![]() |
Skibsdata |
|
Navn |
Claus |
Drægtighed KL |
|
Hjemsted |
Nordby |
Brutto tons |
256,68 |
Type |
Brig |
Netto tons |
240 |
Kendingsbogstaver |
NTJP |
Længde |
115,8 |
Byggeår |
1880 |
Bredde |
23,7 |
Bygmester |
A.T. Bring |
Dybde |
11,9 |
Byggested |
Varnanäs, Sverige |
Forhudning |
Kobberforhudet |
|
|
Bygget på |
Eg og fyr |
Skibsfører(e) |
Ført |
Reder(e) |
Reder for |
Hans Hansen Clausen, S.H. Sonnichsen, Niels Søren Gundersen, Hans Laurids Hansen |
1880 - 1897 |
A/S "Briggen Claus's Rederi", Nordby, Fanø |
1880 - 1897 |
Briggen "Claus" blev bygget hos skibsbygmester A.T. Bring i Varnanäs , indførselstolden er bekræftet betalt iflg. skrivelse af 22.9 1880 af en byggesum på 34.500 kr. Det byggedes til A/S "Briggen Claus's Rederi", stiftet d. 30.7 1880 med skibsreder Hans Mathiasen Clausen som bestyrende reder og skibsfører Hans Hansen Clausen som medreder. Ved Hans M. Clausens død i 1886 indtrådte Peder Clausen som bestyrende reder, alle fra Nordby, Fanø. I 1887 indtrådte boghandler Jes N. Hansen, Nordby, som bestyrende reder istedet for Peder Clausen.
I tiden 1880 - 1890 sejlede skibet næsten udelukkende mellem Molukkerne og Holland og fra 1891 i farten mellem Nord- og Sydamerika og Europa. Skibets sidste længere tur gik fra St. Croix til København med en sukkerlast. Det ankom til København d. 10.10 1897. Fra København sejlede skibet til Kragerø, Sydnorge, hvor det indtog en last minetømmer bestemt for Port Talbot, Wales, det afsejlede fra Kragerø d. 24.11 1897.
Om morgenen d. 1.12 1897 opdagedes det tilfældigt på Fanø strand , at en brig var strandet på yderste revle, ca. 500 fod fra land, men ligene af 8 besætningsmedlemmer lå spredte på stranden. Det strandede skib var "Claus". Ved hjælp af den ilanddrevne skibsdagbog kan nogle enkeltheder fastslås: "Claus" var formentlig på højde med Ringkøbing under en voldsom storm, da det blev kastet om på siden. Det besluttedes at kappe rigningen og ca. 4 timer efter rejste skibet sig. Skibet har herefter ikke været manøvredygtigt og det anslås at det under bygeagtigt stormvejr er drevet ind på stranden på Fanø. Det formodes at besætningen har fejlbedømt risikoen ved at sejle ind i skibsjollen - desværre er det sandsynligt at de alle ville være blevet reddet, hvis de var blevet ombord.
Næsten hele lasten bjærgedes og vraget blev ophugget på stedet, alt solgtes på offenlig auktion. På Nordby kirkegård er der rejst et mindesmærke for de omkomne ved forliset. Ved forliset førtes skibet af den 29 årige Hans Laurids Hansen, der under skibets ophold i København måneden før havde været hjemme for at forlove sig.
Det er skibsreder Hans Hansen Clausen, som Hans Laurids Hansen skriver breve til - og han var hans onkel
Kilde: F. Holm-Petersen, Rosendahl + K. Kannegaard
FOS 4739-2 og FOS 4739 - 5, Fiskeri og Søfartsmuseet - "Claus" på Fanø strand