Mitfanoe
Perioden omkring 1860

Nordby

Peder Duysen, Baderestauratør

Dorthea Marie Nielsen, Skænkepige

Jens Korsholm Bork, Fanø Krogaard

A.B. Johnsen, Færgegården

Hans Svarrer, Færgegården, 1875

 

Sønderho

Laurids Christensen, Sønderho Kro

Broder P. Christensen, Sønderho Kro, 1868


Duysens Badeanstalt

Den mand, der fik ideen til at udnytte Vesterhavets forfriskende bølger som badested, var P. Duysen. Han var født i Sophiekoog i Ditmarsken 1820 og ved stormfloden 1825, da vandet bortskyllede flere byer ved Vadehavets kyster, blev hans barndomshjem ødelagt af stormfloden, og hele byens beboere omkom i bølgerne, men Peder blev reddet. Sagnet går, at den første, der drev badevæsen på Fanø, som barn kastedes ind ude fra havet fastspændt til en vugge, altså noget lignende kong Skjold. 

Det er jo ikke rigtigt, men noget er der om det, for så vidt som Peder Duysen på sin første rejse fik sig en ordentlig gyngetur. Han drev, fastspændt til en vugge ind til det højere land og blev reddet. 

Han kom til Fanø i midten af 1840'erne som bestyrer af Fischers Saltværk, hvilket han senere blev ejer af.  

I sommeren 1851 tager han det første skridt med at skaffe Fanø et Badested. Han meddeler i "Ribe Stiftstidende", at han "efter fleres Opfordring har ladet bygge et Bade- og Svømmehus med 4 kamre, som henligger i Nordby Havn til daglig afbenyttelse".

Duysens badeanstalt bestod af to tømmerflåder, en for kvinder, og en for mænd. Ved ankre var den fastgjort således, at man kunne bade både ved høj- og lavvande. På hver af disse flåder, var der anbragt 4 kabiner (afklædningsrum) og ud imod vandet en stor markise, der gik ned til vandoverfladen. I disse vandrum under markisen, badede man så udelukket fra sol og luft. At gå udenfor var ikke passende, det tænkte man overhovedet ikke på. Hvert bad kostede 35 øre, en efter datidens prisniveau meget høj sum.

 

B1092 koeer drives til Groenn

Badeflåderne i Nordby havn. Køerne samles på stranden for at drives ud til Grønningen.

 

B1521-12

 

Badepontonerne. Til venstre i billedet Toldboden med navigationsskole, og dernæst Tøndehuset.

 

I sommeren 1854 annoncerer han i "Vestjydsk Avis" i Varde. Han kalder sig da ejer af "Søbadeanstalten paa Fanø" og bekendtgør "for Varde Bys og Omegns beboere er mit velindrettede Badehus udlagt ved Nordby Færgested til behagelig Afbenyttelse". Der kan nu købes 12 billetter for 9 mark. Samtidig anbefaler han "et styrtebad á en mark i min Bopæl".

Foretagendet havde succes. Der kom hvert år adskillige fremmede til Fanø for at bade og Duysen byggede et hotel - "Badehotellet" - kaldte han det (det senere Hotel Nordby) - hvor han kunne modtage badegæsterne, som nu også søgte ud til Vesterstranden for at bade, hvilket dog skete fra åben strand i en lang årrække.

Allerede i 1853 havde Duysen søgt om bevilling til at drive hotel i Nordby med restauration, billard og bageri og fik også sogneforstanderskabets anbefaling, men ingen bevilling.

I 1857 indgiver han på ny ansøgning om bevilling til opførelse og drift af et hotel ledsaget af anbefalede erklæringer fra pastor Biering og doktor Lorck samt følgende erklæring fra sogneforstanderskabet:

"Pluraliteten (5) af Sogneforstanderskabets Medlemmer anbefaler Ansøgningen til Bønhørelse dog under den Forudsætning, at Bevillingen, om den meddeles, kommer til at indeholde det Forbehold, at det kun tillades Supplikanten at udskænke Drikkevarer umiddelbart efter og i Forbindelse med Spisning. Minoriteten (3) af Medlemmerne fandt ikke at kunne anbefale Ansøgningen".

Heller ikke denne gang fik Duysen en bevilling. Først efter en 3. ansøgning opnåede han den 30. april 1862, at få bevilling til gæstgiveri og krohold, og opførte da "Badehotellet".

 

B1520-30 duysens-hotel

 

   Til venstre ses Duysens hotel, senere Ankersens hotel og til højre saltvandsbadeanstalten med helsebringende bruse- og karbade. I baggrunden "Færgegården", og th. huset, hvori Fanø Turistbureau i dag har kontorer.

 

Badeanstalt ved Vesterstranden

Efter Duysens død i 1868, drev hans enke, Cathrine Margrethe Thisen, hotellet og badeanstalten i nogle år, hvorefter skibsfører A. N. Ankersen overtog hotellet i 1873 og badeanstalten ved færgestedet. Han byggede en fløj til hotellet og anlagde i forening med skibsførerne N. H. Svarrer, A. S. Ankersen og Johannes Abrahamsen en badeanstalt ved havnen som åbnede 1. april 1873, hvor der kunne fås saltvands-, varme og kolde, samt styrtebade. De samme mænd anlagde i 1879 en badeanstalt ved Vesterstranden med 4 badevogne, anlagde en vej derud og byggede en pavillon med restauration. Pavillonen ved stranden blev anlagt, hvor senere hotel Kongen af Danmark blev opført.

 

B1472 pavillion-Fanoe-Bad

 

Pavillon 1888 beliggende, hvor hotel "Kongen af Danmark" senere kom til at ligge. Man ser den udbyggede vej til stranden. 


Badehusene i Nordby Havn vedblev at være i brug til 1903. 

Duysens arbejde havde for så vidt båret frugt, idet der kom flere og flere gæster til øen. De boede privat rundt i byen. Man spiste frokost i pavillonen ude ved stranden, hvor der var restaurant og serveredes øl og kaffe. Her var også bygget en keglebane.

 

B5495 Hotel-Faergegaarden 189

 

Hotel Færgegården 1890

 

Færgegården og bevillig til færgedrift gik hånd i hånd i mange år.

1839 -                           Carl Wilhelm Kolvig

1855 – 1873                  Anthon Bendix Johnsen

1873 – 1875                  Christian Johnsen

1875 – 1891                  Hans Nielsen Svarrer, yngre

1891 – 1896                  kompagniskab mellem P. Breinholdt, Th. Dahl og Hans Christian Hansen

1896 – 1901                  Carl Emil Møller

1901 -                           V. Christensen, Chr. Filtenborg og C. C. Gulmann


Foruden i Fanø Krogård og Færgegården har der siden 1862 været drevet restauration i Hotel Nordby. Allerede i 1853 søgte daværende saltraffinadør Peter Duysen om bevilling til at drive hotel i Nordby med restauration, billard, bageri men fik ikke bevillingen.

Efter ny ansøgning i 1857 blev til et nyt afslag.

Først efter tredje ansøgning opnåede han bevilling den 30. april 1862. Han opførte en smuk bygning ved havnen der fik navnet Duysens Hotel.

 

B7385

 

Duysens enke solgte hotellet i 1873 til skibsfører Anker N. Ankersen for 6875 Rdl. Det fik nu navnet "Ankersens Hotel". Ankersen der døde 13. november 1904 drev hotellet i mange år – til 1894.

I en beretning fra 1882 beskrives hotellet således:

” Badehotellet laa ligeoverfor Esbjerg, prunkløs med vel en 20-30 Smaarum, indrettede paa at huse Bade­gæster. Da det maatte antages, at Folk søger til det barske Vesterhav ikke for at hensynke i lad Magelig­hed, men for at hærde sig, var Gæste-Værelserne udstyrede med spartansk Simpelhed. I de fineste var der et rundt Divanbord, med et Par Alen Tæppe under desforuden flere Stole, vistnok endogsaa en Gyngestol. Men disse Luksusrum for pragtlystne Matadorer var ikke mange. Størsteparten af Hotelværelserne var smaa kalkede Kamre, nærmest i Stil med Herregaards-Kuskekamre. Der fandtes en Seng, en Stol og en Servante. Sengen var ikke beregnet paa Tyksakker, men efter en Dag tilbragt i den stærke Søluft fandt slanke Personer dog let Hvile paa de haarde og smalle Lejer. Servanten indeholdt af nævnelige Genstande et Vandfad, lidt større end en Underkop og en Kande, som rummede henimod en Pot Vand. Men Meningen var jo ogsaa, at man skulde benytte Havet til at rense sig i, og for Gæster med Vandskræk var Hotellets Vandtøj da en nyttig Ansporelse.

Hotellet laa paa den Side af Øen, hvor man IKKE badede. Ogsaa dette var en heldig Foranstaltning til at modarbejde Gæsternes Sybarisme. Man nød sin landlige Morgendrik og begav sig derefter i smaa Skarer gennem Klitterne til Badestranden. Det var i Solskinsvejr en varm Tur, i Regnvejr og paa kolde Dage svedte man mindre. Motion fik man allenfals. D.v.s. for ældre og svagelige Personer var der en Mulighed for kørende Befordring. En á to Fjælevogne holdtes om Morgenen i Gang fra Hotellet til Stranden. Men der var dem, som paastod, at der udkrævedes større Haardførhed til at køre Turen end til at gaa den.

Paa den yderste Klit ved Stranden knejsede en Pavillon. Det var Badestedets Stolthed og Zir. Her serveredes nette Forfriskninger til Nødlidende, og her kunde man - i Tilfælde af daarligt Vejr - oppebie sin Tur til at blive besørget i Havet. 

Badningen foregik fra Vogn, og der fandtes to Vogne for Damerne og ligesaa for Herrerne - forudsat da, at ikke en natlig Storm havde ramponeret de skrøbelige Genstande.

