ØVRIGE
ANLÆG
Ud over batteristillingerne fandtes der et stort antal militære
installationer på Fanø. Intet andet sted i Danmark var så enorme
befæstningsanlæg koncentreret så tæt som på Fanø
![]()
![]()
MELDBJERG
Hele det store befæstede område omkring Meldbjerg udgjorde INFANTERI
STÜTZPUNKT MELDBJERG. Her fandtes følgende fæstningsværker:
4 stk. infanteriobservationsbunkere
3 stk. morter 19
1 stk. artilleriobservationsbunker
2 stk. ammunitionsbunkere
2 stk. bunker for vandforsyning
2 stk. panserkuppel med 3 skydeskår
2 stk. panserkuppel med 6 skydeskår
1 stk. batterikommandørbunker
1 stk. gruppesanitetsbunker
1 stk. bunker til opsamling af sårede.
I to af bunkerne med panserkuppel var indrettet optiske pejlestationer.
Her fandtes et meget nøjagtigt udstyr, monteret i to etager i et
cirkelrundt rum. Et elektrisk system sørgede for op og nedhejsning af
prismer, der kunne drejes mod mål, og løbende orientere om målets
retning. Ved krydspejlinger mellem de bunkere, havde man et
beregningsgrundlag, der kunne videresendes til ildlederstationen.
Ved Meldbjerg lå ligeledes FLAKSCHUTZ MELDBJERG, der bestod af:
1 stk. radarpejleanlæg for luftmelding
3 stk. kanonstillinger for let flak
1 stk. lyskasterstilling med en 60 cm / diameter lyskaster.
På Fanø havde tyskerne endvdere et øvelsesbatteri FLAKSCHULE eller
Kadetskolen som den også blev kaldt. Den var placeret ca. 500 m syd for
hotellerne ved Fanø bad. Nær Vandtårnet lå en samling
indkvarteringsbarakker - Marinelejren -. Barakkerne her blev senere
brugt til indkvartering af flygtninge.
I forbindelse med Flakschulen fandtes:
16 stk. flakfundamenter
9 stk. små ammunitionsbunkere
1 stk. ildledercentral
2 stk. maskinrum
![]()
OBSERVATIONSBUNKER FOR ARTILLERI
En mindre stilling lå nord for Nordby. Den tyske betegnelse for dette
anlæg var NORDLICH ODDEN. Stillingen bestod af:
3 stk. 3,7 cm flakkanoner
3 stk. let - og middelsvært flak
1 stk. ammunitionsbunker
1 stk. gruppebunker
1 stk. lyskasterbunker med en lyskaster på 150 cm / diameter. En
lignende lyskaster fandtes på Kikkebjerg.
Lige nord for denne stilling fandtes endnu en let flakstilling med 3
stk. 2,0 cm kanonstillinger samt en lyskaster med tilhørende bunker.
![]()
Lyskasterne blev brugt af det tunge flak under beskydning om natten. Den
største lyskaster fandtes syd for batteri VESTERHAVSBAD. Det var en
lyskaster med en 200 cm / diameter. Denne lyskaster havde en lysstyrke
på en milliard normal lys og kunne række op til 10 - 12 km, svarende til
det svære flaks rækkevidde.
![]()
150
CM / DIAMETERLYSKASTER
Foruden de nævnte lyskastere, fandtes der lyskastere på Halen og ved
Baunebjerg. I forbindelse med lyskasterne var der som regel opstillet
lytteapparater med høretragte. Disse høretragte kunne opfange lyden af
et fly i en afstand af 10 - 12 km.
![]()
LYTTEAPPARAT
Bunkeren på Baunebjerg var kommandostation for luftmeldetjenesten på
Fanø. I nærheden af Baunebjerg - ved Grøndal - lå to lette
flakstillinger med 2 cm flakkanoner.
Fanøs vel største bunker - Kompagnibunkeren - lå grænsende op til den
østlige ende af Schmidts Campingplads. Bunkeren ligger i dag på en
privat sommerhusgrund på Nålevej og er - bortset fra at alle
installationer er fjernet - intakt.
