Nye forslag til færgetakster

 

Hans J. Jessen opfordres til at overtage færgeriet

Vinteren igennem går færgeriet på omgang mellem Oddens beboere, men de taber snart lysten til at forsætte og ønsker en anden ordning, Birkedommer Nørup kontakter sognefogeden Laurids Kallesen og beder ham om at få et nyt forslag på bordet sammen med de "12 mænd". De har møde den 5. februar 1812 og bliver enige om at bede skibsfører Hans. J. Jessen overtage færgeriet. Hans Jessen var en rig mand, der i krigsårene havde tjent en formue ved at sejle med kontrabande. Han stiller følgende forslag til birkedommeren:

"Sognefogden Laurids Kallesen og hans "12 Mænd" var 5. Februar d. A. forsamlet for at bringe Færgeriet her mellem Øen og Fastlandet til det, som det burde være, nemlig et ordentligt og regelmæssigt Færgeri, hvilket er meget nødvendigt for Øens egne saavelsom for fremmede Rejsende, men samme kan ikke ske, uden at Øens samtlige Indvaanere maa gøre - ligesom andre Steder - en Opofrelse paa deres Færgefrihed, da ingen kan leve deraf, naar enhver eller enkelt Mand beholder Tilladelse at holde Baade og Folk for at færge. For i deres Tanker at naa Hensigten af ovenmeldte Samling, lod de mig kalde.

Jeg resolverede til at antage og besørge Færgeriet, naar samme kan overdrages mig saaledes som følger:

1.  Maa hele Færgeriet, Sommer og Vinter, mellem Øen og Fastlandet, nemlig til og fra Strandby, overlades til mig alene, dog beholder enhver Indvaaner her i Sognet Frihed - men selv personlig med sin egen Baad - at overføre sit eget Gods, men ikke ved nogen anden lejet Mand, ejheller maa han fare noget for Fremmede.

2.  Naar begge Sognes Breve eller Post henlægges til Færgeriet, nemlig saavidt Transporten over Vandet angaar. Fra Ribe til Strandby, mener jeg, Brevtransporten kunde ordnes og bestrides som andre Biposter for kongelig Regning.

3.  Naar jeg med Færgeriet kan erholde Frihed til Værtshusholdelse.

4.  Naar de fornødne Færgefolk kan vorde forskaanet for Hans Majestæts Tjeneste.

5.  Naar efterstaaende Færgetakst bliver mig bevilget og deri følgende Betingelser:

                                     

a.  Naar nogen lejer den store Færge, da maa samme ikke være længere end en Time i Strandby, og her ligesaa længe.

b.  Med stormende Vejr, naar den mindre Færge ikke uden største Fare kan gaa, og formedelst Stormen en Mand mere med samme behøves, da dobbelt Færgetakst.

c.  Skulde Flaget hejses i Strandby mellem den herefter faste bestemte Færgetid, og da betales den bestemte Takst, som for en Baad er fastsat. Det samme gælder ogsaa, om nogen vil gaa herfra i Mellemtiden.

d.  Naar der er Is i Farvandet, og Isbaaden skal bruges, og det ikke er Postdag, samt herfra ingen Fragt gives, og Flaget ikke er bleven hejst i Strandby; da sker ingen Overfart.

e.       Ildebrændsels Overførelse sker saaledes, at ikke det øvrige Færgeri derved hindres. Det samme gælder og, om nogen vil leje Baadene til fuld Brug.

Det antages billigt, at hvad ildebrændsel, som her til Landet overføres, maa Ejeren have frit Valg, om han efter foranførte vil betjene sig af Færgefartøjerne, saavidt disse fra den ordinære Fart kan undværes, eller han selv ved andre Baade vil lade sit Brændsel hidføre, men Personer og Gods maa slige ej modtage uden aparte at betale Færgetaksten til mig.

f.   Færgestedets Grænser bestemmes til en halv Mil paa hver Side af Strandby. 

g.  Færgepengene af enhver Rejsende saavel som af alt andet, der over- færges, betales her paa Færgekontoret før Baaden afgaar herfra, og naar samme hertil ankommer. 

6.  Derimod forbinder jeg mig til at anskaffe og holde til Færgeriets Brug: 

 

 

1 stor Færge, 

1   mindre Sejlbaad, 

1   Robaad, som skal bruges, naar Isen er i Vandet.  

 

7.  Forbinder jeg mig til Færgeriet at holde Om Sommeren (ikke angivet) Mand og om Vinteren (ikke angivet). 

8.  Skal der om Sommeren, og saalænge der ingen Is er i Vandet, afgaa en Færgebaad hver Dag til Strandby, en og en halv Time før Højvande eller efter Vinden og Strømmens Beskaffenhed, og ligeledes afgaar den en Time før Lavvande eller som Vinden og Strømmen udfordrer det. 

Baaden bør da opholde sig ½ Time ved Strandby, før den gaar tilbage. Dette gælder om Dagen, om Natten færges ikke. 

Fanø, den 28. Marts 1812. H. J. Jessen.

 

     

Forslag til Færgetaksten mellem Fanø og Strandby marts 1812. 

 

takstforslag

 

 

Naar Isbaaden skal bruges, da betales om Vinteren for én til fire Personer 6 Rdl. Naar flere end fire Personer overfærges, da for hver Person 1 Rdl. 48 Sk. 

Men naar stor Farlighed med Isbaaden gives, da betales efter Omstændighederne. 

Naar Isbaaden bruges, da betales af enhver Ting det halve mere, som ovenmeldte Takst bestemmer." 

Den stakkels birkedommer må endnu engang sende skrivelsen videre til stiftet med denne betænkning: 

 

Betænkning.

 

Denne Færgetransport efter Omgang lader sig umulig lokalisere. Sognet bestaar af 300 Beboere (Familier), alle er de Skippere eller Fiskere og maatte have lige Kald til at deltage i denne Transport, men mangen har omtrent ½ Mil fra Færgestedet og har tillige deres Landbrug at passe. Kun saare faa Baade eller Fartøjer gives i hele Sognet, som er skikket til Færgefart, og af det hele Antal Beboere er og kun faa, der er kendt med denne Fart, vide det rette Anlægssteder ved hin Side eller at behandle disse tildels fladbundede Baade, naar Storm og den idelig gaaende Strom af Ebbe og Flod forener sig. 

I andet Fald rager den Rejsende let paa Grund eller bortdriver og forliser. I dette Tilfælde har Sognet Ret, at Færgefart efter Omgang ikke lader sig organisere. 

Derimod maatte Sognet eller Sognefogden som dets Repræsentant holde en af de kgl. Baade og dertil fornødne sagkyndige Folk, der paa Sognets Vegne stedse skulde være rede at bestride indbemeldte Fart, hvorfor Sognefogden maatte staa til Ansvar og saadant offentlig bekendtgøre til enhver Vedkommendes Efterretning. 

Saaledes er og Meningen af min underdanige Indstilling f. A. i den Anledning. 

Jeg maa imidlertid bemærke, hvad jeg flere Gange har ytret, at det kun er en liden Del af Forlegenheden, som afhjælpes derved, at Baaden beordres til at føre Rejsende herfra til Strandby, naar de ikke tillige forbindes efter Signal (saafremt den forhen foreslagne Børtfart ej kan finde Sted) at hente Rejsende didfra hertil, thi herfra, hvor Baaden hører hjemme, kan man dog altid i Nødsfald - og sejlbart Vejr - faa en Baad for Penge til Strandby; men dér, hvor ingen Baade er, og ingen kan være, fordi ingen Havn eller sikker Ankerplads, dér er det just den Rejsende staar forlegen og stundom vender tilbage med uforrettet Sag af Mangel paa Færgebefordring. At Transporten er kostbar mod før, bør den Rejsende som andre finde sig i. Dette fører Tiderne med sig; men at han ikke engang er sikker paa for Penge at kunne blive befordret, dette kan han med Føje paaanke. Selv Kongens Tjeneste udsættes for at lide derunder. 

Angaaende den Mulkt, der burde paalægges, naar ej promte Befordring - i sejlbart Vejr - gives herfra til Strandby, indstilles: om denne ikke kunde bestemmes i det mindste til dobbelt efter Taksten, som den Rejsende skulde betale og desuden til den Rejsende, hvad denne maatte betale en ande Baad mere, end Taksten for at overføres. Dog maatte han almindelig forlange Baaden 1 Time før Afrejsen. Mulkten maatte præsteres af Sognefogden imod Regres til den eller de forsømmelige og - haaber jeg - tilflydes Sognets Fattigkasse." 

Birkedommeren fraråder altså på det kraftigste at give beboerne en rettighed til speciel færgefart ved siden af den privilegerede.  

Birkedommeren bliver senere spurgt om sin mening om tilrådeligheden af at give Jessen bevilling på værtshushold, hvad han jo bl.a. betinger sig for at overtage færgeriet. Herom indberetter Birkedommeren den 17. juli s. A.: "Ifølge den kgl. Generalpostdirektions Skrivelse af 7. dennes og Stiftets Ordre af 13. d. M. insinueres anlagt rigtig Genpart af Hr. Jacobsens Bevilling paa Værtshushold. Andre Bevillinger ved jeg ikke eksisterer her til Hinder i, at Kaptajn H. J. Jessen (qua Færgemand) meddeles Bevilling paa Værtshushold, thi den er udelukkende. (NB. for Nordby Sogns Vedkommende).

 

Jeg bør i den Anledning bemærke: 

a)  at 1782, da denne Bevilling gaves, var ét Værtshus fuldkommen nok, thi af Sognets (omtrent) 300 Familier var da de fleste af Mandfolkene dels om Sommeren og dels flere Aar borte i Farten, og Fremmede af Betydenhed kom og opholdt sig nok sjælden her. 

For nærværende Krig bragte enhver her boende Søfarende gerne med sig hjem hans Husfornødenhed af Drikkevarer for Vinteren. Dette gjorde unægteligt Værtshusholdet her mindre betydeligt end nu, da Krigen holder Sognets Mandskab for det meste hjemme og desuden har foranlediget en betydelig norsk Fart efter Kornvarer, i hvilken Anledning mange Fremmede indfinder og opholder sig her, der før ikke fandt Sted og atter gør, at mere end et Værtshus her i Sognet er fornødent. 

Overalt er det i mine Tanker rigtigere at avtorisere de efter lokale Om, stændigheder fornødne Værtshuse end at udsættes for, at ulovlig Udskænkning eller Udsalg af Drikkevarer finder Sted af Mangel paa disse. 

b)  Det antages som afgjort, at den, der skal være Færgemand her m. v., som Jessen har foreslaaet, maa og have Ret til Værtshushold særdeles for Rejsende, der rimeligvis vil begynde og ende hos ham, naar de kommer til og gaar fra Landet. Det er da sandsynligt, at han maa skænke for saadanne, hvilket ikke kan ske uden at synde mod Lovene eller være forsynet med Bevilling til Værtshushold."  

Birkedommeren anbefaler altså, at der gives Jessen værtshusholderbevilling, når han vil overtage og drive færgeriet. Efter nogen korrespondance frem og tilbage mellem Jessen og de pågældende autoriteter, kan der endelig forelægges Jessen følgende til godkendelse:

 

Forslag til Hans Jessen omkring anordning og takst 

"Anordning og Takst for Færgefarten mellem Fanø og Strandby under Ribe Amt. 

Frederik den 6te o. s. v. Paa Generalpostdirektionens allerunderdanigste Forestilling bifaldes allernaadigst nedenstaaende Anordning og Takst for Færgefarten mellem Fanø og Strandby, hvorved saaledes bydes og befales: 

§ 1. 

Den priviligerede Færgemand skal til denne Færgefarts Bestridelse i god og forsvarlig Stand holde følgende Fartøjer: 

En stor Baad, som bør kunne rumme 40 Mand eller 30 Td. Korn eller 8 Kvæghøveder eller andre Ting i Forhold dertil. En mindre Baad, som kan indtage 12 Mand eller 10 Td. Korn og andre Ting i Forhold, begge forsynede med Sejl. En Robaad, fornemmelig til Brug, naar der er Is i Farvandet. 

Alle disse Fartøjer skulle have Skum, eller Skovlbord og forsynes med gode og bekvemme Sæder for Rejsende. Selv skal Færgemanden og holde de til disse Fartøjers Besætning fornødne Mandskab. 

Da Færgefartøjerne ligger ved Fanø, skal Færgemanden for at forebygge de til Strandby paa Fastlandet ankommende Rejsendes Ophold indrette og vedligeholde paa dette Sted saadanne hensigtsmæssige Signaler, som Øvrigheden nu eller i Fremtiden maatte bestemme, og ved hvilken de Rejsende kunne tilkendegive Baaden at attraas Overførsel og med hvilket Slags Fartøj. 

§ 2. 

