Handel og håndværk på Fanø omkring 1930 del 1

Offentlige embeder

 

Nordby

Jordemoder

Thyra Sørensen

Strandfoged

Kaptajn P. A. Pedersen

Sognefoged (1935 – 1945)

Kaptajn H. Warrer

Sognefoged (1924 – 1936)

Peder N. Pedersen

Sognerådsformand (1927 – 1946)

N. M. Kallesen

Læge (1937 – 1956)

J. E. Vestergaard

Læge (1893 – 1945)

N. H. Anthonisen

Præst (1909 – 1936)

Benjamin Nielsen

Præst (1936 – 1961)

Knud Voldum

 

Jordemoder fru Thyra Sørensen

I al stilhed har jordemoder fru Thyra Sørensen, Nordby, sagt farvel til sin gerning på Fanø, en gerning, som hun har røgtet gennem 44 år. (juli 1969).

Fru Sørensen har gennem de mange år været gæst i så at sige alle hjem i Nordby sogn, når der ventedes et nyt skud på ”stammen”, og der går mange børn og unge, ja mange fædre og mødre og måske også et par bedsteforældre her på Fanø eller rundt omkring i landet, som blev modtaget af fru Sørensens milde og kærlige hænder. Fru Sørensen har gennem de mange år passet sin gerning på den bedste måde. Når hun var kommet i et hjem, gik hun ikke derfra, før alt var så godt i orden, som det stod til hende at bringe det. Hun blev også ved at komme – navnlig i de unge hjem – indtil hun var sikker på, at den unge mor nu selv var i stand til at klare den vanskelige opgave at passe et lille barn. Fru Sørensen regnede ikke ud i timer, hvor meget det nu var hendes pligt at udføre. Hun gjorde meget mere end sin pligt, og hun gjorde det med en enestående venlighed, og netop derved var hun den bedste hjælp i hjemmene i de vanskelige tider.

 

Sognefoged P. N. Pedersen  

B1318-sogneraadsformand-p-n-

Sognefoged P. N. Pedersen kunne 1. januar 1932 fejre 25 års jubilæum for sit medlemskab af Nordby sogneråd. Han blev valgt ind på en landboliste i 1906, og hans største glæder har været arbejdet med at få færgeridriften over på statens hænder, bevarelse af Navigationsskolen på Fanø, om anlæggelsen af de kommunale værker.

Pedersen blev betegnet som en self-made mand, og i de 14 år han var formand for sognerådet viste han, at han kunne magte stillingen, med et vældig visionært arbejde, og så ofte sagerne i et større billede.

Han havde en gård i Nørby, Strandvejen 12.

Se nærmere beskrivelse under 1910, sognerådsformand

 

 

Sønderho

Postekspeditør, fra 1939

Albert Møller

Sognerådsformand til 1932

N. J. Outzen

Sognerådsformand fra 1932

Marius Nielsen

Læge

Gustav Trolle

Klitfoged

Anthonisen

Sognefoged (1927 – 1948)

Jes Peder Sonnichsen

Læge (1922 – 1933)

J. H. Krabbe

Læge (1933 – 1944)

G. H. Trolle

Præst (1918 – 1937)

Jens Laurids Andersen

Præst (1937 – 1945)

Martin Sommer Jørgensen

Tolder (1923 – 1932)

Jes Nielsen Jessen

Postmester

Stage

 

Læge Gustav Trolle  

Læge Gustav Trolle, Sønderho, har i februar 1944 overtaget afdøde læge H. P. Larsens praksis i Esbjerg.

Læge Trolle er søn af læge Aksel Trolle og født 1899. efter sin eksamen i 1927 var han reservelæge på kysthospitalet Juelsminde, senere sygehuslæge på Færøerne. Efter en kortere virksomhed på Århus kommunehospital og Sindssygehospitalet kom læge Trolle den 1. september 1933 til Sønderho. I denne forholdsvis lille praksis har læge Trolle altså virket i 10 år.

 

Sognefoged Marius Nielsen

marius-nielsen

Marius Nielsen, født i Rindby kom til Sønderho i 1905. Her blev han ansat på Sønderho Kro og tog sig af postkørslen i tre år, og i 1908 begyndte han selv vognmandsforretning, men i 1914 købte han en gård i Sønderho, som han og hans flittige hustru forbedrede sådan, at gården efterhånden blev en af de bedste og største i sognet. Da han overtog den, var der kun 14 tdr. land – i 1955 er der 38 tdr. land med et stort husdyrhold. I 1912 blev Marius Nielsen første gang valgt ind i sognerådet af Venstre, og sad i sognerådet i 33 år, deraf som formand fra 1932 – 1946, hvor han fratrådte på grund af hustruens alvorlige sygdom.

I over 20 år var Marius Nielsen medlem af styrelsen for Sønderho mejeri, de fleste år som formand, og han var i styrelsen for sognets sygekasse, Fanø Landboforening, i 25 år taksationsmand i Fanø Hesteforsikring, og kunne i 1955 fejre 25 års jubilæum i Venstreforeningen i Sønderho. Derudover er han formand i Sønderho Lægeforening og mange andre foreninger.

Marius Nielsen tog del i redningsvæsenets arbejde, idet han – uden at have forsømt en eneste gang – personlig har kørt sine heste foran redningsbåden, hver gang der blev kaldt.

Marius Nielsen var en meget pligtopfyldende mand, med et roligt gemyt, men med en karakterfast indsats i alle livets forhold.

 

sogneraadsformand-marius-nie

 

Sognerådsformand Marius Nielsen

 

 

 

Sognefoged Jes Peder Sonnichsen

 

Skibsfører i ”Svitzers Bjergningsentreprise”, brugsforeningsuddeler, sognefoged, lægdsmand og opsynsmand ved redningsvæsenet.

 

 jens-Peder-sonnichsen

 

 

 

 

 

 

Arbejdsmænd

Nordby

Carl Christian Pedersen

Christensen

Julius Nielsen

P. M. Lauridsen

A.Ludvigsen

Berg

C. Pedersen

Carl S. Mortensen

Evald Pedersen

H. Villadsen

Henningsen

Iver Nielsen

Jul. Jensen

N. A. Iversen

S. Chr. Jensen

Søren Jensen

Th. Hansen

Th. Madsen

 

Arbejdsmand Carl Christian Pedersen

Carl Pedersen har helt fra sine unge år boet på Fanø, hvor hans hustru, fru Cathrine Pedersen var født. Han har gennem årene været beskæftiget ved forskelligt arbejde, og alle steder var han værdsat som en flittig og pålidelig mand, der stilfærdigt og punktligt passede sit arbejde. Gennem en del år var han ansat som pedel ved skolevæsenet i Nordby. Død den 6. maj 1978.

 

Autoværksteder

Direktør Lassen, Fanø Vesterhavsbad fik i juni 1931 opstillet en benzintank, bagved boghandler Hansens butik hen mod Varmbadeanstalten og ned mod bilgaragerne.

1933

 

B8509

 

Benzintank hos S. Brinch Hansen

 

I 1932 og -33 havde Frederik med det kolde ben, Fanøs første autoser­vicestation ved Strandvejen/Gl.  Postvej, hvor der senere blev bygget autoværksted m.v. - Servicen bestod kun af salg af benzin, olie og ispinde fra en lille kiosk. Frederik solgte en speciel russisk benzin l øre billige­re pr. liter, end andre forhandlere. Prisen var 27 øre pr. liter.

Benzinen blev pumpet med håndkraft og de få lokale bilister vidste godt, at man skulle se nøje efter, at pum­peglasset var helt fyldt op, og at den kraftige slange blev tømt. Med turister behøvede Frederik ikke at tage det så nøje.

Mekanikerværkstedet på Strandvejen ejedes af Just, som solgte det til Leo Madsen og Christian ”Ford”, sidstnævnte solgte senere sin andel til Leo Madsen.

 

Mekaniker

J. Just, Auto-service

H. Skelmose, mekaniker

J. Christiansen, mekaniker

 

 

Bagere og brødudsalg

 

Nordby

M.  Olesen

H. A. Olesen, Bagersvend og bagermester

S. Engsted, Bagermester, Fortuna

Chr. Pedersen

J. A. B. Nielsen, Bagermester

H. S. Beck, Bagermester

Agnes Brinck, Hjemmebageriet

S. M. Pedersen, Bagermester

Warrer

 

 

Agnes Brinck havde overtaget bageriet efter moderen Nanke Brinck og startede den 15. maj 1930.

Brødudsalg: Karen Rødgaard

 

hjemmebageri-juli-1930           pedersen-bager-julen-1930          konditori-julen-1930

 

bager-h-a-olesen-julen-1934            M-Olesens-konditori

 

 

H. A. Olesens konditori

H. A. Olesens bageri og konditori var grundlagt så langt tilbage som til omkring 1870, men har gennem årene tilhørt samme slægt, der hører til en af øens ældste. Bagermester Olesen.var fra 1867 bagersvend hos hotelejer Duysen på hotel Nordby. I 1871 nedsætter han sig som selvstændig bagermester. 1878 bygger ejendom v. Nordby havn. Bagerforretning, konditori og café.

Den nuværende indehaver, H. A. Olesen er således tredje generation, der ejer virksomheden, og det er lykkedes ham ved et dygtigt og målbevidst arbejde at drive forretningen frem til nu at være en af øens førende indenfor sin branche. Han har således fuldstændig ombygget og moderniseret hele virksomheden og indrettet kafélokale, alt tip-top moderne udstyret, og forretningen fremtræder i dag som den smukkeste indenfor sit område i Nordby, ligeledes har Olesen i bageriet ladet installere en patent Esbjerg ovn samt alle nødvendige maskiner til bageribrug. Han får desuden tilladelse til at have grammofonmusik i beværtningslokalerne.

I bageriet fremstilles alt under faget hørende, og der beskæftiges fra to ril fire personer i virksomheden.

Forretningen havde ganske naturligt sin største omsætning om sommeren, hvilket også fremgår af beskæftigelsesgraden, der er dobbelt så stor om sommeren som om vinteren.

Konditor H. A. Olesen, der er født den 19. december 1907 i Nordby, har fået sin uddannelse ved faget i Fredericia på konditori Sct. Knudsborg og har endvidere to gange frekventeret Teknologisk Institut.

 

 B1637-34 Bager-Sophie-Olsen  B1637-35 Bagermester-Martin
Sophie Olsen Bagermester Martin Olesen
 B1637-1 Bager-H-A-Olesen  B1637-2 bagermester-Rigmor-
Bager H. A. Olesen Rigmor Olesen
 B1637-7 Bagerforretningen-i  B1637-8 Bagerforretningen-i
Bagerforretningen i 1936  

 

B1637-24 Bagersende-i-Olese

 

Bagersende i Olesens bageri

 

B1637-25 Bager-Olesens-forr

 

Bager Olesens forretning

 

B1637-28 Bagermester-Olesen

 

Bagermester Olesens forretning

 

Sønderho

Niels Sonnichsen

NSA Engsted

 

bager-engsted

 

bager-engsted-soenderho-jule

 

 

Overtagelse 1.11.1930 N.S.A. Engsted bager Sonnichsens bageri

 

Brand i bageriet

Kilde: Fanø Ugeblad nr. 8, 27. februar 2003

Der bor en bager på Nørregade

Sådan sang jeg som ganske lille dreng - men, nej ham bageren på Nørregade kendte jeg slet ikke, det drejede sig udelukkende om "æ østerbager" i Sønderho, for det var nemlig vores bager, for vi boede lige bag ham. Der har jeg hentet Fanøkringle mange gange, og min bedste ven, han hed Knud, bagersøn, og på min egen alder, og han blev for resten bagermester, men det var for "Æ vesterbager".

Østerbageren havde dengang bageri i et værdigt Fanøhus. Det kan man ikke rigtig sige om det hus der ligger der nu. Hele kvarteret har skiftet karakter. Her lå mejeriet med de altid arbejdende og syngende maskiner og med den vidunderlige duft, af jeg ved ikke hvad, der var rullehuset, hvor vi altid skulle hjælpe bedstemor med rullen, og rutebilen med Albert ved rattet, der kørte helt herop, blev på en eller anden måde vendt på den begrænsede plads, så den kunne køre op til færgen i Nordby igen. Der var den store købmandsbutik med en udstoppet måge under loftet. Nu er alt det historie, og tilbage har vi Nana's stue.

Lad os tænke os tilbage til søndag den 24. august 1930. skibsfører Anfred Kromann født 3.02.1897 omkommer ved et ulykkestilfælde i New York 24.07.1930. hans urne bliver sendt til hans fødeby Sønderho, hvor den skal gravsættes søndag den 24. august 1930. hele gravfølget samles i Mettemosts hus, hvorfra de alle skal vandre til kirkegården og gravsætte urnen, som er kommet fra New York.