På Halen var bortset fra lyskasteranlægget opført en flakstilling med 3
stk. 3,7 cm kanoner, der skulle beskytte indsejlingen til Esbjerg havn.
Som sikring mod eventuel luftlandsætning var der på Halen opsat rækker
af pæle med udspændte tråde imellem. Berørte en faldskærmsmand disse
tråde ville det udløse en sprængladning, der var fastspændt på pælen.
Fra Ernst Sørensens beretning:
Et sted,
jeg husker med luftminer, var i “Skiden-eng”, hvor grusvejen fra Rindby
Brugs deler sig i 2 - ud mod halen og mod Klingebjerg. - Luftminerne var
anbragt på telegrafmaster og forbundet med ledninger, men de var nu ikke
intakte ret længe, da krager og andre fugle har den tendens at sætte sig
på master og tråde, så---! På begge sider af grusvejen i Skiden-eng var
der så afspærrede minefelter med fodfolksminer. Disse felter gik på
tværs af øen. Minerne var gravet ned i jorden, så kun 3 følere (tråde)
ragede op. Når disse følere blev ramt/rørt, skete den første sprængning,
så minen (beholder fyldt med metalstumper) kom op over jorden, hvorefter
anden sprængning skete, og beholderen sprængtes og metalstumperne
spredtes i benhøjde.--
Der var flere sanitetsbunkere på Fanø. Sanitetsbunkeren i Nordby -
placeret ved stadion - har formentlig været sanitetsbunker for 209.
Marine- og Flakafdeling, der på Fanø havde egen afdelingslæge og
infirmeri.
I Statsplantagen for enden af betonvejen, der fører ned mod Pælebjerg,
lå en større samling bunkere. Hvad disse bunkere har været benyttet til,
har det ikke været mulig at finde frem til. Det ser ikke ud til, at der
har været kanonstillinger her. Men skyderi og uro har der nok været, for
på stedet fandtes en meget stor mågekoloni, som forsvandt, samtidig med
besættelsesmagtens indtog.
Ud over de faste stillinger og støttepunkter findes rundt om på Fanø en
del små bunkere, der formentlig har været mandskabs- og depotbunkere.
![]()
MARINE SIGNALSTELLE
På nordspidsen af Fanø lå en Marine Signalstelle. Denne station skulle
varetage identifikationsignaler fra de fartøjer, der var på vej ind
gennem Grådyb. Blev der ikke reageret på kendesignalet, blev der straks
rapporteret til Marine Nachricten Officer i Esbjerg, samtidig med, at
stationen efter mørkets frembrud skulle søge at opklare situationen f.
eks. ved hjælp af lyskastere.
Flyveplads fandtes ikke på Fanø under krigen. Et stykke af stranden i
nærheden af Fanø Bad var dog udlagt som Feltflyveplads.
Den tyske marine havde i fobindelse med kystbevogtningen i krigens
sidste år fået udbygget en radarkæde, der strakte sig langs hele den
jyske vestkyst.
Store radaranlæg af mærket WÜRZBURG RIESE var opstillet med ca. 20 km
mellemrum. På Fanø stod en sådan kæmperadar tæt ved Kurhotellet.
Langs stranden var der ligeledes placeret infrarøde pejlestationer, så
der kunne foretages krydspejlinger, der kunne videresendes til
ildlederstationerne.
![]()
WÜRZBURG RIESE RADAR
Allerede i krigens første år havde tyskerne opstillet ret simple former
for radaranlæg. Et af de første, en radar af mærket Freya, blev
opstillet på Kikkebjerg. Det var bl.a. billeder af denne radar, Thomas
Sneum optog og som vakte stor interesse hos englænderne.
Mere moderne radaranlæg fandtes stort set ved alle 10,5 cm
kanonstillingerne.
Denne radartype - WÜRZBURG DORA - var en feltmæssig udgave af WÜRZBURG
REISE, med en rækkevidde på ca. 40 km.