Færgemanden skal hvert Foraar paa egen Bekostning foranstalte, at der ved 2de dertil af Retten udmeldte, uvildige og kyndige Mænd vorder afholdt Synsforretning saavel over Fartøjernes Tilstand i Særdeleshed som over Færgestedets Forfatning i Almindelighed. Denne Synsforretning tilstilles Amtet for med sammes Betænkning over Maaden, hvorpaa de forefundne Mangler kunne afhjælpes, at indsendes til Generalpostdirektionen. Forsømmer Færgemanden denne Pligt, bør Øvrigheden foranstalte det paa hans Bekostning. 

§ 3. 

Overfarten bør ske uden Ophold og til enhver Tid, naar det for, langes, for den paagældende Færgetakst. Rejsende skulle nyde fortrinlig Overførsel for Gods og Kreaturer. De Rejsende, som er forsynet med offentligt Pas paa Fribefordring og foreviser dette for Færgemanden eller hans Folk samt Stiftets og Amtets Embedsmænd skulle for sig og medhavende Rejsetøj snarest muligt nyde Overførsel uden Betaling, ligesom og Gods og Breve, der forsendes for det offentlige, befordres frit. 

§ 4. 

Saalænge Farvandet er aabent, skal der hver Dag til den Tid, Øvrigheden nærmere bestemmer, afgaa et Fartøj til Strandby og efter en halv Times Ophold vende tilbage til Fanø med de Rejsende eller det Gods, som fra Strandby ønsker sig eller forlanges overført. l sidst nævnte Hensigt bør og ethvert Fartøj, som udenfor denne Børt afgaar til Strandby, opholde sig sammesteds ½ Time. Rejsende eller andre, som maatte befragte et Færgefartøj til Strandby og tilbage, maa ej opholde samme paa dette Sted længere end i en Time. 

§ 5. 

Færgemanden paa Fanø skal være eneberettiget til at befordre Rejsende med deres Tøj, Heste og Vogne, alle Slags Kreaturer samt Gods og Varer saavelsom Breve mellem Nordby Sogn og Fastlandet i en Strækning af en Mil paa begge Sider af Strandby, dog skal det være enhver til, ladt med sine egne Baade og Folk at befordre sig selv, sin Familie og sit Gods og til med hvilken som helst Baad at overføre det Brændsel, som han selv behøver. 

§ 6.

Den, som forser sig, bøder derfor …. 

§ 7. Færgemanden skal være høflig mod de Rejsende og tilholde sine Folk at vise samme Forhold. 

Han skal derhos være ansvarlig for den Skade, Rejsende eller andre maatte tilføjes ved unødvendigt Ophold eller paa anden Maade formedelst hans eller hans Folks Forsømmelse. 

§ 8. For Overførsel imellem Nordby Sogn og Strandby maa Færgemanden indtil et Aar efter Krigens Ophør oppebære følgende Betaling, som det tillades ham at hæve ved Fartøjets Afgang fra Fanø. 

(Her følger en vidtløftig Fortegnelse over Taksterne). 

Den Rejsende er ej pligtig at erlægge Drikkepenge til Færgefolkene, med mindre deres Tjeneste benyttes til at befordre hans Tøj til eller fra Landingsstedet. 

Ifølge særdeles kongelig Befaling udfærdiget under Generalpostdirektionens Underskrift og Segl i Kjøbenhavn 24. Oktober 1812. "

 

 

Hans Jessen's svar på oplægget 

Hans Jessen synes hverken om reglementet eller taksterne og mener derfor ikke på dette grundlag, at kunne overtage færgeriet, hvilket han den 15. december meddeler postdirektionen i følgende skrivelse: 

"Til Gensvar paa den mig tilstillede Anordning og Takst for Færgefarten mellem Fanø og Strandby samt medfulgte Genpart af Kollegie Skrivelsen meldes: 

Samme afviger alt for meget fra det Forslag, jeg har indgivet, og Tidernes  store Forandring imidlertid. Af den grænseløse og uindskrænkede Frihed, som § 5 udtrykkelig bestemmer, vilde følge, at de, som kan og holder Baade, er i Familie med en stor Del af Sognets Beboere, ja endog paa Fastlandet, og den øvrige Del for det meste vilde henregne sig til den nødlidende Klasse. Og hvor meget fremmed Gods kunde ikke overføres med disse mange  Færgemænd? det vilde være umuligt for mig at forhindre, og om samme kunde ske, saa dog ved en vidtløftig Rettergang. 

