Der var naturligvis en vis udskiftning af ledere gennem årene. Mange drog fra øen når de havde afsluttet deres uddannelse.

I slutningen af 40'erne – begyndelsen af 50'erne var det Marius Sørensen, Egon Egetoft, Gunnar Moisgaard og Anders Bilsøe Hansen, der udgjorde lederteamet. Gunnar Moisgaard stod i mange år for arbejdet med ulveflokken. Anders Bilsøe Hansen startede på et tidspunkt en Rover patrulje for de "voksne drenge" i forsøg på at fastholde dem i spejderarbejdet. Roverne fik navnet "Mc. Fenja klanen".

Efter dem fulgte Vagn Egetoft og Ansgar Sørensen. Da de forlod øen blev Fenja ledet af Kurt Jepsen, Frank Hestbek og Erling Sørensen, men stadig med Marius Sørensen trækkende i trådene i baggrunden.

Jan Jepsen og Poul Berg samt nogle jævnaldrene omkring dem gjorde i årene derefter et meget stort arbejde for at holde Fenja gruppen kørende. Ulve arbejdet havde ligget stille i næsten 10 år men blev genoptaget i 1959. Hans Jensen ledede i mange år ulve arbejdet.

25 års jubilæet blev fejret med maner i 1960. "Flyvesandet" opstod igen med et særnummer, og igen var den gamle stifter og redaktør af bladet Birger Farup Olesen med i redaktionen.

Den gamle spejderhytte på Halen var efterhånden blevet 15 år gammel, medtaget af vejr og vind og ikke ligefrem luksuriøs. Men så skete der noget helt uventet!

Tømmerhandler Johannes Brinch Hansens søn Søren var blevet spejder, og hans far måtte have været en tur ude at se den gamle Spejderhytten, for pludselig en dag i den periode, hvor jeg (Erling Sørensen) var tropfører, dumpede et brev ind ad postkassen. Det var svært at tro sine egne øjne, for i brevet stod der, at hvis spejderne kunne få bygget en ny hytte, så ville han – Johannes Brinch Hansen – levere alle byggematerialer kvit og frit!

Det førte naturligvis til en voldsom mødeaktivitet, og efter at have vendt og drejet sagen, blev der naturligvis sagt Ja Tak!

Kristian Bjerg tegnede hytten, og med stor hjælp fra lokale håndværkere, forældre og andre der var villige til at række en hjælpende hånd, blev den gamle spejderhytte revet ned og arbejdet med nybyggeriet kunne begynde. Byggeriet kom til at strække sig over en længere periode, da det meste arbejde måtte foretages i fritiden.

Fanø Ugeblad skrev 30. september 1961 flg.:

KFUM-spejderne bygger

HYTTE

På KFUM-spejdernes grund ved Klingebjerg udfoldes i disse dage en livlig aktivitet. En ny spejderhytte er ved at blive rejst.

Forhistorien er kort, men eventyrlig. Længe har en ny hytte stået øverst på spejdernes ønskeseddel, men muligheden for at få ønsket opfyldt i en overskuelig fremtid, har man tvivlet på. Men en dag modtog spejderne et brev fra et par spejderforældre med til¬bud om en stor gave i form af materialer til en ny spejderhytte. Dermed havde vore ønsker fået en solid baggrund, og initiativet begyndte at udfolde sig med lynets fart. Tilbud på andre gaver blev givet både med materialer og arbejde ved hyttens opførelse. En arkitekt tegnede det nye hus, og spejderne tog fat med udgravning af grunden. Da det egentlige arbejde med støbning af sokkel, opmuring af huset, udarbejdelse af tagkonstruktion m. m. skulle udføres, samledes et enestående opbud af spejderforældre, håndværkere, leverandører og vognmænd med biler og traktorer, samt en flok ivrige spejdere, ude på grunden og har nu i kort tid fået huset rejst. Et flot resultat - men der er også blevet slidt og svedt, så det kunne mærkes.

Hytten er rejst ved siden af den gamle nu udtjente barak fra 1946. Den nye hytte er ca. 104 kvm. stor og er opført med to sidefløje, der er adskilt med en mindre midterfløj. I sidefløjene indrettes der sovesal med 24 køje¬pladser og en opholdsstue med pejs. I midterfløjen bliver der førerværelse, køkken og toiletter. Kort fortalt: den helt ideelle spejderhytte.

Spejderne har altså - indtil nu - mødt en enestående velvilje, interesse og hjælpsomhed, der langt overstiger vore dristigste forventninger. Men Hytten er jo ikke færdig endnu. De indvendige skillerum skal rejses, døre, vinduer og meget andet skal fremskaffes, og endelig kommer der jo også en dag et problem, der hedder inventar. Skulle nogen af Ugebladets læsere ved de her givne oplysninger få lyst til at yde en håndsrækning, er den meget velkommen, og har nogen lyst til at se, hvad der er udrettet til i dag, er de ligeledes velkomne. Trods alt vil spejderne få god brug for al hjælp og støtte til det sidste nøk, og vi håber at få det, så den ny spejderhytte kan tages i brag til foråret.

Ved jubilæumsfesten i 1960 blev foreningen »Fenjas Venner« startet på ny. Ved at være medlem af denne forening kan man støtte spejderarbejdet med et bidrag en eller to gange årligt. Beløbene afhentes af spejdere, og foreningens kasserer er A. Bildsøe Han¬sen. Det er en udmærket forening for gamle spejdere, spejderforældre, spejdervenner og alle andre, der gerne vil yde spejderarbejdet i Nordby en økonomisk håndsrækning.

Erling Sørensen,

I 1964 stod hytten færdig, og var klar til indvielse. Fenja havde nu fået en dejlig stor hytte med sovesal i den ene fløj, pejse- og samlingssal i den anden og i midtersektionen var indrettet køkken og lederrum.

Anders Bilsøe Hansen foreslog, at den nye hytte skulle hedde "Fenjagården" – et forlag der naturligvis blev vel modtaget.

I tidens løb er der på "Fenjagården" blevet foretaget forskellige ombygninger, så den i dag fremstår som en tidssvarende bygning, der også kan give Fenja gruppen indtægter i forbindelse med udlejning.