Stormfloden den 30. august 1923

30. august 1923. der var her tale om en af de sjældne sommerstormfloder. Vandstanden nåede 4,20 m over DNN. Det er den højeste vandstand, der nogen sinde er målt i august måned ved den danske vadehavskyst. Ved Rejsby var man i gang med at bygge diget mellem Vester Vedsted og Søndernæs, og i en lille barakby nær Rejsby sluse opholdt en del af arbejdsmandskabet sig. Vandet kom meget pludseligt om eftermiddagen, og først næste morgen var det muligt at nå ud til slusen. Nogle havde reddet sig i land, men 19 mand druknede. Da redningsmandskabet nåede frem til, hvor barakbyen havde været, fandt man én overlevende, der noget forkommen sad på det ufærdige dige.

 

Stormfloden den 30. august 1923 

Fanø Ugeblad den 1. september 1923 

Torsdag aften. 

Der er altså vendt fuldstændig op og ned på vejrforholdene. Det fik vi for alvor bekræftet i eftermiddag. 

At en veritabel efterårsstormflod allerede viser sig i august måned er vist noget ganske uhørt her på Fanø. 

Ved 3-tiden var der nok højvande, men tilsyneladende ikke noget foruroligende i vente; men alt som timerne – ja vi kan fristes til at sige, at alt som minutterne gik, blev det mere og mere klart, at her ville ske noget usædvanligt. Med forbavsende hurtighed steg vandet og trængte op i den østlige del af byen, og ved højvandstid kl. 5 var flere huse omringet og mange haver under vand. Men vandet blev ved med at stige; ved 6-tiden var det gået ind i flere ejendomme, og Hovedgaden var ikke til at passere, da vandet stod helt op til Sparekassen. 

Først ved 7-tiden var det kendeligt, at vandet begyndte at falde. 

En mængde mennesker var på færde overalt, dels for at se det lige så sjældne som uhyggelige skuespil, dels for at hjælpe de nødstedte. 

Mens disse linjer skrives, er det naturligvis umuligt, at give blot en nogenlunde oversigt over stormflodens virkninger, selv om vi gennem telefonen har fået en del at vide, både fra byen her, fra Badet, fra Rindby og Sønderho. 

Det blev sagt i eftermiddags, at der var mange fiskere på havet. Hvem og hvor mange er os ukendt. Vi vil dog håbe, at de med held må kunne klare sig mod storm og bølger og alle nå frelst i havn.

 


Fredag aften 

I løbet af dagen i dag har man kunnet danne sig et overblik over stillingen efter den store stormflod. Vi skal her i korte træk skildre havet og stormens virkninger. 

Nordby 

Var hele eftermiddagen i går uden forbindelse med fastlandet. Båden herfra 3.30 turde ikke gå ind i Esbjerg havn, da både moler og kajer var fuldstændig oversvømmet. Den vendte derfor tilbage hertil med passagererne, som blev sat i land i motorbåde.


 

B1691 155 stormflod-1923

 

Stormfloden ved Færgebroen.

 


Om bord i færgen befandt sig en skole fra Lysholm ved Tønder; de skulle have været hjem og aftenen, men måtte nu gå i kvarter hos gæstfrie borgere her i byen. Det lykkedes hurtig, at skaffe plads til dem alle; - selvfølgelig blev hjemmene telegrafisk underrettet om børnenes udebliven. Under ledelse af deres lærer og med et kraftigt hurra for Fanø, afrejste børnene i formiddags med båden 10.30. 

Den forrygende storm i forbindelse med den høje vandstand rev enkelte både løs fra deres fortøjninger. For at bjerge en lystsejler, der var i drift, tog kapt. N. P. Petersen og fisker Ludvig Jensen ud i en pram og sejlede nordover med det resultat, at de måtte gå i land på Pakhusbanken, efter at have haft held til at få lystsejleren fortøjet til en telefonpæl. Da det var dem umuligt at komme tilbage ved egen hjælp, og da Pakhusbanken truede med at gå under i det stadig stigende vand, tog portør Sørensen ud med en lille motorbåd, ”Grethe”, og hentede de to drivvåde mænd hjem igen. Fisker Almosetoft gjorde et over ordentlig dygtigt arbejde ved at bjerge flere både, der var i drift, ligesom han også var medvirkende ved ilandsættelsen af færgens passagerer. Fra flere sider har vi hørt anerkendende udtalelser om Almosetofts kække og modige, men tillige besindige og god omtanke prægede optræden.


 

B1691 140 havnen----stormfl

 

Ved havnen i Nordby ud for Skibsrederforeningen.