 

badevogne1881-08-28

 

Badevogne 1881

 

Som sig hør og bør ved et moralsk Badested, gik Herrer og Damer i Stranden hvert Køn for sig, halvvoksne Drenge kunde dog indsmugles i Damevognene. Alligevel var Afstanden ingenlunde betydeligere, end at den behageligt kunde overvindes af langsynede Øjne i hvert Fald af almindelige Teaterkikkerter. I den Anledning regnedes en Kikkert ogsaa for det uundværligste Stykke ved Herrernes Badeudstyr. I Reglen var det tilmed de badende Herrers eneste Udstyrsgenstand, hvorfor omhyggelige Mødre indskærpede deres unge Døtre aldrig under Badningen at lade deres Blikke forvilde sig til Venstre - dér hvor de kaade Havguder boltrede sig.

Dagens store Begivenhed var Diner'en. Den fandt Sted i pæn borgerlig Tid og bød paa 2 Retter Mad og Dessert. Fra man stod op om Morgenen, begyndte Drøftelsen af det spændende Spørgsmaal: Skal vi have Kalve- eller Lammesteg idag? Mon det bliver Stikkelsbærgrød eller Rødgrød? Damerne blev sendt ud paa Opdagelsesrejse i Køkkenet, og Opvarterne udfrittedes.

Ved Table d'hote, hvor der skiftedes Dug og Servietter mindst én Gang om Ugen, anbragte Selskabet sig efter en stiltiende vedtaget og respekteret Rang-forestilling. Et Par velhavende Købmandsfamilier besad Hæderspladserne og de dermed følgende Fordele, saasom at faa de magre Stykker af Lammestegen og - den tilstedeværende Beholdning af Agurkesalat og - andre Raffinements. Med følgende korte Bordbøn: »Idag er det Lam« eller »Naa, Gudskelov, idag er det Kalv« - tog Gæsterne Plads og begyndte paa Nydelserne. Drikkevarer fulgte ikke med i Hotellets faste Ydelser; de maatte ekstra erhværves og bestod for de Flestes Vedkommende i Vand eller Hvidtøl. Kun Købmands-Matadorerne blændede Omgivelserne ved at hengive sig til en Leoville.”

Et Brudstykke af en Ferieudflugt. (1894)   


Hotelejer Ane Margrethe Ankersen

Enkefru Ane Magrethe Ankersen, født Tingberg, død den 9. oktober 1915, 81 år. Hun var datter af kirkesanger Tingberg, hvis samvittighedsfulde arbejde Fanø næppe har skattet nok. Fru Ankersen fødtes vistnok i Sønderho 1834 og kom her til Nordby i 1852 fra Holmsland. Hendes ungdom tilbragte hun ude at tjene, som det den gang var mode, ude at lære noget, hvilket senere kom hende så meget til gode. I 1860 viedes hun i Altona til skibsfører Anker N. Ankersen og bryllupsrejsen gik til søs. Ved hotelejer Duysens død overtog Ankersen hotellet og da badevæsenet tiltog, ombyggedes samme og fik navn af hotel ”Nordby”, hvor fru Ankersen var sjælen i arbejdet, som mangen gang næsten oversteg hendes kræfter. Bryllups- og begravelsesgilder, som den gang holdtes mere end nu, arrangerede fru Ankersen til alles tilfredshed, og mange fremmede mindes hendes venlighed og gode mad. Så kom Esbjergspekulationen, der ruinerede mange. Hotellet solgtes, og i 1904 døde hotelejer Ankersen. Siden har fru Ankersen ført en stille tilværelse, men dygtig til håndarbejde har hun glædet mange dermed.

Hotelejer A. Ankersen

b37anankersenA.Ankersen, d. november 1904, var fra et af de gamle skipperhjem og i sine unge dage pløjede han søen, især på Amerika, indtil han mere sat vendte hjem til fædrelandet. Efter at have taget styrmandseksamen sejlede han fra København med Melchiors skibe, hvoraf han senere førte forskellige. Da han forlod søen, købte han hotel ”Nordby” (Ankersens hotel som det hed dengang), og mange af de gamle gæster tænker endnu tilbage på det hyggelige hotel og den dejlige mad, som fru Ankersen serverede. I det sidste halve år var Ankersen ekspeditør for færgeriet. Afdøde blev 65 år. 

Mellem 1894 og 1896 ejes hotellet af M. H. Christensen og senere Martin Christoffersen. Fra 1896 gik det over til J. C. Springborg og endnu engang til Martin Christoffersen, Fredericia. Mellem 1917 og 1920 ejedes hotellet af Søren Mortensen, Jerne.

Siden har det været i mange hænder. Sonnich Thomsen af Sønderho drev det i nogle år fra 1920 til 1924 efter at have afhændet Sønderho Kro. 

I de senere år hed hotellet "Hotel Nordby". 

Den 1. juli 2004 blev det gamle Hotel Nordby taget i brug som kontorer for Danibo sommerhusudlejning.

Udover dette indeholder den gennemrestaurerede bygning internet café, vaskeri, helsecenter, impresario og 3 lejligheder samt Hjørnekroen. 

 


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles