Skrivelsen blev overbragt til kommissionen dagen før auktionens afholdelse.

Der har øjensynligt været kræfter i gang for at gøre værdien af Fanø noget ringere i køberes øjne, sådan at man kunne opnå det billigste køb, idet der i en skrivelse fra Rentekammeret af 6. Maj 1741 til Stiftamtsmanden meddeles, at Kongen har resolveret, at auktionen over de tre øer: " Fanø, Sønderho og Mandø ,for det første skulde udsættes i Henseende bemeldte Øers Indbyggere, som alene har nogle Sandbanker at bo på og nærer sig kun af Søen, således at de gamle fisker og de unge farer fra Holland og bringer Penge hjem; men kom de under andet Herskab, vil det unge Mandskab, som farer til Holland, efterhånden nedsætte sig dér for at undgå Trang, og Øerne blive ganske øde, hvorved H. K. Maj. mistede de Søfolk, som derfra til Flåden kan udskrives..."

Stiftamtmanden skal ,afgive sin gode betænkning om sagen, hvad han gør efter at have indhentet Fanø Birkefogeds mening. Det var jo nok ikke været beboernes mening at få auktionen udsat på ubestemt tid, tværtimod, nej, de har kun villet skræmme eventuelle fremmede købere bort. Birkefogdens erklæring og Stiftamtmandens betænkning har sikkert også gået i den retning, thi under 24. Maj befaler Kongen ,allernådigst, at auktionen over Øerne berammes og til den ansatte tid foretages."

Juli måned 1741, Auktionen

Så en skønne dag, først i Juli Måned 1741, sejler Sonnich Jensen Møllers Evert "Karen" ud fra Sønderho Havn sammen med førnævnte Niels Sørensen fra Nordby og flere af de betydende beboere fra begge sogne til Ribe. Det vides, at de har opholdt sig flere dage i Ribe før auktionen, vel nok for at undersøge, om der er fremmede købere, hvad de også fik formodning om med Hensyn til førnævnte Herremand til Trøjborg. Det måtte frem for alt forpurres, at han blev ejer af øen, og for alle tilfældes skyld tog Sonnich Jensen tilflugt til en list - således fortaltes det at auktionsholderen, der ville have sig en blund inden auktionen, beordrede rådhustjeneren til at kalde på sig når auktionen skulle starte. Dette var kommet Sonnich Jensen for øre, og han bestak tjeneren til at dreje viserne på uret i Rådstuen en time frem, hvorefter han kaldte på auktionsholderen, der straks påbegyndte auktionshandlingen. Om der var andre bydende end Fanøboerne vides ikke, men de fik imidlertid hammerslag på budet, og lige derefter rider Herremanden fra Trøjborg op foran rådhusdøren, men da var auktionen til ende, og han måtte vende om med uforrettet sag.

Der fortælles også, at et par jøder, der var ankommen til Ribe et par dage, før auktionen skulle holdes, var købere til Fanø, hvad nogle Fanøkoner, der var fulgt med deres mænd til Ribe, og som boede i samme logi som jøderne, havde fået nys om. De besluttede at forhindre jødernes tilstedeværelse ved auktionen, og da timen for denne nærmede sig, barikaderede de døren ind til deres værelse, så de ikke kunde komme ud, og derved forhindrede dem i at byde på auktionen.

Beboerne bød for Øen uden Strand- og jagtrettighed 81 Rdl. pr. Td. Hartkorn og med disse Goder 97 Rdl., altså over en halv gang så meget som i 1719. Stiftamtmand Gabel havde imidlertid misforstået budene og i sin Protokol opgivet Hammerslaget for 81 Rdl med Strand- og jagtrettigheder, og i hans Indberetning om salget anført sidstnævnte beløb. Da fejlen opdages, beder han Kongen ydmygt om forladelse, og beboerne, som var alt for glade for købet, gjorde ingen indvendinger.

Forinden man var taget hjemmefra, var det blevet aftalt, at når beboerne selv havde fået Øen tilslået, skulle der på bådens mast hejses flag under sejladsen hjem, så at de hjemmeværende på afstand kunde erfare sagens heldige Udfald. Da befolkningen i Sønderho et par dage efter auktionen  får øje på Sonnich Jensens fartøj kommende ud af Ribe Å med flag på mastetoppen, bliver der almindelig glæde over hele byen, og en rytter afsendes øjeblikkelig til Nordby med det glade budskab. Og da båden lægger til i Sønderho Havn, modtages den af så godt som hele byens befolkning, hvis glæde over købet var overstrømmende.

Vel var hammerslaget faldet på beboernes bud, men samme skulde først approberes af Kongen, og med den i 1719 afholdte auktions Resultat, der endte uden den kgl. Approbation, i erindring, frygtede de for en gentagelse deraf, hvorfor de allerede dagen efter, mens de endnu var i Ribe, afsender en skrivelse af følgende indhold til kongen: