Hos malerinden Elsa Nøbbe i Sønderho

    Hos malerinden Elsa Nøbbe i Sønderho

 

Ved Dyveke Junker Nielsen

 

l det lille, idylliske fanøhus i Sønderho, der mod nord har en vidtfavnende udsigt ud over engene og vandet, og hvorfra man om, aftenen kan se alle de mange lys, der stråler fra Esbjerg - bor kunstmalerinden Elsa Nøbbe.

 

Vidt omkring er Elsa Nøbbe ført ­ for til sidst at havne i denne lille idyl.

 

Elsa Nøbbe er født i Flensborg, som datter af kunstmaler Jacob Nøbbe, der var af gammel dansk slægt. Moderens familie tilhørte en gammel patricier­slægt de la Sauce, der under den franske revolution flygtede fra hjem­stavnen i Lyon, hvor de havde vinbjerge og silkespinderier, til Aachen. ­

Trods livets storme har frk. Nøbbe bevaret et ungdommeligt og frisk sind og fortæller glædestrålende om forældrene. 

Faderen, født i 1850, gik i dansk skole og talte dansk hele sit liv. Han studerede i 7 år den ædle malerkunst i Tyskland. Tog også tegnelærereksamen for at kunne undervise på gymnasiet i Flensborg; men opgav det dog og helligede sig helt malerkunsten. 

I 1910 købte vi Fanøhuset af professor Aug. Wilckens, der havde indrettet atelieret i den vestlige ende af huset ­fortæller frk. Nøbbe. 

Jeg havde lært at maIe hos min far - begyndte allerede som skolepige, derefter rejste jeg med ham og malede bI. a. kom vi hertil i 1910. 

I Flensborg gik jeg på kunsthåndværkerskolen, jeg ville prøve, om der var andre anlæg i mig, men det var maling, jeg ville beskæftige mig med. 

I München lærte jeg i to år at male, det var fra 1918-20 på akademiet. 

Far udstillede mange steder bI. a. i Berlin og alle større byer, sendte også billeder udenlands. Sendte på opfordring billeder til San Francisco, hvor der var en stor udstilling af europæisk kunst. Far malede mange portrætter efter bestilling, men i 1914 kom krigen og ødelagde alle vore planer. ­ 

I 1919 døde far, og senere efter afstemningen flyttede vi helt til Dan­mark. Vore tyske penge var små. ­Inflationen var stærk, alt måtte vi betale med syv gange værdien. En tid måtte jeg opgive studierne og ud i huset, hvor jeg lærte meget, - men det var lidt svært, fordi vi havde haft det så ualmindelig godt i vor barndom og ungdom.

 

image001t

 Interiør fra Elsa Nøbbes hus: Et gammelt sønderjydsk klapbord med gamle messingting, der stammer helt tilbage fra den franske slægt. 

 

image003t

Elsa Nøbbe foran huset i Sønderho 



Jeg husker mor var meget selskabelig anlagt - vi havde faktisk aldrig dagligdag - altid fest. - Jeg har det selv ligesådan - alt bliver fest for mig - også arbejdet. - I München lærte jeg skrædderkursus - at bygge modeller op. - Det var kun beregnet på, at det skulle være til mig selv, jeg skulle sy, men det kom mig til gode, da jeg ikke kunne holde ud at være i huset længere. 

I 1924 døde min mor, og vi flyttede alle vore ejendele og malerier til København, hvor min søster og jeg havde lejet en atelier-lejlighed, og hvor jeg en tid både malede og syede.

I foråret 1925 afholdt vi en stor udstilling og auktion af fars billeder. ­Far havde været meget produktiv og havde efterladt sig en meget stor samling materier. Blandt andet købte generalkonsul Johan Hanssen et selvportræt af far for 700 kr. og et landskab for 1000 kr. - Derefter rejste min søster og jeg til Italien sammen med kunstmalerinden fru Frydensberg for at studere i vinteren 1925-26. Frk. Nøb­be ser drømmende frem for sig og ligesom slutter tankegangen med at sige: Det udvikler jo en selv meget, når man ikke lever på en rosensky. ­

Hver sommer tilbragte jeg i Sønderho, men i 1940 flyttede jeg helt herover. - Jeg var meget svag, men kunne, dog ernære mig ved syning. Maling blev der ikke megen tid og kræfter til, men efter at jeg er blevet 60, har jeg helt sagt farvel til sytøjet og er begyndt at male igen. .


image005t

Elsa Nøbbes hus  i Sønderho.

 

- På sit dødsleje sagde min far: Elsa må blive ved at studere, det må der være penge til. - Jeg har jo altså afgivet et løfte, som jeg i nogle år ikke har holdt, men nu må jeg holde det, selvom det bliver sent, Sammen med barndomsveninden Anna Hansen, hvis far var skibsreder i Flensborg, og som måtte afgive sine fem skibe til Hitler - har Elsa Nøbbe en meget smuk og farveglad udstilling af akvareller i atelieret.

Mange sommergæster ser indenfor - nyder udstillingen - og ligesom mærker glæden i de gamle fanømotiver - hentet både fra det ejendommelige landskab og de egenartede interiørs.

Nu bliver oliemalerierne hentet ned fra loftet og beundret. - Der er gamle malerier af faderens og malerier fra Elsa Nøbbes Italiens-rejse, som ikke er til salg.

Elsa Nøbbes hjem er fyldt med mange dejlige ting, hvert stykke har et minde. Der er sønderjydske stole, gamle egetræs klapborde og hjørneskabe, alt sammen kan det fortælle om slæg­terne, der har værnet om det. - Flankeret om et gammelt mahogni spejl med to broncelysestager, fastgjort forneden, hænger 8 små miniature­akvareller - malet af faderen -  specielt til sommerhuset.

Det er oldeforældrene, bedsteforældrene på begge sider og til sidst forældrenes portrætter. - I soveværelset er der bI. a. også en gammel egetræs kommode i barokstil med moderens syskrin i hollandsk renæssance, og ovenover hænger det dejligste maleri at Elsa Nøbbes mor som ung.

l stuen med de gamle hollandske fliser er der mange gamle messing­ting, der stammer helt tilbage fra den franske slægt. - Der er renæssance­kister - gamle frisiske stole og et meget gammelt dåbsfad med motiver af Adam og Eva.

Overalt glæder man sig over den specielle hygge og charme, Elsa Nøbbe har formået at skabe. - Pelargonierne med de store blomster i de lave vinduer og den lille eventyrhave danner rammen om et smukt hjem, som vi andre næsten føler  - lever pa en rosensky.    

 

Dyveke Junker Nielsen.

Relaterede artikler

Gå til top