Skuldgårder eller hamsteder på Fanø

Fiskeriettop

Skuldgårde eller Hamsteder En meget udbredt måde at fange fisk på tidligere var ved at anlægge skuldgårde eller Hamsteder. Da der ikke skulle svares Sandtold eller afgifter af denne fangst, fremgår det ikke af lensregnskaberne, men det var almindelig kutyme, når fangsten var god, at man betænkte ældre fattige folk med lidt af fangsten. Selv præst og degn fik et par kurvefulde fisk, hvilket for øvrigt fik pastor Engelstoft i Sønderho til i 1705, at bruge dette som bevis for, at hans tienderettigheder også omfattede denne type fiskeri, idet han mente at have vundet hævd. Han fik dog ikke medhold af domstolene. Redskaberne til denne måde at fange fisk på kostede intet eller meget lidt. En skuldegård indrettedes ved, at en mængde ris blev stukket ned i strandbunden og dannede gærder. Det skulle efter gammel skik være ris der blev anvendt. Da Fanø ikke selv var forsynet med ris, blev de fortrinsvis hentet ved Roborghus, hvortil bønderne om foråret kørte dem til, efter at have hentet dem i Grimstrup krat.
Marsklandbruget syd for Esbjerg Marsken umiddelbart syd for Esbjerg, der udgør de sidste rester af den uinddigede marsk, har været udnyttet til græsning siden begyndelsen af jernalderen i vekselvirkning med korndyrkning på geesten. Bebyggelsen med bl.a. Novrup landsby og egnens betydeligste ældre hovedgård, Krogsgård, er meget markant beliggende på geestranden mellem det tørre opdyrkede land og de våde enge, der var i fællesbrug indtil udskiftningen. Der har indenfor det enkelte ejerlav (Novrup og Krogsgård) været fælles adgangsveje fra bebyggelsen til engene, som ved udskiftningen blev opdelt i smalle indgrøftede fenner, idet hver gård skulle have andel i marskens forskellige kvalitet. Novrup, der er en middelalderlandsby med rødder tilbage til jernalderen, er en forteagtig landsby med bebyggelsen beliggende omkring engarmen, der har forbindelse til marsken. Novrup blev udskiftet i 1797 som stjerneudskiftning, og gårdene forblev uudflyttede.
Krogsgård hovedgård, der har ligget på sit nuværende sted siden o. 1500, blev som led i hovedgårdsnedlæggelserne o. 1800 reduceret til almindelig studegård. Den heraf følgende husmandsudstykning på Krogsgårds Mark ligger langs den snorlige Krogsgårdsvej på bakkedraget mellem Novrup Bæk og Møllebækken, med markstykker ned mod engene. På Roborgknolden helt ud til Vadehavet, var der udskibning med bl.a. toldsted og krogården Roborghus.
Disse skuldegårde var anbragt langs det meste af østkysten og enkelte ved vestkysten, men også på alle de omkringliggende sande, der var tørlagte ved ebbe. En skuldgård kunne indrettes på flere måder: Fisken fangedes ved indgående strøm, og gården var anbragt således, at risgærdene dannede en vinkel, hvis spids vendte mod land. Den ene vinkelarm, der var betydelig længere end den anden, gik et stykke ud i strømmen og dæmmede op for de fisk der fulgte med strømmen. Fiskene blev ledet mod spidsen, hvor der var anbragt en ruse, Ham kaldet. En anden måde at anbringe Skuldgårde var sådan at fiskene fangedes, når vandet fladt. Spidsen med rusen i, viste da udefter i strømmen. En tredje måde var at anbringe risene som en labyrint på sandjorden, hvorved fiskene ikke kunne finde tilbage til strømmen. Det var mest fladfisk der blev fanget på denne måde: rødspætter, bakskuld og små pighvarrer, men der kunne også fanges enkelte ål, ålekvabber, hornfisk torsk og laks. Størsteparten af fangsten blev saltet, tørret og røget. Når der skulle spises, blev de ristet på tørvegløder og fladfisken klippet i strimler og spist med ben undtagen rygraden. Ifølge N. M. Kromann var denne spise en virkelig delikatesse. Småfiskene der fangedes i skuldgårde og ved voddragning, solgtes også på markederne i Ribe, Varde og de sønderjyske byer, hvortil fannikkerne bragte dem. Nogle blev også bragt til Hamborg.

Fiskegård	Skuldgård

Skuldgårde eller Hamsteder

Marsklandbruget syd for Esbjerg