Fortjeneste i et dårligt og et godt år 

Af en ældre fiskers optegnelser skal her gengives resultatet af en mands fortjeneste i et dårligt og et godt år. Vedkommende fiskede med den tidligere beskrevne båd, ”Den gode Hensigt" (æ Døl).  

”I 1845, der var et daarligt Aar, var Udbyttet pr. Mand (paa 18 Fisketure, hvoraf de 4 slet intet havde givet) 43 ½ Snes Hvidlinger og 4 Storfisk ialt. 

I 1859, der betragtedes som et godt Aar, indbragte 34 Fiskedage pr. Mand ialt 377 Snese Hvidling og 51 Storfisk (Torsk, Sølaks, Helleflynder m. fl. Slags) til en Værdi af 290 Kr. 37 Øre i Nutidsmønt.  

I 1868 gav 3 af Baadene, der gik ud fra Stranden, hver 3000 Rdl. i Brutto Udbytte, hvilket gav 125 Rdl. (260 Kr.) pr. Mand. 

Drenge under 10 Aar deltog ogsaa i Fiskeriet, og de udskreves af Skolen 7 Uger i Maanederne April, Maj og juni. Over 10 Aars Alderen fik ingen Lov til at blive fritaget for Skolen.  

Fiskekrogene forarbejdedes hjemme paa Øen. I 1834 fik Gaardejer Morten Jensen Lauridsen ved kgl. Resolution af 31. juli tilstaaet Toldfrihed paa 300 Pund jerntraad aarlig til Forfærdigelse af Fiskekroge.  

Fiskerne havde til Tider ikke tilstrækkeligt Mandskab hjemme paa Øen til Bemanding af deres Fiskebaade, der mesten Dels roedes frem. Af forskellige Beretninger ses det, at der fordres 12 a 14 Mand til hver Baad; der maatte derfor hyres Folk fra det nærliggende Fastland. Dette var ogsaa Tilfældet i 1694.- Det behørige Antal Folk var som sædvanlig hyret ved juletid, og Fæstepenge givet paa Haanden, men hen ad Foraaret forlød det, at Fastlands Folkene havde faaet bedre Tilbud andre Steder fra og vilde modtage disse. Da Fanø Fiskerne hørte dette og var bange for, at de skulde staa ved Fiskeriets Begyndelse uden tilstrækkeligt Mandskab, henvendte de sig til Stiftamtmand von Speckhan og androg om, at der maatte gives Fastlandskarlene Paalæg om, at de skulde overholde de med dem indgaaede Overenskomster og møde ved deres Baade, naar Fiskeriet tager sin Begyndelse. Stiftamtmanden tilskrev derefter Herredsfogden i Skads Herred, ”at han skulde have flittig Indseende med, at ingen af dem, der havde sig lejet bort til Fannikerne, begav sig andet Steds hen, forinden Lejemaalet var udløbet, da i Henseende disse fattige Folks Fiskeri, hvoraf de dem paabudte Kontributioner, Landgilde og Frihedspenge skulde udrede aarligt, snart herved kunde blive ødelagt."   

Sandtolden og fisketiende 

De afgifter der var pålagt fiskere på Fanø, var mangeartede og altid trykkende fordi de blev beregnet af bruttofortjenesten. Sandtolden er den ældste og største afgift, der allerede nævnes som indtægt for kongen i 1514, men er sikkert af betydelig ældre dato. 

Herudover skulle der svares fisketiende til præster, kirkerne, birkedommere, til Ribe hospital og Ribe ladegård. 

Ydelserne fiskerne skulle yde til birkefogederne, var fastsat ved Reskript af 11. januar 1726, der påbyder et bestemt antal fisk, birkefogeden skulle have af hver fiskebåd i forårs- og efterårsfiskeriet, men intet om sommerfiskeriet. 

Til Nordby kirkes vedligeholdelse blev det i en vedtægt fra 21. december 1743 bestemt, at der af hver fiskebåd skulle betales en årlig afgift fastsat til 1 mark 8 sk. for de største og derefter 1 mark 4 sk., 1 mark, 14 sk., 10 sk. Og 8 sk. For de andre alt efter størrelse. 

Fra gammel tid har præstens indtægter for en stor del bestået af naturalier, hovedsagelig landbrugsprodukter. Da landbruget på Fanø aldrig har givet meget af sig og i gammel tid nærmest været en biindtægt for fiskere, er det forståeligt, at en væsentlig del af præstens indkomst kom til at bestå af fisk. 

I præsteindberetningen fra Sønderho 1651 (Rigsarkivet) hedder det,