BATTERIERNE
Fanøs 5 batterier var følgende:
1. FANØ NORD
2. GRÅDYB
3. VESTERHAVSBAD - GNEISENAU
4. PÆLEBJERG
5. MOSDALSBJERG
I det følgende gives en nærmere omtale af de enkelte batterier.
BATTERI FANØ NORD
Fanø Nord var beliggende 1600 m nord og 300 m vest for Nordby.
Batteriet blev anlagt straks i 1940 som et let flakbatteri. I løbet af
1942 udbyggedes batteriet til et tungt flak - og spærrebatteri udstyret
med 4 stk. 10,5 cm kanoner.
Kanonerne kunne afskyde en 14,6 kg tung granat med en hastighed af 8oo
m/sek. Skudhøjden var 9,4 km og max. rækkevidden 15,3 km.
Batteriet bestod af:
4 stk. kanonfundament med underliggende bunkere.
1 stk. ildledelsesbunker.
2. stk. ammunitionsbunkere
1 stk. maskinbunker
1 stk. gruppebunker
1 stk. lille sanitetsbunker
1 stk. dobbelt gruppebunker
1 stk. radar Würzburg Dora 1.stk lyskaster
Lidt længere inde omkring Pakhusbanken var yderligere placeret en 150 cm
lyskaster
Til ildledelsesstationen hørte en 6 m stereomåler med korrektør, bygget
under panserbeskyttelse.
Under Ildlederstationen var en særligt stor beboelsesbunker til mindst
16 mand. Der var indvendig adgang fra mandskabsbeboelsen til
skytsstandpladsens overdækkede panserkuppel.
Omkring batteriet var opført flere maskingevær- og morterpladser for
nærforsvar.
10,5 cm
SLØRET KANONSTILLING VED FANØ NORD
Den 27. august 1944 blev Esbjerg Flyveplads angrebet af 60 amerikanske
B-176 bombemaskiner med jagereskorte. Jagerne beskød under angrebet Fanø
Nord, med det resultat, at der i to af stillingerne udbrød kraftige
brande.
Under angrebet blev en af de amerikanske jagere ramt, og styrtede i
havet.
BATTERI GRÅDYB
Marinen var i 1943 ængstelige for havnene Frederikshavn og Esbjerg, og
besluttede sig derfor for at gøre en forstærket indsats her.
Det førte på Fanø til opførelsen af Batteri GRÅDYB også kaldet GNEISENAU
BATTERIET
Batteriet var armeret med 2 x 2 15 cm kanoner monteret i pansertårne, og
var det meste moderne batteri, der blev bygget i Danmark.
De store kanoner, der havde en rækkevidde på 22,3 km stammede fra de
tyske slagskibe Gneisenau og Scarnhorst, som var blevet ødelagt af
englænderne ud for Norges kyst.
Batteriet der var beliggende 2500 m nord for badehotellerne, ca. 3oo m
bag forreste klitrække, bestod af følgende:
2 stk. kanonstillinger
1 stk. ildledelsescentral
2 stk. ammunitionsbunkere
6 stk. mandskabsbunkere a` 15 mand
1 stk. gruppebunker.
I nærheden af batteriet var opstillet en enkelt 10,5 cm kanon til
rygsikring, og længere ude mod kysten stod en enkel raketkanon.
GNEISENAUS KANONER
BATTERI VESTERHAVSBAD
Batteri Vesterhavsbad var beliggende 1500 m nord for badehotellerne i
forreste klitrække.
Efter at den tyske hærledelse i sommeren 1942 var blevet betænkelige ved
den lange ubeskyttede kystlinie lod man i Danmark opføre 10
Hærkystbatterier. Heraf var batteri Vesterhavsbad det ene.
Batterier var armeret med 4 stk. 10,5cm gamle franske kanoner. Ved
skydning om natten skød den ene kanon med lysraketter, mens de øvrige
skød med granater. Desuden indeholdt batteriet 3 x 3,7 cm kanoner.
