9.
APRIL 1940
Klokken 4.15 den 9. april 1940 blev den danske grænse overskredet ved
Kruså af tyske enheder fra 170. Infanteri Division, og længere mod vest
ved Rens blev grænsen overskredet af 11. Schützen Brigade, der kørte
over Løgumkloster mod Varde, og videre nord på.
Et forstærket motorcykelkompagni fra Luftwafferegiment General Göring
rykkede i løbet af formiddagen mod Esbjerg, hvor flyvepladsen,
radiostationen, telegrafstationen og posthuset var besat kl. 11.00.
Fra Cuxhaven var Minestrygergruppe West afgået mod målhavnene Esbjerg
og Nordby Fanø.
I de tidlige morgentimer ankom minestrygergruppen under ledelse af
Kommodore Ruge, der var ombord på førerfartøjet Königin Louise til
Esbjerg havn.
![]()
Minestrygergruppen bestod af følgende fartøjer:
Geleitboot Königin Louise fra 12. Minensuchflottille.
2. Raumbootsflottile bestående af fartøjerne R 25, R 26, R 27, R 28, R
29, R 30, R 31 og R 32.
Store fiskedampere bestående af bådene M 1201, M 1202, M 1203, M 1204, M
1205, M 1206 og M 1207.
Minesøgergruppe bestående af fartøjerne M 4, M 12, M 20, M 84 og M 120.
2. Minensuchflottille omfattende bådene M 2, M 6, M 10-13, M 21, M 25, M
28, M 38, M 152-3 og M 256.
I farvandet ud for Esbjerg posteredes yderligere 2. Vorpostflottille
bestående af nogle store fiskefartøjer, der havde til opgave at afskære
forbindelsen til søs, og derved hindre neutrale fartøjer i Esbjerg havn
i at sejle.
Marineenhederne besatte straks alle krigsvigtige anlæg på havnen.
I de tidlige formiddagstimer stod 3 af bådene ind i Nordby havn.
Marinesoldaterne, der medførte cykler, gik i land, og besatte som det
første kabelhusene ved Rindby og Fanø Bad. Telegrafforbindelsen skulle
under kontrol, og tyskerne kendte vejen!

KABELHUS PÅ STRANDEN
Mørklægning blev straks påbudt fra mørkets frembrud og plakater med
Staunings opfordring til ro og orden, og underskrevet af kongen med
ordene "Gud bevare Danmark" blev opslået i Posthusets forgang.
Sognerådsformand N. M. Kallesen og Axel Sørensen blev kaldt til
konference i en af de tyske både, der uophørligt signalerede til
moderskibet i Esbjerg, antagelig med meddelelsen om, at besættelsen af
Fanø var forløbet planmæssigt og uden problemer.
Tidligt
om morgenen den 9. april nedkastede tyske bombemaskiner et OPROP til
Danmarks soldater og Danmarks folk. OPROPET, der var forfattet af Hitler
selv, var i oversættelsen blevet til en mærkelig blanding af dansk og
norsk.
OPROPET
var underskrevet af den tyske general Kaupisch, der på det tidspunkt
allerede befandt sig i København.
![]()
Klokken 4
om morgenen havde den tyske gesandt en samtale med den danske
udenrigsminister. Han overrakte her en note fra den tyske regering, en
note der fortalte, at Tyskland besatte Danmark for at beskytte landet
mod engelsk angreb. Enhver modstand mod tyskerne ville blive slået ned
med hård hånd. Hvis man derimod affandt sig med besættelsen, lovede
tyskerne at respektere landets selvstændighed og uafhængighed og ikke
blande sig i indre danske forhold.
Hvis
regeringen ikke straks gav ordre til at ophøre med modstand mod de tyske
tropper, ville København blive bombarderet.
Christian
den Tiende holdt i de tidlige morgentimer møde med statsministeren,
udenrigsministeren, forsvarsministeren og cheferne for hær og flåde. Kun
hærchefen mente, at man skulle yde modstand mod den tyske
besættelsesmagt.
Det blev
besluttet, at man skulle bøje sig for de tyske krav og under protest
affinde sig med besættelsen og indstille al modstand.
I Peder Emil Sørensens erindringer berettes flg.:
"1. april
var jeg færdig med skolen efter endt realeksamen. Nu hjalp jeg til der
hjemme. Vi skulle `ruske' lyng til tante Ane. Et helt stort læs. At
ruske lyng vil sige: Med en le, hvor kniven var kort, skarp og kraftig,
blev lyngen skåret over. Skaftet på `æ lyngle' var kortere end skaftet
på en almindelig le. Der skulle da også en speciel teknik til at slå
lyngen på. Den fik jeg dog lært. Og den 8. april blev vi færdige med at
slå den sidste del, så vi nu havde nok til et læs. Mens vi var derude på
heden, min far og jeg, hørte vi lyden af en flyver og højt oppe så vi da
også flyet, der havde retning mod nord. Fra Sædding blev der affyret
varselskud og flyet vendte om. Efter krigsudbruddet blev forsvaret af
landet til dels udbedret, men aldrig rigtig til et forsvar, idet vi ikke
anså det for sandsynligt, at vi ville blive inddraget i krigen. Vi
fortsatte med arbejdet og tog derefter hjem.
