To nye færger indsættes

 

Færgeriet i Esbjerg havn

 

faergeriet ved esbjerg havn

 

Charlottenborgudstilleren W. Albertsen (Bind l, side 173) har fremstillet dette billede fra Færgehavnen som postkort. Bag på kortet er trykt: Kunstmaler W. Albertsens Forlag, Esbjerg. Tidspunktet er antagelig slutningen af 1920'erne. Vi befinder os ved indsejlingen til den indre havn i den oprindelige fiskerihavn nr. 2. Færgelejet er i 1926 flyttet til et sted beliggende lige til højre for og bagved den lille kutter, hvor der før i tiden var slæbested for hyttefade og både. Den gule bygning anvendtes til ekspedition af fisk -før bygningen af fiskerihavn nr. 3. Den tilstødende åbne bygning var ladeperron. Ligesom Told- og havnevagtshuset med splitflaget samt fiskerøgeriet med jernskorstenen forsvandt disse bygninger for en snes år siden.

Ved kajen ses til venstre motorbåden »Nøne«, der i 1962 afløstes af motorbåden »Sønderho« (165 passagerer, 75 cykler). Til højre herfor den lille motorfærge »Grete«. 

Postkortet giver et fint indtryk af, hvorledes der så ud i dette område før de store forandringer i 1960'erne.

 



Ny motorbåd, "Nøne"

 

B1392 Noene

 

I juli 1921 blev der indsat en ny motorbåd, "Nøne" af færgeriet. "Nøne" var bygget på Marstal Bådebyggeri, var på 32 tons og kan befordre 160 personer. Motoren var en 2 cylinder "Turham" med 36 Hk. "Nøne" kunne sejle ruten Esbjerg – Nordby på den halve tid af motorbåden "Fanø".

Efter Postvæsenets overtagelse kom færgen "Nøne" i 1922. Det var en stor motorbåd med to kahytter, hvor første klasses var med plys på sæderne og anden klasses med bare træbænke. Der var en kakkelovn i kahytten. "Nøne" sejlede indtil 1962, da den blev afløst af den nuværende 'Sønderho".

 

Til ekstrabåd blev der bygget en lille åben motorbåd med halvtag. Den hed "Grethe", og blev senere afløst af en noget større "Grethe" med lukket kahyt og styrehus. Den kunne tage ca. 12 passagerer i kahytten og vel ca. 20 passagerer i alt.

 

noene 2

 

M/B "Nøne", 1921 - 1962

 

B1560-1 MB-Grethe

 

M/B "Grethe", 1928 - ?

 

B1560-2 MB-Grethe

 

M/B "Grethe", 1928 - ?


mf nordby mb noene


M/F "Nordby" og M/B "Nøne"

 

Ny færge "Fanø"

Færgen var bygget på Ålborg skibsværft, der fik ordren af generalpostdirektoratet den 18. januar 1926, og den 23. marts blev kølen lagt. Den 3. maj kunne man lukke vandet ind i dokken og sejle færgen ud. Aflevering den 26. maj.

Hele færgen er af jern og bygget efter Bureau Veristas højeste klasse. Færgen er 30 meter lang, og bredden på spant i dækket 7,5 meter og dybden på spant 2,75 meter. Den var indrettet med passagersaloner for og agter med plads til 500 passagerer, og kan tage 8 biler ad gangen.

75 mand har arbejdet på bygningen af færgen, som tog sin første prøvetur fra Esbjerg den 12. juni 1926.

 

 B5110 indvielsen-af-MF-Fano

 

Indvielsen af M/F "Fanø" i 1926.