Et Hærkystbatteri havde en bemanding på 3 officerer, 18 underofficerer
og 48 menige. Bevæbningen var foruden kanonerne, der havde et lager på
150 granater til hver, geværer og maskingeværer samt 15 pistoler. Til
batteriet hørte desuden en hestevogn med 2 heste samt 3 cykler!
Batteriet var et stærkt bevogtet område, der strakte sig over et stort
areal. Man kunne kun komme ind ad hovedvagten med passerseddel udstedt
af batterikommandanten.
Batteriet var bygget efter erfaringer, der sagde, at alle kanoner skulle
indbygges i betonbunkere med 2 m lofts- og vægtykkelse af hensyn til
evt. luftangreb. Kanonerne skulle have skudfelt ud over havet, idet man
ved et invasionsforsøg regnede med at have overlegenhed i luften og
fornødne landstyrker bag.
3 batterier på det nordlige Fanø
Batteriet bestod af:
4 stk. kanonbunkere med skydeskår.
1 stk. ildledelsescentral
5 stk. dobbelte gruppebunkere
3 stk. ammunitionsbunkere
1 stk. feltkøkkenbunker
2 stk. gruppebunkere
1 stk. sanitetsbunker
2 stk. mindre ammunitionsbunkere
Ved batteriet var der endvidere en flakstilling.
GAMMEL FRANSK FELTKANON FRA BATTERI VESTERHAVSBAD
PÆLEBJERG BATTERIET
Batteriet var beliggende i Fanø plantage ved Pælebjerg, ca. 300 m bag
forreste klitrække.
Skønt dette batteri var tidligt planlagt nåede det aldrig at blive fuldt
udbygget. Ved krigens slutning var tyskerne først ved at skyde kanonerne
ind.
Armeringen bestod af 4 stk. 15 cm kanoner, der stammede fra det danske
artilleriskib PEDER SKRAM, som tyskerne efter den danske flådes sænkning
29/8 1943, havde haft liggende i Kiel fjord som et flydende batteri.
Desuden fandtes 3 x 2 cm kanoner ved batteriet.
EN AF PEDER SKRAMS KANONER VED PÆLEBJERG
På marken tæt ved batteriet var aflæsset 2 st. 75 mm kanoner
Ved batteriet var opført ammunitionsbunker, men mandskabsbunkere og
øvrige faciliteter til batteriet, var endnu ikke opført.
Et permanent udbygget batteri bestod normalt af en betonbunker for hver
kanonstilling i batteriet, ammunitionsbunkere, der kunne være fælles for
flere kanoner, mandskabsbunkere á 10- 20 mand, ildlederbunkere samt
diverse specielle anlæg som sanitets- og maskinbunkere.
Som regel var der også anlæg for fodfolkforsvaret ved et batteri. Det
kunne være lette åbne standpladser for maskingeværer og morterer, men
det kunne også være svære anlæg med drejelige pansertårne.
Forbindelsen mellem de enkelte dele af batteriet foregik gennem slørede
løbegrave.
Sløret
skyttegrav
MOSDALSBJERG BATTERIET
Efter invasionen på Sicilien og Diepperaidet forøgede hæren sit
byggeprogram med 5 batterier - og heraf var Mosdalsbjerg batteriet ved
Sønderho det ene. Også batteriet ved Vester Vedsted stammer fra dette
byggeprogram, idet man anså Esbjergområdet som særligt truet ved
invasionsforsøg.
Batteriet var beliggende 1100 m vest for Sønderho, ca. 300 m bag
forreste klitrække.
Batteriet bestod af følgende:
4 stk. 12,2 cm russiske feltkanoner
3 X 7, 5 cm kanoner
1 stk. ildlederstation.
Mandskabsbunkere og øvrige faciliteter til batteriet var endnu under
opbygning ved krigens slutning.
På indersiden af yderste klitrække ved Mosdalsbjerg var der nedgravet 40
badevogne, der tjente som midlertidigt ammunitionsdepot.
SIGNATURFORKLARINGER