Saltvandsfiskeriets krise

Kilde: Sjæklen 2000, Maibritt Bager: Dansk fiskeri i 1500 - 1600 tallet 

Historikere med interesse for den danske kystøkonomi har søgt efter årsagen til, at saltvandsfiskeriet gik tilbage i slutningen af 1500-tallet. En enkeltstående forklaring findes ikke, snarere var der tale om flere ugunstige forhold, der på forskellig vis bidrog til at underminere det danske fiskeri. De vigtigste årsager var uden tvivl af økonomisk art. Dårligere afsætningsbetingelser, som følge at et fald i fisken relative købekraft i forhold til landbrugsvarer, var et af krisens hovedelementer. Dertil kom mangel på kapital, der afskar det danske fiskeri fra at imødegå den dårlige indtjening ved at intensivere fiskeriet. Men på efterspørgselssiden fik ændrede kostvaner efter reformationen antageligt også betydning. Således mistede de traditionelle katolske fiske- og fastedage deres religiøse indhold, og fjerkræ og kød blev inddraget mere i husholdningen. Det danske fiskeri kom også under pres fra anden side. I Nederlandene reagerede fiskerne på fiskens faldende værdi ved at udvikle et højeffektivt Nordsøfiskeri baseret på store, havgående fiskefartøjer, og herfra blev der sendt en stadig større mængde fisk ud på det nordeuropæiske marked. I modsætning til det nederlandske fiskeri blev det danske saltvandsfiskeri fanget i en negativ prisudvikling, der blev forstærket af mangel på kapital. 

Sandtold 

De centrale områder for dansk saltvandsfiskeri var ved 1600-tallets begyndelse Limfjorden, Øresund og den sydlige del af den jyske vestkyst. Det sydvestjyske fiskeri er særlig godt dokumenteret, og lensregnskaberne for Riberhus len er en vigtig kilde til vores forståelse af fiskeriets økonomiske struktur og de ændringer, som nedgangskonjukturen medførte i kystøkonomien.

Sandtold, Riberhus len, 1581 - 1655

Fiskeriet var dengang som i dag et afgiftsobjekt. Fiskerbådene, der lå på kongens forstrand, var efter gammel ret pålagt den såkaldte sandtold - en naturalieafgift, der var fastsat efter, hvilket fiskeri båden deltog i, og som var delvis reguleret i forhold til bådens størrelse. Helt eller delvis fritaget for told var fartøjer, der var medfinansieret af købstadsborgere eller personer, der tilhørte adelen, men også embedspersoner som sogne- og strandfogeder, kunne få eftergivet afgiften som en del af deres betaling. 

Sandtolden reflekterede således det fiskeri, der blev drevet uden kapitalindskud fra de privilegerede, mens tolden ikke siger noget om, hvor stor fangsten var år for år. Når skattebetalingsevnen alligevel er et godt udtryk for, hvordan fiskeriet udviklede sig, skyldes det, at vanskeligheder, der førte til faldende indtjening, almindeligvis vil vise sig som et fald af antallet af fiskere og både og dermed i skattegrundlaget. 

Skat af det sydvestjyske fiskeri 

Fiskeriet på strækningen mellem Sild i syd og Nymindegab i nord lå under Riberhus len. Herfra er der bevaret enkelte regnskaber fra 1500-tallet, hvoraf de første er fra 1537 - 38 og 1562 - 63. sandtolden er opgjort efter geografi, og at dømme efter indtægten var der ved midten af 1500-tallet to koncentrationer i det sydvestjyske fiskeri. Kullerfiskeriet var koncentreret på vadehavsøerne med Fanø som centrum, og hvis sandtold i 1562 - 63 udgjorde mere end tre fjerdedele af lenets samlede indtægt. Tyngdepunktet for flynderfiskeriet lå længere mod nord ved fiskerlejet Sønderside, men også Fanø havde et betydeligt flynderfiskeri på de gode fiskepladser omkring Horns Rev.

Storhedstiden for både kuller- og flynderfiskeriet lå i første halvdel af 1500-tallet. Fra århundredets slutning viser sandtoldregnskaberne en støt nedgang i såvel skattebetalingsevne som i antallet af både, der var involveret i fiskeriet. De første forandringer indtrådte mellem 1562 og 1580erne. Nedgangskonjekturen blev først synlig i flynderfiskeriet, hvor sandtoldsindtægterne næsten blev halveret i tidsrummet mellem 1562 og 1581. indtægten steg derefter igen og stabiliserede sig i årene mellem 1598 og 1626 - men på et lavere niveau end tidligere. Fra midten af 1620erne gik det rask tilbage, og i 1630erne var indtægten fra flynderfiskeriet ca. en femtedel i forhold til niveauet fra 1562. 

I kullerfiskeriet indtrådte ændringerne senere end i flynderfiskeriet. Til gengæld gik afviklingen stærkt, da den først kom i gang. Endnu i årene mellem 1562 og 1580erne syntes kullerfiskeriet at have været konstant, men efter 1585 blev indtægten reduceret drastisk. Omkring århundredeskiftet var sandtoldsindtægten af kullerfiskeriet mellem en tredjedel og halvdelen af, hvad den havde været i 1562. i 1621 var indtægten blevet yderligere halveret, og efter de svenske lejetroppers tilbagetrækning i 1629 var indtægten halveret endnu engang. Kullerfiskeriet oplevede i slutningen af 1630erne en kortvarig vækstperiode, men selv i de gode år var sandtoldsindtægten under en femtedel af, hvad den havde været i midten af 1500-tallet. Kullerfiskeriets hurtige kollaps betød, at forholdet mellem de to fiskerier var forrykket ved århundredeskiftet. Således skete der under den første del af nedgangskonjukturen en delvis overgang fra kuller til flynderfiskeri.