 

B1628-496 mf fanoe

 

M/F "Fanø", 1926 - 1964

 

B00157 066 mf fanoe

 

M/F "Fanø"

 

B1727 057 mf fanoe

 

M/F "Fanø"

 

B00132 023 mf fanoe

 

M/F "Fanø"

 

B00132 037 mf fanoe

 

M/F "Fanø" ved det nye færgeleje

 

B1671-01 mf fanoe

 

M/F "Fanø"

 

mf fanoe 2

 

M/F "Fanø"

 

mf fanoe 1940

 

M/F "Fanø" i 1940

 

mf-Fanoe ca 1927

 

M/F "Fanø" ca. 1927

 

mf fanoe ca 1930

 

M/F "Fanø" ca. 1930

 

 

 

Det var nødvendigt at anlægge nye færgelejer, der kunne give direkte ombordkørsel af biler til færgen. I Esbjerg blev det nye færgeleje anlagt ved slæbestedet i den gamle fiskerihavn, og færgeriet kunne benytte statsbanernes hidtidige ekspeditionskontor, som også rummede godsekspeditionen. I Nordby anlagdes det nye færgeleje nord for det gamle.

 

Samtidig med, at den nye motorfærge "Fanø" på 200 hk og med plads til 500 passagerer, indsættes på færgefarten i 1926, skal der bygges nye færgelejer.

Færgelejerne skal være sådan indrettet, at bilerne kan køre direkte ind på færgen. Havneingeniør Storhede fortæller, at tømmeret til begge færgesteder i løbet af februar måned 1926 udbydes i licitation, mens de samlede arbejder først vil blive udbudt omkring 1. maj.

Færgelejerne skal være færdige inden efteråret og omkostningerne er beregnet til ca. 257.000 kr.

For Esbjergs vedkommende vil det nye færgeleje blive anlagt ved slæbestedet i den gamle fiskerihavn, og færgeriet vil benytte statsbanernes derværende ekspeditionskontor, som ikke siden samtlige fiskeeksportører flyttede til den ny fiskerihavn, ikke benyttes mere. Ligeledes vil godsekspeditionen for færgeriet foregå på perronen under halvtaget.

Når det ny færgeleje er færdigt, vil anløbsstederne i den lille bådehavn og ved stentapperne i Dokporten blive inddraget.

Færgelejet i Nordby anlægges nord for Færgebroen.

Havneudvalget ansøger i februar 1926 om sognerådets godkendelse af optagelse af et lån på 15.000 kr. til det opførelse af det nye færgeleje. Man måtte dog også afvente amtets tilladelse.

I maj stod den foreløbige broklap, som skulle anvendes ved iland kørslen af biler fra den ny færge "Fanø", færdig. Den var anbragt ved færgebroens søndre side, hvor man også nedrammede to solide DucD'albes.

I begyndelsen af august 1926 ankom en muddermaskine til Nordby fra Højer for at påbegynde opmudringen til det ny færgeleje nord for færgebroen. Arbejdet strakte sig over en uge og så snart opmudringen var færdig, kunne der tages fat på færgelejet, som skulle stå færdig til nytår.


Træ til færgelejet

I begyndelsen af oktober 1926 ankom galeasen "Horst" til Nordby havn med træ til det nye færgeleje. Skibet medbragte i alt 34 pommerske bjælker, som den havde lastet i Danzig og via Kielerkanalen sejlet til Nordby. Udlosningen skete i ugen efter, og lasten fyldte godt op på kajen, mange undrede sig over at alt det træ virkelig havde kunnet være i den ikke alt for store galease. Der manglede endnu noget træ, som ville blive sejlet til Esbjerg og transporteres til Fanø i tømmerflåder.

Bilernes holdeplads ved det nye færgeleje blev omdannet til en storstilet tømmerplads. De store bjælker blev passet til og beklædt med blikplader på en stor del af deres længde for således bedre i tidens løb at kunne modstå vandets og pæleormenes indflydelse.

I marts 1927 nærmede arbejdet på det nye færgeleje sig sin afslutning. Selve lejet var færdigt, og nu arbejdede man på forbindelsen til land, hvor broklappen skal være. Den inderste række af færgelejets store pæle, var forbundet med den bagved værende række af støttepæle med nogle stærke fjedre af dens slags, der anvendes i jernbanevognes buffer. Denne konstruktion var hensigtsmæssig, da lejet på den måde kunne "give efter" for stød, hvis færgen skulle tørne imod til en af siderne.