Sønderho Sogn kan i mine Tanker benytte sig af samme Frihed, og altsaa bliver der ikke mere til mig, som de faa Fremmede og dem, som skulle befordres frit. 

Det vil umuligt kunne betale Interessen af en 5 á 6000 Rdl.s Anlæg i Baade og anden Bekostning og holde Folk dertil langt mindre føde en Familie. 

Naar stormende Vejr indfalder og Liv og Baade stod i Fare, da vilde ingen færge, men enhver befale, og da vilde det hedde, jeg skulde færge. 

Da Færgeriet saaledes i det hele er - ikke saa indbringende, at nogen derved kan bestaa, og uden det vil Færgeriet altid blive uordentligt og slet, maa Værtshusholdelse lægges dertil, men som Færgeriet for enhver er uindskrænket, saa finder jeg Værtshusholds Bevilling saa indskrænket, at den ikke kan indbringe noget, som kan tages i Betragtning til Fortjeneste, men medbringer mange Ubehageligheder, da jeg mener, at Hr. Købmand og Værtshusholder Jacobsen ligesaa lidet burde skænke for fremmede som jeg for Indvaanerne, men naar enhver havde lige Ret, ville de Ulejligheder jævnes, og Indvaanerne kunde maaske faa bedre Varer og bedre Køb. 

Det indses af anførte Grunde, at det er mig umuligt at antage Færgeriet efter det mig tilstillede, efterdi jeg forudser mange Fortrædeligheder og Klager, der vilde opstaa saavel i Anledning af Færgeriet som Værtshusholdet. 

Men naar efterstaaende tillagte bliver mig bevilget og tilstaaet, saa antager jeg Færgeriet. 

1.  Naar det i § 5, nemlig at det er enhver tilladt at holde Baade og Folk dertil at fordre sig selv, sin Familie og eget Gods, kan udslettes, og i Stedet derfor anføres saaledes: dog beholder enhver Indvaaner her i Sognet Frihed ene selv personlig med sin egen Baad at overføre sit eget Gods, men ikke med nogen laant eller i hans Brød staaende Person. 

2.  Naar det tillades mig at holde Værtshus for alle og enhver, som vil søge mit Hus, af Indvaanere saavel som Fremmede. 

3.  Naar de fornødne Færgefolk kunne være befriet for Hans Kgl. Majestæts Tjeneste. 

4.  Naar det ubestemte Signal kan en Gang for alle blive bestemt og indskrænket til en Stang og i det højeste to Flage, og at den, som gjorde utidig Brug deraf maatte betale en af Øvrigheden bestemt og passende Bøde. 

5.  At Børten kunde bestemmes til 2 Gange om Dagen, en til Høj, og en til Lavvande NB. i Sommermaanederne. I Vintermaanederne (naar der er Is i Farvandet) kan den kun gaa een Gang daglig til den Tid om Formiddagen, som Ebbe eller Flod tillader, og naar der er Is i Vandet, kan ingen Baadfart finde Sted. Endvidere at det blev bestemt, paa hvad Maade og for hvis Regning Brevene, som Færgemanden nu er tilladt at overføre mellem Øen og Strandby, skal befordres mellem Strandby og Ribe, thi før kan denne Del af Bevillingen ikke komme Færgemanden til nogen egentlig Fordel eller Indtægt. 

Endelig, naar endog alt dette bevilges mig, tror jeg dog kun at kunne have sparsomt Brød for min Meje, saa at jeg af Færgeriet ej kunde taale at svare nogen aarlig Afgift ejheller af Værtshusholdet videre, end hvad der maatte eragtes, jeg rimelig kunde deltage i den Afgift, Hr. Jacobsen svarer aarligt af Værtshusholdet, i Fald det anses, at han lider ved det, at en anden faar Privilegium. 

Fanø, den 15. December 1812.                        Hans J.Jessen." 

Underdanigst Erklæring 

paa mig tilsendt og her medfølgende Hans J. Jessens Indstilling af 15. ds. angaaende Færgeriet mellem Fanø og Strandby. 

En fastsat Færge mellem Fanø og Strandby er vel i flere Henseender en Behagelighed, men at bemeldte Hans J. Jessen efter indlagte ikke vil eller kan overtage denne efter den dertil forfærdigede Anordning har sin Rimelighed. De Vilkaar, hvorefter han tilbyder at antage sig Færgeriet, anser jeg efter Omstændighederne ikke ugrundet, saaledes anbefales indlagte til Deres Veldædigheds gunstige indsigtsfulde Overvejelse af 

Deres underdanigste Tjener, L. Kallesen, Sognefoged.    

