Skibsbygmestre i Sønderho - del 2

 

Nis Thomsen 

 

 

Nis Thomsen lærte skibsbyggeriet i Holland og byggede kun lejlighedsvis skibe, da han var skibsfører. Det var mest dæksbåde, joller og fiskebåde, han byggede og kun om vinteren, når han ikke sejlede. De fartøjer han byggede, var ikke større, end de kunne stå hjemme i hans lille ladehus. Af større fartøjer han har bygget: 

 

År

Type

Navn

K.L.

Bygget til

1813

Jagt

Anne Elisabeth

5

N. N. Thomsen

1814

Evert

Anne Marie

6

N. P. Larsen

1815

Evert

Mette

8

S. N. Møller

1817

Galeas

Cecilie

14

Til sig selv

1818

Jagt

Anne Marie

6

P. Th. Sonnichsen

1820

Evert

Torsken

7

J. Mikkelsen

1821

Evert

Fru Marie

6

N. M. Larsen

1836

Galeas

Cecilie

14

H. Nissen

1838

Galeas

Thomsen

26

Thomsen

 

I 1811 reparerede han en havarist, galeasen "Christiane", 37 K.L, af Laurvig. Reparationen med sejl, tovværk og smedearbejde kostede 10.077 Rdl. 

 

Jens J. Sonnichsen, yngre, død 22. juni 1844, 61 år, har bygget: 

 

År

Type

Navn

K.L.

Bygget til

1828

Evert

Mette Maria

9

Cl. Christiansen

1829

Evert

Hedevig

6

J. S. Foged

 

Evert

Cathrine

13

Chr. E. Husted, Nordby

1833

Evert

Cileane

12

Jes Nissen

1834

Galeas

Haabet

28 ½

N. P. Harreby

1835

Galeas

Familien, bygget i Nordby

38

Chr. E. Husted, Nordby

1837

Evertgaleas

Sidsel

16 ½

Th. Meinertz

1841

Galeas

Haabet

27

N. N. Jepsen

 

Niels Jensen Sonnichsen

 

b325njsonnichsen

 

 

En af de mere fremtrædende skibsbyggere fra perioden, Niels Jensen Sonnichsen, havde også sejlet som skibsfører, men opgav dette, da han i 1825 for alvor slog sig på skibsbyggeriet. Da han ikke selv var uddannet skibsbygger, måtte han i begyndelsen i væsentlig grad støtte sig til sin mestersvend Jørgen Nielsen fra Helsinghof, men efterhånden blev han så erfaren i kunsten, at han som en af de første mestre på Fanø gik over til, at bygge efter tegning. 

Gennem Sonnichsens endnu opbevarede regnskabsbog får man et lille indtryk af Fanø skibsbyggeriet på denne tid, hvor skibe så godt som ikke byggedes på spekulation på øen - noget der også kun undtagelsesvis forekom senere - og hvor der heller ikke på forhånd akkorderedes om en fast byggesum. Bygherren indkøbte selv alle materialer til skibet, og skibsbygmesteren og hans folk fik foruden en beskeden dagløn kosten hos bygherren, mens arbejdet stod på. Af den nævnte regnskabsbog fremgår det, at Sonnichsen den 22. januar 1828 påbegyndte bygningen af galeasen "Anne Dorthea Otilia" til S. H. Ibsen og havde skibet færdigt den 12. maj. For selv at have medvirket ved arbejdet i 72 ¾ dag fik han udbetalt 30 Rdl. 3 Mk. 13 Sk. 

Allerede en uge efter lægges kølen til galeasen "Minerva" på 25 K.L. til Laurids Frederiksen, og i løbet af 120 dage er dette skib færdigbygget. Omtrent samtidig tager han fat på bygningen af galeasen "Anne Marie" på 27 ½ K.L., der er klar til søsætning den 7. december. Galeasen "Erindring" på 33 K.L. bygges til N. Nielsen i tidsrummet fra 23. april 1830 til 13. september s.å., hvorefter Sonnichsen den 5. oktober går i gang med at bygge everten "Louise Nicoline" på 8 K.L. og har denne sejlklar 15. marts 1831, mens bygningen af galeasen "Abelone" på 33 K.L. varer fra 8. maj 1833 til 7. oktober. 