En muddermaskine havde fyldt det store hul mellem lejet og Færgestranden op med sand. Den ny plads skulle belægges med brosten, og give plads til biler og andre køretøjer.

I begyndelsen af april 1927 manglede man nu kun anbringelsen af broklappen. For at være sikker på, at få broklappen anbragt nøjagtigt, som den skulle og i det hele taget se, hvordan lejet passede til færgen, løb motorfærgen "Fanø" for første gang ind i lejet. Ombord på færgen befandt sig foruden besætningen tillige postmester Enné, havneingeniøren fra Esbjerg og færgelejets assisterende ingeniør. Færgen førtes af kaptajn Skjoldborg. Vandet var stigende og strømmen stærkt udadgående, og man havde været bange for, at netop det skulle forårsage at færgen kom på tværs i lejer, men færgen gik uden vanskelighed ind i lejet, hvor den viste sig at passe som hånd i handske. Med centimeters nøjagtighed, var broklappen anbragt, så alt var som det skulle være.

Klappen var 18 meter lang, så stigningen ved lavvande ville blive minimal.

Ved en ny prøve af færgelejet i begyndelsen af maj, viste det sig at alt alligevel ikke var i orden, idet man konstaterede en fejl i beregningerne. Broklappens forbindelse til færgen kunne ikke slutte til færgens dæk, sådan at bilerne kunne køre i land. Man måtte lægge skråplaner af træ på færgens dæk, for at gøre landgangen passabel for bilerne.

Havnepladsen ved det nye færgeleje blev brolagt med brosten, dels for postvæsenets og dels for havnekassens regning. Man regnede med, at der var så god plads til bilerne her, at parkeringspladserne på Konsul Lauritzens Plads kunne nedlægges. Pladsen ved færgen var på ca. 1000 m2.

 

B1138-13 Kromann Bygning-af

 

Sidst i september måned 1926 uddybede en muddermaskine fra Esbjerg "Loen".

 

 

 B1138-12 Kromann Bygning-af

 

B1138-11 Kromann Bygning-af

 

 

B00132 016 mf fanoe

 

M/F "Fanø" ved det nye færgeleje i Nordby

 

faergeleje 2

 

Det nye færgeleje i Nordby

 

B1630-204 Faergelejet-Nordb

 

Færgelejet ved Nordby

 

B5010 Faergepladsen 68 22 1

 

Færgepladsen i Nordby omkring 1930

 

En afspærring rejstes i juli måned 1927. Den gik fra højre side af landgangen med gennemgangshuller for passagerer. Fra afspærringens yderste kant mod syd vil der over til Langelinies plankeværk blive et led til bilerne og en mindre låge til cyklerne. Dette skulle hjælpe til afvikling af færgetraffikken, selv på "store" dage.

I samme periode var man ved at lægge sidste hånd på brolægningen af færgepladsen, svarende til et areal på 1000 kvadratmeter.

 

Vognmænd

 

B5459 Biler-paa- ca 1925

 

Vognmænd venter på passagerer ved færgen ca. 1925.

 

B1630-215 Vognmaend

 

Vognmænd ved Postkontoret

 

B1630-216 Vognmaend

 

Vognmænd ved færgen

 

B1632-12 Rutebiler Nondals

 

Nondals rutebiler

 

B1632-17 Rutebiler ved faerg 

Rutebiler ved færgen

 

 

 I årene 1925 - 1933 overførtes antal biler:

1925 - 26  120

1926 - 27  1365

1927- 28    2778

1928 - 29  3091

1929 - 30  3636

1932 - 33  9000

 

I 1933 befordredes endvidere 246.600 passagerer. Foruden de to store motorfærger rådede færgeriet over motorbåden M/B "Nøne", 32 brt. (1921), der havde plads til 160 Passagerer og 50 cykler, og den mindre M/B "Grete" (1928) med plads til 20 passagerer.

 

 

 

 

 



Gå til top