ØVRIGE ANLÆG 

MELDBJERG

Hele det store befæstede område omkring Meldbjerg udgjorde INFANTERI STÜTZPUNKT MELDBJERG. Her fandtes følgende fæstningsværker:

4 stk. infanteriobservationsbunkere               

3 stk. morter 19

1 stk. artilleriobservationsbunker

2 stk. ammunitionsbunkere

2 stk. bunker for vandforsyning

2 stk. panserkuppel med 3 skydeskår

2 stk. panserkuppel med 6 skydeskår

1 stk. batterikommandørbunker

1 stk. gruppesanitetsbunker

1 stk. bunker til opsamling af sårede. 

I to af bunkerne med panser­kuppel var indrettet optiske pejlestationer. Her fandtes et meget nøjagtigt udstyr, monteret i to etager i et cirkelrundt rum. Et elektrisk system sørgede for op og nedhejsning af prismer, der kunne drejes mod mål, og løbende orientere om målets retning. Ved krydspejlinger mellem de bunkere, havde man et beregningsgrundlag, der kunne videresendes til ildlederstationen. 

Ved Meldbjerg lå ligeledes FLAKSCHUTZ MELDBJERG, der bestod af: 

1 stk. radarpejleanlæg for luftmelding

3 stk. kanonstillinger for let flak

1 stk. lyskasterstilling med en 60 cm / diameter lyskaster. 

På Fanø havde tyskerne endv­dere et øvelsesbatteri FLAKS­CHULE eller Kadetskolen som den også blev kaldt. Den var placeret ca. 500 m syd for hotellerne ved Fanø bad. Nær Vandtårnet lå en samling indkvarteringsbarakker - Marine­lejren -. Barakkerne her blev senere brugt til indkvartering af flygtninge. 

I forbindelse med Flakschulen fandtes: 

16 stk. flakfundamenter

9 stk. små ammunitionsbunkere

1 stk. ildledercentral

2 stk. maskinrum

OBSERVATIONSBUNKER FOR ARTILLERI

En mindre stilling lå nord for Nordby. Den tyske betegnelse for dette anlæg var NORDLICH ODDEN. Stillingen bestod af:

3 stk. 3,7 cm flakkanoner

3 stk. let - og middelsvært flak

1 stk.  ammunitionsbunker

1 stk. gruppebunker

1 stk. lyskasterbunker med en lyskaster på 150 cm / diameter. En lignende lyskaster fandtes på Kikkebjerg. 

Lige nord for denne stilling fandtes endnu en let flakstilling med 3 stk. 2,0 cm kanonstillinger samt en lyskaster med tilhørende bunker.

Lyskasterne blev brugt af det tunge flak under beskydning om natten. Den største lyskaster fandtes syd for batteri VESTERHAVSBAD. Det var en lyskaster med en 200 cm / diameter. Denne lyskaster havde en lysstyrke på en milliard normal lys og kunne række op til 10 - 12 km, svarende til det svære flaks rækkevidde.

150 CM / DIAMETERLYSKASTER

Foruden de nævnte lyskastere, fandtes der lyskastere på Halen og ved Baunebjerg. I forbindelse med lyskasterne var der som regel opstillet lytteapparater med høretragte. Disse høretragte kunne opfange lyden af et fly i en afstand af 10 - 12 km.

LYTTEAPPARAT

Bunkeren på Baunebjerg var kommandostation for luftmeldetjenesten på Fanø. I nærheden af Baunebjerg - ved Grøndal - lå to lette flakstillinger med 2 cm flakkanoner. 

Fanøs vel største bunker - Kompagnibunkeren - lå grænsende op til den østlige ende af Schmidts Campingplads. Bunkeren ligger i dag på en pri­vat sommerhusgrund på Nålevej og er - bortset fra at alle installationer er fjernet - intakt. 

På Halen var bortset fra lyskasteranlægget opført en flakstilling med 3 stk. 3,7 cm kanoner, der skulle beskytte indsejlingen til Esbjerg havn. 

Som sikring mod eventuel luftlandsætning var der på Halen opsat rækker af pæle med udspændte tråde imellem. Berørte en faldskærmsmand disse tråde ville det udløse en sprængladning, der var fastspændt på pælen. 

Fra Ernst Sørensens beretning: 

Et sted, jeg husker med luftminer, var i “Skiden-eng”, hvor grusvejen fra Rindby Brugs deler sig i 2 - ud mod halen og mod Klingebjerg. - Luftminerne var anbragt på telegrafmaster og forbundet med ledninger, men de var nu ikke intakte ret længe, da krager og andre fugle har den tendens at sætte sig på master og tråde, så---! På begge sider af grusvejen i Skiden-eng var der så afspærrede minefelter med fodfolksminer. Disse felter gik på tværs af øen.  Minerne var gravet ned i jorden, så kun 3 følere (tråde) ragede op. Når disse følere blev ramt/rørt, skete den første sprængning, så minen (beholder fyldt med metalstumper) kom op over jorden, hvorefter anden sprængning skete, og beholderen sprængtes og metalstumperne spredtes i benhøjde.-- 

Der var flere sanitetsbunkere på Fanø. Sanitetsbunkeren i Nordby - placeret ved stadion - har formentlig været sanitetsbunker for 209. Marine- og Flakafdeling, der på Fanø havde egen afdelingslæge og infirmeri. 