I året 1841 var der beskæftiget 43 tømrere, 42 lærlinge foruden daglejere i Skibsbygningshåndværket. Skonnerten "Sophie", var det første kobberfaste skib I Sønderho. Det løb af stabelen 15. marts 1841 under store festligheder.

 

linietegning-bramsejlskonne

 

 

"Jørgiane" bygget i 1840 i Nordby, var det første skib bygget efter tegning i Nordby, hvilket var så stor en begivenhed, at den findes omtalt i "Ribe Stiftstidende" nr 35.: "Paa Fanø lægger man sig i de senere Aar efter at bygge Skibe af forbedret Bygningsmaade og Konstruktion. Tømmeret leveres for Størstedelen af M. Brandt i Fohl fra Gram Skove. Han tager ogsaa del i Rederiet.

I flere hundrede Menneskers  Overværelse og under Kanansalut løb den 18. april en kobberfast 15 - 1600 Tønders drægtig Skonnert af Stabelen; den første af den Art, som er bygget på Øen. Dette Skibs Konstruktion, der lader formode, at det vil blive en god Sejler, gør dets Mester, den dygtige og driftige Skibsbygmester N. Sonnichsen, stor Ære i enhver Henseende. Hr. Sonnichsen har straks lagt Kølen til et lignende Skib i Sønderho". Det kan bemærkes, at en stor del af tømmeret til dette skib blev om vinteren ført over isen fra Ribe."

 

joergiane

 

 

       Skonnert JØRGIANE, bygget 1840 og målt til 43.5 kml. Skibet repræsenterer sammen med skonnert SOPHIE afgørende tekniske forbedringer i byggeriet på Fanø, idet de blev bygget  efter tegning. (Svendborg & Omegns Museum).

 

 

Samtlige skibe Niels Jensen Sonnichsen har bygget, er følgende:

 

 

År

Type

Navn

K.L.

Bygget til

1828

Galeas

Anne Dorthea Otilia

 

S. H. Ibsen

 

Galeas

Minerva

25

L. Frederiksen

1829

Jagt

Johanne

8

J. P. Fischer

1830

Galeas

Anne Marie

27 ½

H. P. Brinch

 

Galeas

Erindring

 

N. Nielsen, jr.

1831

Evert

Louise Nicoline

8

J. J. Anthonisen

1832

Slup

Ingeborg Kirstine, ombygget til galeas

 

J. N. Warrer

1833

Galeas

Abelone

33

H. M. Ibsen

1834

Evert

Cathrine

10

S. H. Knudsen

1840

Skonnertbrig

Jørgiane, bygget i Nordby

44 ½

M. M. Andersen, Nordby

1841

Skonnert

Sophie

39

H. J. Frederiksen

1842

Galeas

Aurora

36

S. P. Brinch

1846

Galeas

Karen Marie, bygget i Nordby

35

N. Ankersen

1847

Galeas

Fides

30

Jens Svendsen

 

 

 I 1850 bliver han agent og besigtigelsesmand for Veritas og Lloyd og opgiver da skibsbyggeriet.

 

Christen Christensen

 

b326chrchristensen

 

 Da den tidligere nævnte Peder Lassen Jensen døde i 1832, var hans værft overtaget af en 25-årig skibsbygger Christen Christensen, der i de følgende år ligeledes byggede et ret anseligt antal skibe, bl.a. en del skonnerter og galeaser på op til 40 K.L. hans skibe regnedes ikke for særlig smukke, men havde til gengæld ord for at være overordentlig stærke.

 

       Christen Christensen byggede:

 

År

Type

Navn

K.L.

