Kilde: Sjæklen 2000, Maibritt Bager:
Dansk fiskeri i 1500 - 1600 tallet
Historikere med interesse for den
danske kystøkonomi har søgt efter årsagen til, at saltvandsfiskeriet gik
tilbage i slutningen af 1500-tallet. En enkeltstående forklaring findes
ikke, snarere var der tale om flere ugunstige forhold, der på forskellig
vis bidrog til at underminere det danske fiskeri. De vigtigste årsager var
uden tvivl af økonomisk art. Dårligere afsætningsbetingelser, som følge at
et fald i fisken relative købekraft i forhold til landbrugsvarer, var et
af krisens hovedelementer. Dertil kom mangel på kapital, der afskar det
danske fiskeri fra at imødegå den dårlige indtjening ved at intensivere
fiskeriet. Men på efterspørgselssiden fik ændrede kostvaner efter
reformationen antageligt også betydning. Således mistede de traditionelle
katolske fiske- og fastedage deres religiøse indhold, og fjerkræ og kød
blev inddraget mere i husholdningen. Det danske fiskeri kom også under
pres fra anden side. I Nederlandene reagerede fiskerne på fiskens faldende
værdi ved at udvikle et højeffektivt Nordsøfiskeri baseret på store,
havgående fiskefartøjer, og herfra blev der sendt en stadig større mængde
fisk ud på det nordeuropæiske marked. I modsætning til det nederlandske
fiskeri blev det danske saltvandsfiskeri fanget i en negativ
prisudvikling, der blev forstærket af mangel på kapital.
De centrale områder for dansk
saltvandsfiskeri var ved 1600-tallets begyndelse Limfjorden, Øresund og
den sydlige del af den jyske vestkyst. Det sydvestjyske fiskeri er særlig
godt dokumenteret, og lensregnskaberne for Riberhus len er en vigtig kilde
til vores forståelse af fiskeriets økonomiske struktur og de ændringer,
som nedgangskonjukturen medførte i kystøkonomien.
Sandtold, Riberhus len, 1581 - 1655
Fiskeriet var dengang som i dag et
afgiftsobjekt. Fiskerbådene, der lå på kongens forstrand, var efter gammel
ret pålagt den såkaldte sandtold - en naturalieafgift, der var fastsat
efter, hvilket fiskeri båden deltog i, og som var delvis reguleret i
forhold til bådens størrelse. Helt eller delvis fritaget for told var
fartøjer, der var medfinansieret af købstadsborgere eller personer, der
tilhørte adelen, men også embedspersoner som sogne- og strandfogeder,
kunne få eftergivet afgiften som en del af deres betaling.
Sandtolden reflekterede således det
fiskeri, der blev drevet uden kapitalindskud fra de privilegerede, mens
tolden ikke siger noget om, hvor stor fangsten var år for år. Når
skattebetalingsevnen alligevel er et godt udtryk for, hvordan fiskeriet
udviklede sig, skyldes det, at vanskeligheder, der førte til faldende
indtjening, almindeligvis vil vise sig som et fald af antallet af fiskere
og både og dermed i skattegrundlaget.
Fiskeriet på strækningen mellem Sild i
syd og Nymindegab i nord lå under Riberhus len. Herfra er der bevaret
enkelte regnskaber fra 1500-tallet, hvoraf de første er fra 1537 - 38 og
1562 - 63. sandtolden er opgjort efter geografi, og at dømme efter
indtægten var der ved midten af 1500-tallet to koncentrationer i det
sydvestjyske fiskeri. Kullerfiskeriet var koncentreret på vadehavsøerne
med Fanø som centrum, og hvis sandtold i 1562 - 63 udgjorde mere end tre
fjerdedele af lenets samlede indtægt. Tyngdepunktet for flynderfiskeriet
lå længere mod nord ved fiskerlejet Sønderside, men også Fanø havde et
betydeligt flynderfiskeri på de gode fiskepladser omkring Horns Rev.
Storhedstiden for både kuller- og
flynderfiskeriet lå i første halvdel af 1500-tallet. Fra århundredets
slutning viser sandtoldregnskaberne en støt nedgang i såvel
skattebetalingsevne som i antallet af både, der var involveret i
fiskeriet. De første forandringer indtrådte mellem 1562 og 1580erne.
Nedgangskonjekturen blev først synlig i flynderfiskeriet, hvor
sandtoldsindtægterne næsten blev halveret i tidsrummet mellem 1562 og
1581. indtægten steg derefter igen og stabiliserede sig i årene mellem
1598 og 1626 - men på et lavere niveau end tidligere. Fra midten af
1620erne gik det rask tilbage, og i 1630erne var indtægten fra
flynderfiskeriet ca. en femtedel i forhold til niveauet fra 1562.
I kullerfiskeriet indtrådte
ændringerne senere end i flynderfiskeriet. Til gengæld gik afviklingen
stærkt, da den først kom i gang. Endnu i årene mellem 1562 og 1580erne
syntes kullerfiskeriet at have været konstant, men efter 1585 blev
indtægten reduceret drastisk. Omkring århundredeskiftet var
sandtoldsindtægten af kullerfiskeriet mellem en tredjedel og halvdelen af,
hvad den havde været i 1562. i 1621 var indtægten blevet yderligere
halveret, og efter de svenske lejetroppers tilbagetrækning i 1629 var
indtægten halveret endnu engang. Kullerfiskeriet oplevede i slutningen af
1630erne en kortvarig vækstperiode, men selv i de gode år var
sandtoldsindtægten under en femtedel af, hvad den havde været i midten af
1500-tallet. Kullerfiskeriets hurtige kollaps betød, at forholdet mellem
de to fiskerier var forrykket ved århundredeskiftet. Således skete der
under den første del af nedgangskonjukturen en delvis overgang fra kuller
til flynderfiskeri.