Botline

Det var almindeligt at alle lige fra den lille dreng til oldingen, der ikke kunne bestille andet, drev med fiskeri. Passe en ”botline” eller sidde med flere liner om dagen i en jolle og ”tat”.

Af de beskrevne fiskemetoder som N. M. Kromann fortæller om, er det bekendt fra tingbøgerne, at de har været anvendt i flere hundrede år. 

En botline var en lang snor, hvorpå der med 4 - 5 tommers afstand var anbragt 5 -6 tommer lange ”Taser” med kroge på. Der blev sat sandorme på krogene, og dem gravede drengene selv op. En dreng blev af de andre drenge ikke anset som værende moden til at fiske med botline, før han kunne bide en sandorm og beholde halvdelen i munden, indtil en af de større drenge sagde: ”spyt så ud”. Kunne han gå denne kur igennem uden at få kvalmefornemmelser, blev han anset for at være moden til fiskeriet.

En botline skulle ved ebbetid sættes så langt ud i stranden som muligt, og efterses ved næste ebbetid for på ny at forsynes med orme. En sådan line havde fra 50 - 100 kroge. Udbyttet var højst forskelligt. Var der halvt så mange fisk, som der var antal kroge, kaldtes fangsten for fin. Det var mest ålekvabber, småål, isinger og rødspætter, der blev fanget på denne måde. Så snart krabberne hen på sommeren viste sig, hørte dette fiskeri op, idet de så åd fiskene, der var på krogene.