Sejlskibsflådens udvikling samt beskrivelse af skibstyper
I den første halvdel af 1400-tallet begyndte man at bygge større skibe med lo eller tre master. I det nordvestlige Europa førte udviklingen hurtigt til, at tre master blev almindeligt anvendt. Stormasten var stadig placeret midtskibs, og de nye master blev anbragt på for- og agterkastellet. Til at begynde med blev sejlet sat eller bjærget af mændene i kastellet (mærset), og derved fik det navnet mærssejl. Stormærssejlel blev snart efterfulgt af endnu et sejl på fokkemaslen.
Del ældste sejl, vi kender, er råsejlet, og i mange tusinde år anvendtes ikke andre typer. Det karakteristiske ved råsejlet er, al agtersiden altid holdes op til vinden. Dette er en simpel, fundamental grundregel, og ingen nyere aerodynamiske kundskaber har kunnet ændre råsejlet eller påvirket dets egenskaber for sejlads i svær sø
Op gennem Fanøsøfartens godt halvandet-hundrede år lange historie havde den hjemmehørende flåde typemæssigt en vidt forskellig sammensætning. Vi skal her koncentrere os om de vigtigste skibstyper m.h.t. udseende og indbyrdes størrelsesforhold, fartmuligheder og bemanding - samt hvornår de enkelte skibstyper var at se i Fanøs sejlskibs-flåde. Du vil også finde en nærmere beskrivelse af skibstypen.
Læs mere: Sejlskibstyper
En mastet rig med fremadbøjet mastetop, førte ofte bredfokrå. Fyldigt, spejlgattet skrog med kraftigt spring