I Statsplantagen for enden af betonvejen, der fører ned mod Pælebjerg, lå en større samling bunkere. Hvad disse bunkere har været benyttet til, har det ikke været mulig at finde frem til. Det ser ikke ud til, at der har været kanonstillinger her. Men skyderi og uro har der nok været, for på stedet fandtes en meget stor mågekoloni, som forsvandt, samtidig med besættelsesmagtens indtog.

Ud over de faste stillinger og støttepunkter findes rundt om på Fanø en del små bunkere, der formentlig har været mandskabs- og depotbunkere.

MARINE SIGNALSTELLE 

På nordspidsen af Fanø lå en Marine Signalstelle. Denne station skulle varetage identifikationsignaler fra de fartøjer, der var på vej ind gennem Grådyb. Blev der ikke reageret på kendesignalet, blev der straks rapporteret til Marine Nachricten Officer i Esbjerg, samtidig med, at stationen efter mørkets frembrud skulle søge at opklare situationen f. eks. ved hjælp af lyskastere. 

Flyveplads fandtes ikke på Fanø under krigen. Et stykke af stranden i nærheden af Fanø Bad var dog udlagt som Feltflyveplads. 

Den tyske marine havde i fo­bindelse med kystbevogtningen i krigens sidste år fået udbygget en radarkæde, der strakte sig langs hele den jyske vestkyst. 

Store radaranlæg af mærket WÜRZBURG RIESE var opstillet med ca. 20 km mellemrum. På Fanø stod en sådan kæmperadar tæt ved Kurhotellet. 

Langs stranden var der ligeledes placeret infrarøde pejlestationer, så der kunne foretages krydspejlinger, der kunne videresendes til ildlederstationerne.

WÜRZBURG RIESE RADAR

Allerede i krigens første år havde tyskerne opstillet ret simple former for radaranlæg. Et af de første, en radar af mærket Freya, blev opstillet på Kikkebjerg. Det var bl.a. billeder af denne radar, Thomas Sneum optog og som vakte stor interesse hos englænderne.

Mere moderne radaranlæg fandtes stort set ved alle 10,5 cm kanonstillingerne.

Denne radartype - WÜRZBURG DORA - var en feltmæssig udgave af WÜRZBURG REISE, med en rækkevidde på ca. 40 km.

MINEADVARSEL

Af spærringsforanstaltninger på stranden var der mange. 

Ud for kysten på ca. 4 m vand var placeret anti-landgangsminer. Minerne bestod af et betonfundament med en 75 kg stor sprængladning og et 2 m højt rundjernstativ med et syrehorn, hvorfra en elledning førte til en detonator. 

Disse miner var billige at fremstille, og de blev lagt i 2 rækker med 20 meters mellemrum, og med en afstand af 4o m mellem de enkelte minerækker. 

Inde på stranden lå først en række tallerkenminer, derpå fulgte et pigtrådshegn og derefter igen et minefelt med flaskeminer - fodfolksminer.

SIGNATURFORKLARINGER

Ringstand anlæg

Mellem de to minefelter på stranden lå anlæg for ildafgivelse. Disse anlæg lå fra nord for Nordby, syd om Grønningen og til Sønderho.

Anlæggene var gruppeanlæg, der lå med en indbyrdes afstand af 600 meter. 

Et sådan gruppeanlæg bestod af to maskingevær-flankeringsbunkere - kaldet F-STANDE og en åben maskingeværstilling, kaldet en RINGSTAND. De to flankeringsbunkere lå forrest på højde med hinanden, mens den åbne stilling lå i mellemrummet, så de døde punkter mellem de forreste bunkere kunne beskydes             . 

I alt var der på Fanø placeret mellem 30 og 40 af disse an­læg på stranden og omkring batterierne.

F_STAND PÅ FANØ STRAND 

Kører man langs stranden i dag ses rester af disse anlæg spredt langs hele stranden, hvor de er blotlagt og væltet rundt af tidens storme, men ellers stadig ubeskadigede. Man har på et tidspunkt forsøgt at sprænge enkelte af anlæggene bort, men uden større succes.

Rester af gruppeanlæg på Fanø strand

En spærring, der gik tværs over øen syd for Nordby, havde foruden minefelter pigtrådsspærringer og jernpigbukke, og var med korte mellemrum dækket af maskingeværstillinger. 