![]()
MINEADVARSEL
Af spærringsforanstaltninger på stranden var der mange.
Ud for kysten på ca. 4 m vand var placeret anti-landgangsminer. Minerne
bestod af et betonfundament med en 75 kg stor sprængladning og et 2 m
højt rundjernstativ med et syrehorn, hvorfra en elledning førte til en
detonator.
Disse miner var billige at fremstille, og de blev lagt i 2 rækker med 20
meters mellemrum, og med en afstand af 4o m mellem de enkelte
minerækker.
Inde på stranden lå først en række tallerkenminer, derpå fulgte et
pigtrådshegn og derefter igen et minefelt med flaskeminer -
fodfolksminer.


SIGNATURFORKLARINGER
![]()
Ringstand anlæg
Mellem de to minefelter på stranden lå anlæg for ildafgivelse. Disse
anlæg lå fra nord for Nordby, syd om Grønningen og til Sønderho.
Anlæggene var gruppeanlæg, der lå med en indbyrdes afstand af 600
meter.
Et sådan gruppeanlæg bestod af to maskingevær-flankeringsbunkere -
kaldet F-STANDE og en åben maskingeværstilling, kaldet en RINGSTAND. De
to flankeringsbunkere lå forrest på højde med hinanden, mens den åbne
stilling lå i mellemrummet, så de døde punkter mellem de forreste
bunkere kunne beskydes .
I alt var der på Fanø placeret mellem 30 og 40 af disse anlæg på
stranden og omkring batterierne.
![]()
F_STAND PÅ FANØ STRAND
Kører man langs stranden i dag ses rester af disse anlæg spredt langs
hele stranden, hvor de er blotlagt og væltet rundt af tidens storme, men
ellers stadig ubeskadigede. Man har på et tidspunkt forsøgt at sprænge
enkelte af anlæggene bort, men uden større succes.
![]()
Rester af gruppeanlæg på Fanø strand
En spærring, der gik tværs over øen syd for Nordby, havde foruden
minefelter pigtrådsspærringer og jernpigbukke, og var med korte
mellemrum dækket af maskingeværstillinger.
Ud over strandminefelterne var der minefelter fra bunden af Vigen i
sydlig retning mod Sønderhovejen samt et mindre minefelt vest for
Rindby. Ligeledes var der minefelter rundt om batterierne.
Man regner med, at antallet af nedlagte miner på Fanø er i omegnen af
50.000 stk.
I alt blev der i Danmark nedgravet 1,4 mill. miner, heraf størstedelen
langs den jyske vestkyst.
Den store befæstningsopbygning og opretholdelsen af flere tusinde
soldater på Fanø stillede store krav til Færgeriets transportkapacitet.
I lange perioder måtte færgerne sejle dag og nat. Derudover oprettede
tyskerne selv deres eget transportvæsen med pramme og andre fartøjer.
For at losningen af disse fartøjer kunne bestrides, anlagde man en
interimistisk kaj ud for glasciet ved Krogården. Det bestående
trærækværk ved Langelinie blev fjernet fra Kroslippe til Sønderbro, og
der blev anlagt en primitiv kaj på pæle. Her var placeret to kraner, der
sørgede for losningen.
Nord for færgelejet byggedes en lang træbro ud til sejlløbet, for at
fartøjer kunne lægge til der.

STORE PRAMME TRANSPORTEREDE BYGGEMATERIALE TIL FANØ



Syd for Svenskeren blev der oplagret grus og ral til betonstøbning, og
for at kunne transportere disse materialer ud til anlæggene blev der
anlagt et tipvognsspor fra pladsen ved Svenskeren - op gennem Veservej -
over Hovedgaden - ud ad Gasværksvej og videre mod vest. Et lille
lokomotiv foran et vogntog klarede så transporten af de mange
byggematerialer. For at klare trafikken over Hovedgaden ved
Brugsforeningen, blev der ansat nogle banevogtere, der med flag eller
klokkeringning advarede trafikken når der kom tog! Også langs med
havnen og ud mod Halen blev der anlagt tipvognsspor.