Jeg blev
vækket næste morgen ved flyverlarm og kunne fornemme flyene meget tæt på
tagene. Det mærkedes som et sug, når de fløj over husene i lav (meget
lav) højde. Johannes var stået op, da han hørte larmen. Klokken har
været hen ad 5. "Peder, Peder! Kom hen og se! Du har aldrig set så store
flyvemaskiner før!". Det vrissede jeg nu noget af. Jeg ville gerne sove
noget mere, men stod alligevel op og så da alle de maskiner, der kom
over os og rundt om os. Der var maskiner af mange forskellige slags.
Meget snart kunne vi på motorlarmen afgøre, om det var et bombefly eller
en jager (Messerschmidt) eller om det var en transportmaskine. Den tunge
lyd og metalklangen (især fra jagerne) gav os de rette kendetegn.
Og så kom
vi op, selvom klokken endnu ikke var så mange, at vi skulle på arbejde
(mig) eller i skole (Johannes). Men køerne skulle malkes og de første
fodertildelinger til grise, kalve, heste og køer skulle ordnes, inden vi
kunne gå til morgenbordet. Men vi måtte mange gange ud for at se, hvad
der skete rundt omkring. Der var i hvert fald tale om en anderledes dag.
Radioen var tavs i starten, men snart lød speakeren, Niels Grunnets
stemme og med alvor i stemmen oplæste han von Kaupisch: "Oprop! Til
Danmarks Soldater og Danmarks Folk'.". Han oplæste også en henstilling
fra den danske konge, Kong Christian den Tiende om at bevare ro og
orden, samt en proklamation fra Statsministeriet under ledelse af
Thorvald Stauning. Stauning kom selv til mikrofonen senere på dagen. Det
blev ikke til megen radiospredning den dag. Radioen var tavs det meste
af dagen. Kun med mellemrum blev meddelelserne gentaget. Og nu blev der
så tilføjet en skærpelse. Vi skulle under strafansvar mørklægge alle
vinduer. Desuden skulle al lys neddæmpes betydelig. Også cykellygter
måtte ikke lyse så meget mere. Kun det lys, som kunne komme ud ad en
smal sprække i en beklædning, der blev trukket over lygten, fik lov til
at skinne, og det var ikke ret meget. Lyset var gået ud - bogstaveligt
talt over hele landet. Danmark var besat. Fra nu af var det de tyske
myndigheder, der var enerådende, selvom de lod skinne igennem, at de
ønskede det allerbedste forhold til landets myndighed og befolkning.
Danmark skulle være et ministerprotektorat.
Mange
landmænd var i færd med forårsarbejdet. Flyene fløj meget lavt og
hestene blev urolige, men de vænnede sig til situationen. Og det gjorde
vi også efterhånden. Vi (min far og jeg) fik spændt hestene for vognen
og fik læsset lyngen på og kørte så ned til tante Ane i Nordby. Folk
langs vejen stoppede op og udtrykte angst og frygt for fremtiden. En
ravsamler, der havde været tidlig ude den morgen, fortalte om tyske
soldater, der var kommet i besiddelse af nøglen til kabelhuset, lukkede
sig inde der og havde afbrudt telefonforbindelsen, der herfra gik til
England og andre europæiske lande, så det nu ikke var muligt at fortælle
om hændelserne i Danmark. Vi var isolerede."
![]()
TYSKE TROPPER PÅ HAVNEN I NORDBY
Hen på
eftermiddagen cyklede jeg ned til havnen " æ ha'n". Fanømålet udtaler
ikke v'et, når det kommer efter et a. Det hedder f.eks. "Ha'måg'æg", "Ha'si'bjerg",
"Ha'måg" osv.. i stedet for havmågeæg, Havsidebjerge, havmåge. Der lå
flere hurtigbåde, kanonbåde og andre maritime både ved kajen. Det
vrimlede med tyske soldater, våben, ammunition og andet krigsudstyr. Jo,
vi var besat. Det fornam vi. Jeg talte dog ikke med nogen af de tyske
soldater. På en måde var jeg grebet af den velorganiserede tilstand, der
prægede det hele. Det var ligesom om, alt var forberedt. Tyskerne vidste
en hel del om øen. Senere fik vi også at vide, at en af officererne, der
som en af de første steg i land gik hen til en af drengene, der
nysgerrigt fulgte operationen ved kajen, og sagde: "Guten Tag!" og
nævnte drengens navn. Denne dreng kunne nu se, at det var en person, der
tidligere havde ferieret ved Badet og bl. a. dyrket golf. Drengen havde
været `Caddy' for ham i sommeren 1939. Og så dæmrede det pludselig for
os, hvorfor soldaterne færdedes så stedkendte på øen.
Flg. indtryk er hentet fra bogen: 139 breve om 9. april 1940