Ud over strandminefelterne var der minefelter fra bunden af Vigen i sydlig retning mod Sønderhovejen samt et mindre mi­nefelt vest for Rindby. Ligeledes var der minefelter rundt om batterierne.

Man regner med, at antallet af nedlagte miner på Fanø er i omegnen af 50.000 stk.

I alt blev der i Danmark nedgravet 1,4 mill. miner, heraf størstedelen langs den jyske vestkyst.

Den store befæstningsopbygning og opretholdelsen af flere tusinde soldater på Fanø stillede store krav til Færgeriets transportkapacitet. I lange perioder måtte færgerne sejle dag og nat. Derudover oprettede tyskerne selv deres eget transportvæsen med pramme og andre fartøjer. 

For at losningen af disse fartøjer kunne bestrides, anlagde man en interimistisk kaj ud for glasciet ved Krogården. Det bestående trærækværk ved Langelinie blev fjernet fra Kroslippe til Sønderbro, og der blev anlagt en primitiv kaj på pæle. Her var placeret to kraner, der sørgede for losningen.

Nord for færgelejet byggedes en lang træbro ud til sejllø­bet, for at fartøjer kunne lægge til der.

STORE PRAMME TRANSPORTEREDE BYGGEMATERIALE TIL FANØ

Syd for Svenskeren blev der oplagret grus og ral til betonstøbning, og for at kunne transportere disse materialer ud til anlæggene blev der anlagt et tipvognsspor fra pladsen ved Svenskeren - op gennem Veservej - over Hovedgaden - ud ad Gasværksvej og videre mod vest. Et lille lokomotiv foran et vogntog klarede så transporten af de mange byggematerialer. For at klare trafikken over Hovedgaden ved Brugsforeningen, blev der ansat nogle banevogtere, der med flag eller klokkering­ning advarede trafikken når der kom tog! Også langs med havnen og ud mod Halen blev der anlagt tipvognsspor. 

SE GUNNAR ENGSTEDS BERETNING OM TIPVOGNSBANERNE

Der blev opført baraklejre til de arbejdere, der skulle arbejde ved befæstningsanlæggene, bl.a. en lejr syd for Strandvejen ved "Mamrelund".

Da der var flest arbejdere, var antallet omkring 1.200! De kom fra mange egne af landet, både fra land og by, og mange fra København. 

Det enorme fæstningsbyggeri i Esbjerg - Fanøområdet var underlagt organisation TODT (OT). Bygningsarbejdet udførtes for en stor dels vedkommende af danske arbejdere, der blev hvervet af tyskerne. På et tidspunkt krævede tyskerne tvangsudskrivning af arbejdere, men gennem forhandlinger med Rigsbefuldmægtigede Werner Best, blev dette dog afværget.

Danske og tyske entreprenør­firmaer stod for byggeriets planlægning og udførelse. De første danske firmaer indgik i dette arbejde, fordi den danske regering insisterede og fastholdt, at det var en national pligt, at udføre dette arbejde! 

Senere så mange, at her var penge at tjene, store penge endda, og kunne af den grund ikke modstå fristelsen til at deltage i bygningsarbejdet.

Hvad udgifterne til befæstningen i Esbjerg - Fanøområdet er løbet op i er aldrig endelig opgjort, men det er anslået, at beløbet ligger i nærheden af 150 mil. kr. i 1945 kurs - og vi betalte det hele selv! 

I alt blev der til befæstningsanlæg i Danmark trukket beløb på over 2 milliarder kr. over Den danske Nationalbanks clearingskonto. 

Med sædvanlig tysk grundighed blev alt omkring bygningsvær­kerne registreret, katalogiseret og skemaført.

Ud fra de tyske "Baufortschriftsplanen" - har jeg optalt, at der på Fanø er opført - eller som ved krigens afslutning, var under opførelse i alt ca. 450 større eller mindre fæstningsværker. hvortil der er anvendt et uhyre antal kubikmeter stålbeton.

Hvor mange tyske soldater, der under besættelsen var på Fanø er vel ikke kendt, og antallet har giver varieret en del. I en rapport fra Hærens Efterretningstjeneste angives det, at besætningen på Fanø er 2 infanteribatailloner + ca. 1.000 mand - i alt ca. 3.000 mand. 

Dagbladet VESTJYLLAND angiver i en artikel 11/6 1945, at der på Fanø skulle have været sta­tioneret 6.000 mand. Det tal virker dog stærkt overdrevet.  