Bygget til

1833

Jagt

Anne Cathrine

10

A. S. Jessen

1835

Evert

De tvende Brødre

7

Niels Thøgersen

1836

Evert

De fire Søskende

7

Niels Thøgersen

 

Evert

Cathrine

10 ½

J. P. Ibsen

1837

Smak

Anne Cathrine

15

J. P. J. Clausen

 

Galeas

Anne

12

H. N. Mikkelsen

1838

Galeas

Anne

29

Poul P. Jørgensen

1839

Galeas

Emanuel

16

Jp. H. Aarre

1840

Evert

Den lille David

5

P. C. Lunde

 

Evert

Abelone

8 ½

J. J. Knudsen

1841

Jagt

Spekulation

6

N.N. Larsen

1842

Evert

Fru Marie

13

J. H. Mandø

1843

Galeas

Edel Cecilie

18 ½

P. J. Olsen

1845

Jagt

Anne

15

N. J. Kromann

1849

Evertgalease

Kirstine Cecilie

10

Sonnich Mathiasen

1850

 

Karen Andrea

9

Anth. Nielsen

1851

Galeas

Marie

12

Cl. Nielsen, Ho

 

Galeas

Cecilie

31

H. N. Pedersen, ældre

1852

Galeas

Abelone

28

Anth. J. Clemmensen

 

Galeas

Anne

12

H. H. Lydom

 

Skonnert

Anne

29

H. N. Mikkelsen

1853

Skonnert

Erindring

40

M. J. Ibsen

1854

Galeas

Familien

36

H. N. Pedersen, yngre

1855

Galeas

Edel

33

Jg. A. Schmidt

 

Skonnert

Emanuel

31

Anth. J. Mikkelsen

1856

Galeas

Abelone

38

N. P. Harreby

1857

Skonnert

Karen

38

S. N. Thøgersen

1860

Galeas

Anne Lene

29

Anth. Nielsen

1863

Evert

Cito

6

S. M. Jessen

 

 

 Christen Christensen har repareret mange skibe og forlænget 5 - 6 stykker, her regnedes han for særlig dygtig og samvittighedsfuld.

 

skonnert-emanuel

Skonnert Emanuel

 

 

Christian Jensen

 

b327chrjensen

 

Christian Jensen (Ludvig), byggede i samme periode også skibe der hverken kunne "forgaa eller slides op". Christian Jensen var især ekspert i ombygning og forlængning af skibe og som et rent kunstværk, betragtedes det, da han i 1855 forstørrede skonnerten "Valdemar" ved først at gennemsave skibet vandret og derefter forhøje og sammenbygge de to halvdele. Han virkede indtil 1862 og havde da foretaget ca. 40 nybygninger. Man sagde om ham, at et vragskib kunne være så simpelt, det være kunne, han skulle nok få et stærkt skib deraf alligevel.

 

Han byggede:

 

 

 

År

Type

Navn

K.L.

Bygget til

1835

 

Ombyggede og forlængede tjalk "Concordia"

 

H. H. Pedersen

1836- 37

 

Flere fiskebåde

 

 

1839

Galeas

Anne Caroline

22

A. P. Sørensen

1840

Galeas

Providentia

34

H. H. Pedersen

 

Galeas

Flora

29

S. Mikkelsen

1841

Galeas

Familien

20

N. J. Thøgersen

1843

Galeas

Thøgersen & Cecilie

21

Th. N. Jerne

1844

Galeas

Ingeborg

20

Jens M. Nielsen

 

Galeas

Hedevig

30

P. N. Nissen

1845

 

Edeline

26

P. N. Jensen

 

 

Activ

29

S. P. Thomsen

1847

Jagt

Johanne

8

J. P. Winther, Nordby

1848

Galeas

Familien

20

Anth. J. Clemmensen

 

Galeas

Anne Marie

 

N. J. Warrer, Nordby

1849

Galeas

Abelone

37

P. P. Jørgensen

 

Skonnert

Ellen

30

H. C. Berg

 

Galeas

Louise Nicoline

12

Jg. A. Schmidt

1850

Galeas

Trine Marie

19

Chr. K. Callesen

 

Skonnert

Mathilde, bg. I Ribe

86 ½

P. N. Jensen

1851

Skonnert

Sophie

39

H. J. Fischer

 

Skonnert

Fortuna

38

J. Anthonisen

 

Skonnert

Familiens Haab

80

S. J. Meinertz

1852

Evert

De jonge Jacob

6 ¼

Chr. C. Christensen

 

Galeas

Anne Louise

30

H. H. Jessen

1853

Galeas

Flora

37

Niels Poulsen

1854

Skonnert

Valdemar, bg. I Ribe

26

Anthonis Pedersen

1855

Galeas

Anne Cathrine

34 ½

J. J. Thomsen

1856

Galeas

Cathrine

31 ½

H. H. Jessen

1857

Skonnert

Lene

35

H. J. Aarre

1858

Galeas

Karen Marie

20

N. M. Jørgensen

 

Galeas

Anne

38

P. Th. Jessen

 

Galeas

Cito

44

Jes N. Nissen

1860

Skonnert

Venus

35

N. Anthonisen

 

1862

Galeas

Familien

 

 

 

 

 Søren Jessen Sonnichsen 

 

b330sjsonnichsen

 

 Stærkt repræsenteret blandt Sønderho skibsbyggerne var fra første færd slægten Sonnichsen. Foruden den ovenfor omtalte Niels Jensen Sonnichsen virkede i 1840'erne Søren Jessen Sonnichsen, der oprindelig havde været skibsfører og en tid krydstoldbetjent ved stationen Sønderho, men derefter ved selvstudium havde sat sig ind i skibskonstruktion og bl.a. i 1847 byggede skonnerterne "Johanne" og "Anne" på henholdsvis 52 og 48 K.L.

Han havde værfter i både Sønderho og Nordby og har også bygget et enkelt skib i Ribe. Han byggede flere toldkrydsere til stationerne ved Fanø og langs den Slesvig-Holstenske kyst. 

I 1854 påtog han sig i samarbejde med skibsbygmestrene Jes Th. Hansen og Chr. Graff i Nordby, at udsætte et ved Blåvand strandet bark "Courier de Marseille". Dette gjorde han på den ejendommelige måde, efter at skibet var losset, at han satte det på ruller og førte det over Skallingen til Ho bugt og derfra slæbte det til Nordby, hvor han reparerede og gjorde det sejlklart. Ved denne lejlighed lærte han at tale fransk, da kaptajnen og den meste del af besætningen blev i Nordby under reparationen.

 

Han har bygget: 

 

År

Type

Navn

K.L.

Bygget til

1839

Galeas

Anne Dorthea

29

P. Carstensen, Emmerlev

 

Jagt

Cathrine

6

H. Johansen, ældre

1840

Galeas

Marie

28 ½

H. P. Harreby

1845

Galeas

Flora

33

Th. N. Thækker

1846

Galeas

Meta

32

Til sig selv

1848

Galeas

Flora

32

Th. F. Brinch

1849

Galeas

Patrioten

39

H. J. Frederiksen

1850

Galeas

Anne Marie

34

H. N. Mandø

 

Galeas

Anne Cathrine

34

Sonnich P. Thomsen

 

 

 

 

 

På værftet i Nordby har han bygget:

1840

Galeas

Frederikke Marie

24

H. P. Svarrer

 

Galeas

Maria

28 ½

N. H. Svarrer

1842

Galeas

Anne Marie

36

S. Ankersen

 

Galeas

Louise Cecilie

24

Jens M. Pedersen

1847

Skonnert

Johanne

52

Jens Poulsen

 

Skonnert

Anne

48 ½

N. H. Svarrer

 

 

 

b330sonnichjsonnichsen

Sonnich Jessen Sonnichsen, født 1. maj 1812, lærte skibsbyggeriet hjemme i Sønderho. Han har bygget følgende skibe:

 

 

 

År

Type

Navn

K.L.

Bygget til

1843

Galeas

Johannes

24

T. P. Hendriksen, Højer

 

Galeas

Rasmus

25

N. Andersen

1845

Galeas

Mette

24 ½

J. N. Sonnichsen

1849

Galeas

Familien

31 ½

Jes P. Andersen

1850

Galeas

Abba

38

P. P. Harreby

 

Galeas

Annedresine

34

S. N. Thøgersen

 