Samtidig er en af bagerens drenge, og jeg synes man skal lade være med at fortælle, hvem det er (men det var ikke Knud). Den lille dreng er oppe på bageriets loft og leder efter kattekillinger. Desværre har han tændstikker med, så han rigtig kan søge, og så går det galt, rivende galt. Lyngen, som er nødvendig for bageovnen, og som fylder hele loftsrummet, bliver antændt og udvikler sig med lynets fart - der bliver råb og skrig, og heldigvis får man alle væk fra branden i bageriet, uden at der sker nogle menneskelige ulykker.

Lige ved siden af bageriet boede bedstefar, NielsBoj, bedstemor Marenmost. Bedstefar var gået på pension i 1918, og vi, det var mor, Else og mig, var flyttet med til Sønderho, hvor han havde købt sig et rigtigt Fanøhus. Bedstemor blev nu aldrig rigtig glad for dette hus. Det var et af de få huse, der lå forkert, nemlig nord/syd i stedet for øst/vest, som alle de andre. (Der er i Sønderho 7 huse, der ligger nord/syd, og når vi har haft en af de alvorlige vestenstorme, kan du altid se, at en del af tørvene på tagryggen (mønningstørv) fra de huse er blæst af) "Sære tværhus", brummede Marenmost altid.

Netop i det øjeblik da begravelsestoget passerer "æ østerbager", bryder branden løs for fuld styrke. Der var intet organiseret brandvæsen i Sønderho dengang, alle mand måtte af huse og tage del i arbejdet. Begravelsestoget måtte standse, urnen måtte stilles, fanen, som blev båret af Peter Hylche i marineuniform, måtte stilles til side, alle deltagere måtte i gang med slukningsarbejdet. Det fortælles, at degnen med høj hat sad oppe på bedstefars tag og slukkede gnister. Der blev dannet kæde ned til havnen, og den med vand fyldte spand gik fra hånd til hånd, frem til bedstefars hus, hvor vandet blev hældt ud over taget for at redde huset. Min søster stod i kæden ned til havnen, hvor den fyldte spand gik fra hånd til hånd, og hun sagde efterpå, at hun aldrig havde følt, at hendes arme kunne blive så lange og at man kunne blive så træt. Men bedstefars hus blev reddet!

Ove.

 

Uddrag af læserbrev i Fanø Ugeblad, nr. 44, 27. november 2003

Det var med stor interesse at jeg læste artiklen i FU om bageriet Engsteds 100 års jubilæum. Der står bl.a., at bagermester Engsted i 1930 flyttede fra Østerbageriet til Vesterbageriet. Jeg husker tydeligt branden af det første bageri, skønt jeg kun var 5 år på det tidspunkt. Min far var Gregers Peder Thomsen, førstelærer ved Sønderho Skole. Med embedet fulgte pligten som degn og kirkesanger.

Men vi må tilbage til branden. Det var en dag i august, og alt var sikkert knastørt. Far var klædt i sit, hvad vi kaldte "diplomatstøj", en lang sort frakke ned til knæene, sort vest og benklæder, en stivet hvid skjorte, sort slips og sko og til sidst høj sort silkehat. Far tog denne del af sin gerning meget højtidelig, og når han satte den fine hat på hovedet, ja så var vi nok klar over, selv som små, at nu skulle far noget vigtigt et eller andet sted i byen, men det ville i hvert fald have noget med kirken at gøre. Han rømmede sig på en bestemt måde og sagde: "Kommer du så lille mor?".

Mor sørgede selv for fars "diplomatstøj" var holdt i orden, vaskede og stivede den sorte skjorte og hun rensede tøjet ved at opløse små ammoniakspåner i varmt vand og dyppe klædebørsten i opløsningen, som lugtede stært af lakrids, børstede så tøjet omhyggeligt af, luftede det og hængte det i skabet til næste gang. Det var ikke ligefrem en af mors ynglingsbeskæftigelser, men der var ikke noget renseri.

Grunden til at jeg skriver så udførligt om min fars tøj er en sætning i FU 27.02.2003, hvor Ove Kromann-Rasmussen giver sin beskrivelse af branden, nemlig bl.a. denne: "at under slukningsarbejdet fortælles det, at degnen med høj hat sad oppe på bedstefars tag og slukkede gnister." Far brugte sin høje hat til at slukke gnisterne med, da huset var i fare.

Mary Ashley

 

bageriet-nedbraendt 1-1930   bageriet-nedbraendt 2-1930


Gå til top