 Hærens efterretningstjeneste inter­esserede sig naturligvis stærkt for befæstningsanlægge­e på Fanø. Det var imidlertid svært at skaffe sig konkrete oplysninger og overblik over fæstningsanlæggene, da disse var meget skarpt bevogtede, samtidig med, at adgangsmulighederne til Fanø i krigens sidste år var stærkt begrænsede. Følgende oplysninger og kort er indsamlet af efterretningstjenestens agenter indtil 5. maj 1945:

Alle anlæg på øen er stærkt camoufleret, en del bunkers som bøndergårde, og holdepunkter i terrænet sløjfes. Det er uvist, hvor langt mod syd, linien med Flankeringsbunkers og Ringstillinger går, men noget tyder på, at den fortsætter helt til Sønderho. Der er projekteret ca. 400 Ring­stillinger. De enkelte anlæg er oftest forbundet med uregelmæssigt anlagte forbindel­sesgrave. 

En enkelt melding om 1 batteri 24 cm og 1 batteri 10,5 cm skyts ved Havside Bjerge, er ikke bekræftet. 

Pigtrådshegnene er bortset fra vestkysten, hvor bæltet er stærkere udbygget, kun enkelte og en del steder tilsandede. 

Ved vej NØ for Flakschule er en stor telefoncentral med forbindelse bl.a. til Regimentskommandostationen. 

500 m SV for Nordby Kirke angiver et vandtårn, hvor Flak­artilleriet har observations­stade eller lignende. 

På indersiden af den yderste klitrække i terrænet Mosdals Bjerge, Sønderho er nedgravet ca. 40 badevogne, der benyt­tes som ammunitionsdepoter. Mange bunkers langs kysten fra Pælebjerg til Sønderho. 

Øens vestkyst er minespærret og desuden findes - ved højvande på 1½ meters dybde - spærring med spiraler af blank tråd. Cementminer med jerntreben er udlagt mellem Søren Jessens Sand og Fanø. 

Der foreligger gentagne meldinger om startpladser for "Vergeltungswaffe" - formentlig V 1 - både på øens nordende ca. 3 km NV for Nordby og i Fanø Plantages vestlige del i nærheden af trigometrisk station. Disse meldinger betragtes dog med nogen skepsis. 

2 stk. 40m lange Raketkasterbaner meldes også i plantagen, men angives som "Nærkampvåben". 

Besætningen på Fanø er ca. 2 Infanteribatailloner + ca. 1.000 mand, Marine- og Flakartilleri - eller i alt 3.000 mand. Der foreligger melding om 1 Feltartilleriafdeling med stillinger i Fanø Plantage, men den er ikke bekræftet. 

En senere indberetning lyder: 

Befæstningsanlæggene forløber fra N.f. Nordby, S om Grønningen over til Vestkysten, som de derefter følger helt til Sønderho. 

Yderst ligger en række tankminer, derefter følger et pigtrådshegn, og derpå minefelt af flaskeminer.

Mellem de 2 minefelter - snart foran, snart bag pigtrådsspærringen - ligger anlæggene til ildafgivelse. Med en indbyrdes afstand af ca. 6oo m ligger "Gruppeanlæg". Hvert "Gruppe­anlæg" består af 3 bunkers, nemlig 2 Flankeringsbunkere - "F-Stand" og en "Ringstand". De to Flankeringsbunkere ligger forrest og på højde med hinanden. De har til opgave, at flankere de foranliggende hindringer. "Ringstand" ligger lidt længere tilbage midt ud for mellemrummet. Fra den bestryges det døde felt mellem F-standene. 

På den sydlige strækning, fra sydspidsen til Pælebjerg - findes en anden linie, bestå­ende af et minefelt med en lignende række gruppeanlæg.

På ovenstående skitse er indtegnet efterretningstjenestens observationer:

A: Batteri på mindst 4 stk. 30 cm kanoner.

B: Et mindre luftværnsbatteri.

C: Et batteri til beskydning af sejlrenden til Esbjerg - ved Halen.

D: En bondegård bygget af træ, der er sløring for 4 meget svære kanoner.

E: Grupper af bunkers N.f. Nordby

F: Et bredt minefelt i ø.v retning syd for Nordby.

G: Et mindre minefelt v.f. Rindby.

H: 4 stk. 10,5 cm kanoner v.f. Sønderho.

I: Tværstilling, der tilsyne­ladende findes ø.v. syd for Nordby.

J: Bunkersstilling med 2 svære batterier og 6 stk 4-rørs kuglesprøjtere vest for Meldbjerg.

Bag yderste klitrække skal der fra nord til syd for ca. hver 100 meter være 1 stk. 20 mm luftværnskanon. På indersiden af den yderste klitrække er der i terrænet ved Mosdals­bjerg nedgravet ca. 4o badevogne, der benyttes som ammunitionsdepoter. 

Meldinger om startpladser for "Vergeltungswaffe" og raket­kasterbaner må betragtes med skepsis. 

For mere dybtgående og detaljeret indsigt i befæstningen på Fanø kan henvises til:

Peter Willumsen m.fl.: ATLANTVOLDEN PÅ FANØ