Galeas

Else

34

Hans Nissen

1851

Galeas

Anne

26

Hans Johansen, yngre

1852

Galeas

Cathrine

30

M. J. Fischer

1853

Skonnert

Anna

44

N. Nielsen jr.

1854

Galeas

Ida

39

H. P. Harreby

1855

Skonnert

Fides

43

P. N. Nissen

1856

Skonnert

Anna

47

Jg. Th. Sonnichsen

1857

Skonnert

Anne

40

M. L. Fredriksen

1858

Galeas

Ribe

29

Niels Andersen

1860

Galeas

Anne Marie

20

Jens Hansen

1861

Skonnert

Freja

34

S. J. Sonnichsen

1863

Galeas

Karen Marie

33

Jens Mathiasen

1864

Skonnert

Mette

55

P. Thomsen

1867

Skonnert

Abba

125 reg. tons

P. P. Harreby

1870

Brig

Familiens Haab

163 reg. Tons

N. M. Kromann

1871

Skonnert

Sønderho

135 reg. Tons

H.H. Pedersen, yngre

 

 

 Familiens Haab

 

 Familiens Haab af Fanø Capt. N. M. Kromann. Briggen Familiens Haab søsattes af S. J. Sonnichsen den 4. april 1870, den dag Fanøs historiker Niels Møller Kromann kom til verden.

 

Det var onklen Niels Madsen Kromann, der havde bestilt skibet til et aktieselskab med redere fra begge byer på Fanø. Skibsførerens søn, J. N. Kromann, valgte ikke søfarten men blev fotograf i Nordby. Fætteren Niels Møller Kromann fik sin opvækst i farens købmandshandel i Sønderho. Han fik en handelsuddannelse og endte med sæbefabrikation i Esbjerg.

 

 Jørgen Nielsen

 

b330joergennielsen

 

 Jørgen Nielsen, født i Ribe 1810, havde værfter både i Ribe og Sønderho. Han byggede flere småfartøjer, enkelte fiskebåde og dæksfartøjer til sejlads "inden Digs" samt ombygget og forlænget skibe. I 1855 forlængede han galeasen "Fides" fra 20 til 41 læster, galeasen "Aurora" 36 læster, ombyggede han i 1861 til skonnert på 45 læster og skonnert "Lene", 35 læster forlængede han i 1867 til 45 læster.

 

Af nye skibe har han bygget:

 

År

Type

Navn

K.L.

Bygget til

1857

Skonnert

Anna

40

Jes N. Jessen

1858

Skonnert

Karen

41

H. H. Jessen

1860

Jagt

Maren

9

Jes H. Jessen

1861

Skonnert

Lene

44

Jeppe H. Madsen

1863

Skonnert

Asma

51

Th. Meinertz

1866

Skonnert

Karen Bothilde

150 reg. Tons

M. J. Knudsen

1867

Skonnert

Haabet

34

P. F. Bertelsen, Ho

I Ribe har han bygget

1865

Galeas

Frederikke Sophie

 

 

1867

Skonnertbrig

Chr. Lytzau Lund

140 reg. tons

 

 

 

skonnertbrig chrllund 199

 

       Skonnertbrig Chr. Lytzau Lund

 

Frederik Ferd. Holte, født 17. september 1824 i Odense, død i Hunderup. Kom i 1850 til Sønderho som skibstømrer og blev senere selvstændig mester, men byggede kun mindre både og en del dæksbåde til fiskeri, særlig til Sild og Föhr. Byggede en østersskaber konstrueret af P. Sonnichsen.

 

 

b332thjthomsen

Thomas Jensen Thomsen, født i Sønderho 29. oktober 1933, har bygget:

 

 

År

Type

Navn

K.L.

Bygget til

1868

Skonnert

Anne Marie

95 reg. Tons

Jens H. Lydom

1869

Jagt

Anne Cathrine

16 ½ reg. Tons

Søren N. Sørensen

 

 

 

b332emilpetersen

 

 Emil Petersen er født i København den 26. maj 1842 og kom i lære hos onklen, skibsbygmester Møller i Horsens, og lærte efter udstået læretid, den teoretiske del af faget på Holmens Værft. Han var i 1862 - 63 i Grønland for dels at udsætte og istandsætte 3 strandede skibe, bygge nogle barakker samt anlægge en landgangsbro med spor til minerne for Kryolitselskabet i København. Han deltog som frivillig i krigen 1864 indenfor ingeniørtropperne. I 1866 kom han til Sønderho og etablerede sig som skibsbygmester og byggede:

 