SE GUNNAR ENGSTEDS BERETNING OM
TIPVOGNSBANERNE
Der blev opført baraklejre til de arbejdere, der skulle arbejde ved
befæstningsanlæggene, bl.a. en lejr syd for Strandvejen ved "Mamrelund".
Da der var flest arbejdere, var antallet omkring 1.200! De kom fra mange
egne af landet, både fra land og by, og mange fra København.
Det enorme fæstningsbyggeri i Esbjerg - Fanøområdet var underlagt
organisation TODT (OT). Bygningsarbejdet udførtes for en stor dels
vedkommende af danske arbejdere, der blev hvervet af tyskerne. På et
tidspunkt krævede tyskerne tvangsudskrivning af arbejdere, men gennem
forhandlinger med Rigsbefuldmægtigede Werner Best, blev dette dog
afværget.
Danske og tyske entreprenørfirmaer stod for byggeriets planlægning og
udførelse. De første danske firmaer indgik i dette arbejde, fordi den
danske regering insisterede og fastholdt, at det var en national pligt,
at udføre dette arbejde!
Senere så mange, at her var penge at tjene, store penge endda, og kunne
af den grund ikke modstå fristelsen til at deltage i bygningsarbejdet.
Hvad udgifterne til befæstningen i Esbjerg - Fanøområdet er løbet op i
er aldrig endelig opgjort, men det er anslået, at beløbet ligger i
nærheden af 150 mil. kr. i 1945 kurs - og vi betalte det hele selv!
I alt blev der til befæstningsanlæg i Danmark trukket beløb på over 2
milliarder kr. over Den danske Nationalbanks clearingskonto.
Med sædvanlig tysk grundighed blev alt omkring bygningsværkerne
registreret, katalogiseret og skemaført.
Ud fra de tyske "Baufortschriftsplanen" - har jeg optalt, at der på Fanø
er opført - eller som ved krigens afslutning, var under opførelse i alt
ca. 450 større eller mindre fæstningsværker. hvortil der er anvendt et
uhyre antal kubikmeter stålbeton.
![]()
Hvor mange tyske soldater, der under besættelsen var på Fanø er vel ikke
kendt, og antallet har giver varieret en del. I en rapport fra Hærens
Efterretningstjeneste angives det, at besætningen på Fanø er 2
infanteribatailloner + ca. 1.000 mand - i alt ca. 3.000 mand.
Dagbladet VESTJYLLAND angiver i en artikel 11/6 1945, at der på Fanø
skulle have været stationeret 6.000 mand. Det tal virker dog stærkt
overdrevet.
Hærens efterretningstjeneste interesserede sig naturligvis stærkt for
befæstningsanlæggee på Fanø. Det var imidlertid svært at skaffe sig
konkrete oplysninger og overblik over fæstningsanlæggene, da disse var
meget skarpt bevogtede, samtidig med, at adgangsmulighederne til Fanø i
krigens sidste år var stærkt begrænsede. Følgende oplysninger og kort er
indsamlet af efterretningstjenestens agenter indtil 5. maj 1945:
Alle anlæg på øen er stærkt camoufleret, en del bunkers som bøndergårde,
og holdepunkter i terrænet sløjfes. Det er uvist, hvor langt mod syd,
linien med Flankeringsbunkers og Ringstillinger går, men noget tyder på,
at den fortsætter helt til Sønderho. Der er projekteret ca. 400
Ringstillinger. De enkelte anlæg er oftest forbundet med uregelmæssigt
anlagte forbindelsesgrave.
En enkelt melding om 1 batteri 24 cm og 1 batteri 10,5 cm skyts ved
Havside Bjerge, er ikke bekræftet.
Pigtrådshegnene er bortset fra vestkysten, hvor bæltet er stærkere
udbygget, kun enkelte og en del steder tilsandede.