 


Heldigvis kom køerne hjem fra Grønningen i god tid; men en del får måtte lade livet. Med hønsene var det også galt flere steder; skræddermester Dahl-Larsen mistede således en 30 – 40 høns og kyllinger i sin hønsegård ved Pakhusbanken.

 

B1137--31 Kromann Stormflod

 

Vandet stod ved Tinghustorvet

 


På det farlige sted ved Navigationsskolen var en stor arbejdsstyrke i gang for at hindre vandet i ad denne vej at trænge ind i den vestlige del af byen. Som ovenfor anført gik vandet ind i flere huse, og i mange haver står vandet endnu. Da vi i eftermiddags var en runde ved havnen pumpede et større mandskab ved hjælp af brandvæsenets pumpe vandet op ad kælderen i afdøde Nis Bechs ejendom på Torvet. På beddingen har stormfloden anrettet stor skade, og hr. Christoffersen lider et stort tab; der nævnes flere tusinde kroner. De elektriske maskiner er blevet ødelagt af saltvandet, og motorerne kan ikke fungere.


 

scan0055

 

Stormfloden ved skibsvæftet, til højre i billedet ses smedeværkstedet.

 


B5029 Efter-stormfloden-aug

 


Ligeledes har gartner Willumsen lidt et overordentlig stort tab. Vandet gik ind og ødelagde hans planter både på mark og i have – ja, selv i hans drivhus. Tusinde af blomster er dræbt af det salte vand, og resultatet af mange måneders arbejde blev i ganske få timer ødelagt. For nogle år siden gjorde gartner Willumsen forsøg på, at få sit gartneri forsikret mod vand skade, men det lykkedes ham ikke. 

Selvfølgelig har stormen gjort stor ravage rundt omkring i byen. På hotel ”Nordby” blæste en del tagsten ned, og på Krogårdens veranda væltede to af de store træer om. 

Efter hvad vi har fået oplyst, var der i alt otte af vore fiskere ude i stormen. To af dem, Jens Thomsen og Jens Sonnichsen, strandede på Skallingen med deres kutter ”Marie”. Mandskabet blev reddet. Fra de andre er der, mens dette skrives endnu ikke hørt. De seks fiskere er: Harald Thomsen og broderen Åge Thomsen, H. B. Hansen, P. Skelmose, Joh. Larsen og Knopper. 


Ved Badet

 

Løb de svære Vesterhavsbølger storm mod klitterne. Mange tusinde vognlæs sand blev bortskyllet. Nedgangsbroen for fodgængere og nedførselsbroen for biler blev bortrevet. Med de nedstyrtende klitmasser sank seks badevogne ud i bølgernes favntag og blev i en håndvending knust i stumper og stykker.. havet åd sig omtrent ind til billetkontoret, og kysten falder nu stejlt ned, ca. en alen fra det store ur. Stormen rev tagene af bilgaragerne og væltede flyvehallen. Da vi i aftes ved 9-tiden havde en telefonsamtale med badedirektionen, så direktør Lassen ikke med nogen særlig stor fortrøstning natten i møde; thi selv om vandet på dette tidspunkt var faldet, rasede stormen vedblivende med usvækket styrke, og direktøren frygtede et nyt angreb på kysten ved næste højvande. Dette skete dog ikke.



 

B1691 150 efter-stormfloden

 

B1691 149 efter-stormfloden

 

B1691 148 efter-stormfloden

 

B1691 145 efter-stormfloden

 

B1691 144 efter-stormfloden

 

B1691 146 efter-stormfloden

 

B1691 147 efter-stormfloden

 

B1630-91 Stormfloden-tog

 


I Rindby

 

Var det naturligvis også galt. Mange får druknede og meget korn drev bort. Den høstede sæd, som vandet ikke kunne nå, tog stormen sig af og piskede negene, så kernerne fløj af aksene. Desuden har stormen været slem ved hustagene derude. I P. N. Iversens have væltede et stort træ. 

I Sønderho 

Gik vandet ind i tofterne til nord i byen, hvor også flere brønde blev fyldt med saltvand. Vejen stod under vand, så postbilen, der sædvanlig afgår fra byen kl 6 eftm., slet ikke kørte. Sønderho var altså ligesom Nordby afskåret fra trafikforbindelse med omverdenen. Mange læs ubjerget enghø tog rejsepas, og flere får druknede. Stendiget, der beskærmer byen mod øst, fik et stort hul af det mægtige bælgeslag, og en båd tilhørende N. H. Hansen drev af. I øvrigt slap byen nådigt over den uhyggelige stormflod. 

Auguststormfloden 1923 vil blive husket længe. Vandet var sikkert højere end i 1911; men den rekord, som stormfloden satte i 1909, blev dog ikke slået. 

                      Skirmen. (Chr. Sneum).



Gå til top