År

Type

Navn

Reg. Tons

Bygget til

1866

Skonnert

Hansine

114

Sonnich Thomsen

1867

Skonnert

Abelone Kirstine

106

Peder Poul Jørgensen

1868

Skonnert

Hedevig

 

H. G. Jørgensen, Mandø

1869

Skonnert

Edel Cathrine

131

J. S. Meinertz

1869

 

Krydsfartøj nr. 27

 

Til toldvæsenet i Sønderho

 

Derefter rejste han til Esbjerg og fik ansættelse ved havneanlægget som ingeniørassistent, byggede i 1871-72 Tuborg Havn, 1873-76 atter tilbage i Esbjerg som ledende ingeniør efter Carlé's fratræden. I 1877 - 78 var han i Vestindien og byggede St. Croix sukkerkogeri, 1879 i Nordameika, byggede 1882 - 83 Masnedø dampfærgehavn, 1884 - 85 i Koldby Kaas Havn og blev året efter ansat som stadsingeniør i Vejle.

 

Th. Dahl

 

b332thdahl

 

 

Th. Dahl født i Kalundborg, startede i skibstømrerlære i Åbenrå, hvor han lærte Fanøboerne at kende, idet de på dette tidspunkt lod flere og flere skibe bygge der, da de hjemlige værfter ikke kunne producere mere. Han kom til Sønderho i 1866 og blev mestersvend hos Emil Petersen, og da denne tog til Esbjerg, begyndte Dahl for sig selv. Han fik dog kun bygget en lille galease til Gunde Lauridsen, så rejste også han til Esbjerg. 

 

Her fik Dahl et rigt virkefelt. Til at begynde med byggede han skibe for Fanøboerne. I 1874 fuldførte han bygningen af skonnertbriggen "Esbjerg", 126 reg. Tons, til Mads M. Brinch, og en skonnertbrig "Termanne", 146 reg. Tons, til Peder Peter Thomsen, begge af Sønderho.

 

B1143 th dahls skibsvaerft e

 

 

skonnertbrig esbjerg 201

 

 Skonnertbrig Esbjerg

 

b333psonnichsen

 

 Peder Sonnichsen, født 21. april 1840. Han lærte skibsbyggeri hos Graff i Nordby, og fortsatte til Th. Dahls virksomhed, hvor han lærte tegning og konstruktion. Hos disse dygtige læremestre fik Sonnichsen, der havde medfødte evner til udførelse af sit fag, en så grundig uddannelse, at de skibe han byggede, var ikke alene ualmindelig smukke, men også stærke og dygtige sejlere, hvilket hans opbevarede modelsamling beviser.

 

Peder Sonnichsen

 

 

b333psonnichsen skibe

P. Sonnichsen bygger i 80 års alderen "Skibe" til børnebørn.

 

 

Hans første arbejde var en fiskebåd "Cecilie", som han byggede til Jes Sonnichsen. Da var han kun 23 år - altså umyndig - og kunne derfor ikke få næringsbevis som skibsbygmester og heller ikke ansætte medhjælpere, han fuldførte derfor bygningen alene på 102 dage, men det værste af det hele, var at han heller ikke som umyndig kunne udstede bilbrev (skibsattest) til ejeren. De andre skibsbyggere der ikke havde set med milde øjne på "denne Dreng", ville ikke hjælpe ham ud af kniben. Endelig var der en, der synes det var synd for "Knægten" så han påtog sig at lave et par mindre småting, og kunne så udstede bilbrevet. Så snart han havde fyldt de lovbefalede 25 år, løste han dagen efter næringsbevis som skibsbygmester og byggede:

 

 

År

Type

Navn

Reg. Tons

Bygget til

1865

Skonnert

Lene

89

N. H. Brinch

1866

Skonnertbrig

Haabet

110

Th. H. Ibsen

1867

Skonnert

Karen

118

Niels Andersen

1868

Skonnertbrig

Karen

152 ½

H. N. Frederiksen

1872

Skonnert

Maren

122 ½

S. A. Sørensen

1875

Skonnertbrig

Ane Cathrine

156

J. W. Meinertz

 

frederiksen 94

 

 

Skibsfører H. H. Frederiksen, der førte skonnertbrig "Karen" af Sønderho og th., skibets bygmester og medreder P. Sonnichsen fotograferet i Hamborg i 1876.