  

 

 

Niels Jacobsen bliver igen færgemand (1813) 

Der er nu atter brevveksling mellem stiftamtmanden og birkedommer Nørup og efter stiftamtmandes mening er det bedste, at gøre, at forhandle færgeriet med Niels Jacobsen igen. Niels Jacobsen stiller dog som betingelse for overtagelse af færgeriet, at han får privilegium til udvidet værtshushold, idet han indtil nu kun har kunnet beværte byens borgere. Rentekammeret giver ham tilladelse, mod en betaling på 10 Rdl. årligt. Herudover er der en årlig afgift på 4 Rdl. Til Det danske Befordringsvæsen. Jacobsen kan desuden udtage 3 til 4 mand af sømandsskabet til færgefarten, men kun hvis de kan undværes i Fanø's forsvar, - det var krigstider. Jessen bliver løst fra sit tilbud, og Jacobsen bliver på ny færgemand efter anordning af 24. oktober, og efter at der i to et halvt år ikke har været noget ordnet færgeri. Jacobsen indløser de til ham indløste privilegier og indrykker i oktober 1813 følgende i "Riber Avis": "At Færgefarten mellem Fanø og Strandby nu er ordnet efter Anordning af 24. Oktober f. A. samt befalede Stang og Signaler dersteds anbragt. 

At jeg efter kgl. Privilegium nu har overtaget bemeldte Færgeri, og de dertil bestemte Fartøjer ved lovligt Syn kendt forsvarlige. At ingen, som ikke er personlig kendt eller forsynet med Pas, kan vente sig overført.  At hver Dag - naar ikke Storm eller Is forhindrer det - til hver Flodtid (der antages for den samme, som den tyske Kalender bestemmer for Altona) herfra afgaar den befalede Børtbaad til Strandby og dér en halv Time opholder sig for at didbringe og hidføre Rejsende og Gods. At min Færgerettighed strækker sig til 1 Mil paa begge Sider af Strandby, og at ingen paa denne Distance under anordnet Straf maa medføre Rejsende og Gods, som ikke tilhører ham selv eller er Brændsel til Øens Forbrug. At de anordnede takstmæssige Færgepenge skal betales paa mit Kontor af enhver, som ankommer til eller rejser fra Landet og ikke til Færgefolkene, andet end hvad Nogen vil give dem i Drikkepenge. Ligesom og den Rejsende, om han er misfornøjet med noget Forhold, anmodes om at henvende sig til mig, da jeg ikke skal mangle at tilholde dem at opfylde deres Pligter.Fanø, den 1. Oktober 1813. Niels Jacobsen, Kgl. privilegeret Færgemand."

 

 

Hans Jessen får bevilling til færgeriet (1816) 

Niels Jacobsen driver færgeriet til sin død 13. juni 1813, og arvingerne ønskede herefter at sælge Krogården med dens privilegier. Sønnen Jacob Nielsen Jacobsen var købmand i Varde, datteren Anne gift med prokurator Sørrensen, Varde og datteren Maren Evert med broderen proprietær Sørrensen, Herning. Salget blev først en realitet i 1817, da købmand Fr. Kolvig i Ribe købte Krogården. Kolvig ønskede ikke at overtage færgeriet, og nu kom skibskaptajn Hans J. Jessen til igen, idet han den 2. april 1816 får bevilling til at være færgemand og samtidig opnåede værtshusbevilling med ret til at beværte såvel byens folk som tilrejsende.

 

 

B1128 hotel-faergegaarden N

 

 

 

 

Færgeriet begynder at være rentabelt og i en indberetning til Stiftamtet i 1818, opgiver Hans Jessen bruttoindtægten for sidste år til 800 Rdl. Sølv og udgifterne til 500 Rdl. til aflønning og 140 Rdl. til vedligehold.

 

jessen


Hans J. Jessen, død 2. maj 1830, 62 år.

Jessen havde i mellem tiden bygget en ejendom for 1500 Rdl. Kur, og ønsker nu at knytte både færgeriet og værtshusholdet til denne ejendom. Ansøgningen får fuld opbakning af birkedommer Rosenstand, og bevilges den 17. juli 1819, og fik hermed monopol på færgeholdet.

 

 

 

 



Gå til top