Ved vej NØ for Flakschule er en stor telefoncentral med forbindelse
bl.a. til Regimentskommandostationen.
500 m SV for Nordby Kirke angiver et vandtårn, hvor Flakartilleriet har
observationsstade eller lignende.
På indersiden af den yderste klitrække i terrænet Mosdals Bjerge,
Sønderho er nedgravet ca. 40 badevogne, der benyttes som
ammunitionsdepoter. Mange bunkers langs kysten fra Pælebjerg til
Sønderho.
Øens vestkyst er minespærret og desuden findes - ved højvande på 1½
meters dybde - spærring med spiraler af blank tråd. Cementminer med
jerntreben er udlagt mellem Søren Jessens Sand og Fanø.
Der foreligger gentagne meldinger om startpladser for "Vergeltungswaffe"
- formentlig V 1 - både på øens nordende ca. 3 km NV for Nordby og i
Fanø Plantages vestlige del i nærheden af trigometrisk station. Disse
meldinger betragtes dog med nogen skepsis.
2 stk. 40m lange Raketkasterbaner meldes også i plantagen, men angives
som "Nærkampvåben".
Besætningen på Fanø er ca. 2 Infanteribatailloner + ca. 1.000 mand,
Marine- og Flakartilleri - eller i alt 3.000 mand. Der foreligger
melding om 1 Feltartilleriafdeling med stillinger i Fanø Plantage, men
den er ikke bekræftet.
En senere indberetning lyder:
Befæstningsanlæggene forløber fra N.f. Nordby, S om Grønningen over til
Vestkysten, som de derefter følger helt til Sønderho.
Yderst ligger en række tankminer, derefter følger et pigtrådshegn, og
derpå minefelt af flaskeminer.
Mellem de 2 minefelter - snart foran, snart bag pigtrådsspærringen -
ligger anlæggene til ildafgivelse. Med en indbyrdes afstand af ca. 6oo m
ligger "Gruppeanlæg". Hvert "Gruppeanlæg" består af 3 bunkers, nemlig 2
Flankeringsbunkere - "F-Stand" og en "Ringstand". De to
Flankeringsbunkere ligger forrest og på højde med hinanden. De har til
opgave, at flankere de foranliggende hindringer. "Ringstand" ligger lidt
længere tilbage midt ud for mellemrummet. Fra den bestryges det døde
felt mellem F-standene.
På den sydlige strækning, fra sydspidsen til Pælebjerg - findes en anden
linie, bestående af et minefelt med en lignende række gruppeanlæg.
![]()
På ovenstående skitse er indtegnet efterretningstjenestens
observationer:
A: Batteri på
mindst 4 stk. 30 cm kanoner.
B: Et mindre
luftværnsbatteri.
C: Et batteri
til beskydning af sejlrenden til Esbjerg - ved Halen.
D: En bondegård
bygget af træ, der er sløring for 4 meget svære kanoner.
E: Grupper af
bunkers N.f. Nordby
F: Et bredt
minefelt i ø.v retning syd for Nordby.
G: Et mindre
minefelt v.f. Rindby.
H: 4 stk. 10,5
cm kanoner v.f. Sønderho.
I: Tværstilling,
der tilsyneladende findes ø.v. syd for Nordby.
J:
Bunkersstilling med 2 svære batterier og 6 stk 4-rørs kuglesprøjtere
vest for Meldbjerg.
Bag yderste
klitrække skal der fra nord til syd for ca. hver 100 meter være 1 stk.
20 mm luftværnskanon. På indersiden af den yderste klitrække er der i
terrænet ved Mosdalsbjerg nedgravet ca. 4o badevogne, der benyttes som
ammunitionsdepoter.
Meldinger om
startpladser for "Vergeltungswaffe" og raketkasterbaner må betragtes
med skepsis.
For mere dybtgående og detaljeret indsigt i befæstningen på Fanø kan
henvises til:
Peter Willumsen m.fl.: ATLANTVOLDEN PÅ FANØ