 

 

 

Foruden disse skibe byggede han flere lægtere og fiskebåde.

I 1864 blev han indkaldt til militærtjeneste, men fik, da han gjorde tjeneste på kanonbådene, der havde station på Fanø, jævnlig orlov for at kunne tilse arbejdet på sit værft.

 

Da der ikke var udsigt til, at der skulle bygges flere skibe i Sønderho, gav han sig til at være købmand, hvilket han var til sin død i 1925.

 

 

skonnertbrig-Karen

 

Skonnertbrig Karen

 

Niels Sonnichsen Nielsen

 

 

b334nsnielsen

 

Niels Sonnichsen Nielsen, søn af skibsbygmester Jørgen Nielsen, født 23. januar 1844; han lærte skibsbyggeriet hos sin far og derefter lærte han tegning og konstruktion hos skibsbygmester Schrøder i Horsens. Han var dygtig til at lave galionsfigurer og forsiringer på skibenes agterende.

 

 

familiens haab 92

 

       Skonnerten, den typiske Nord- og Østersøfarer, vandt kraftigt frem i Fanøflåden og blev i løbet af 1860'erne den dominerende fartøjstype på øen. Skibsportræt af A. M. Nisted fra Århus. 

 

Han har bygget: 

År

Type

Navn

Reg. Tons

Bygget til

1876

Skonnertbrig

Familiens Haab

151

Niels Nissen

1877

Skonnertbrig

Vennerne

179

A. M. Knudsen

 

Sidstnævnte skib var det største, der blev bygget i Sønderho, men også det sidste!

 

Skonnerbriggen-Vennerne

 

       Skonnertbriggen "Vennerne" 

 

 

Nielsen fuldførte i Nordby bygningen af skonnert "Marie Petræus", da skibets bygmester, J. Th. Hansen, på grund af sygdom ikke kunne gøre arbejdet færdig. 

Nielsen var veteran fra krigen 1864; han var ombord på fregatten "Jylland" i slaget ved Helgoland den 9. maj.  Da skibsbyggeriet standsede i Sønderho, tog han ud at sejle som skibstømmermand, og som sådan sejlede han i 25 år for D.F.D.S.

I Fanø Ugeblad den 7. marts 1903 berettes under overskriften: "En sjælden højtidelighed", der havde samlet en stor tilskuerkreds, fandt torsdag eftermiddag sted i Sønderho i anledning af, at den for slagter Sonnichsens regning nybyggede motorbåd, som skal have route mellem Esbjerg og Sønderho - Manø, løb af stabelen og sattes i vandet. Båden, der er 30 fod lang og 10 fod bred blev rullet på landet fra byggepladsen ved møllen og ned gennem byen til havnen. Kl. 1 ½ begyndte arbejdet med opsangen "Hallo og hallo, vi sejle og vi ro", og fortsattes til "Clermont" - sådan er bådens navn - lå og svømmede som en svane på det element, som den for fremtiden skal pløje.

"Clermont" var navnet på Robert Fultons første damper derfor skal det også være navnet på den første motorbåd, som er konstrueret og bygget af skibsbygger Claus Hansen. Konstruktionen kan der disputeres om, men fra alle som én mund hørtes, at arbejdet gør bygmesteren og hans hjælpere ære, det er smukt og godt udført. Båden skal en af de nærmeste dage til Esbjerg, for hos maskinfrabrikant Jul. Jacobsen at forsynes med 6 hk. motor med to skruer. Motoren får plads agter. I midten af båden er indrettet kahyt med plads til ca. 20 passagerer og i forenden et klosetrum og inventariekammer samt godsplads. Båden vil med motor og alt tilhørende koste mellem 2500 og 3000 kr.

At festlighedens tegn på "Clermont" var en stander med navn i forstavnen og dannebrog i agsterstavnen, skal nævnes her, og at festlighederne sluttede med "rullegilde", skal også bemærkes, ligesom det må noteres, at det i år er netop 25 år siden, det sidste fartøj løb af stabelen i Sønderho, det var afd. Niels Andersens nybyggede fiskefartøj.

 

 

 

 


Gå til top