Fhv. gårdejer Jens Clausen Pedersen, Rindby, er i mandags, den 7. august 1950,  afgået ved døden.

Pedersen var født i Rindby som søn af gårdejer Claus Pedersen. Han har i en lang årrække drevet sin gård i Rindby, og han var en mand, der passede sine sager, flittig og arbejdsom som han var. Han deltog ikke i det offentlige liv, men han var stærkt interesseret i husmandsrejserne og var glad for at deltage i disse for derved at se andre egne og lære andre forhold at kende, og derved lære noget nyt, som måske var bedre end det, som hidtil var blevet anset for det rigtige på hjemegnen.

I 1943 mistede han sin hustru, og for et års tid siden afstod han sin ejendom til landmand Tage Overgaard. Han havde dog stadig sit hjem på gården, hvor han også fortsat deltog i arbejdet og hjalp de unge så godt, som han kunne.

Gårdejer Sørensen var født i Rindby den 19. juni 1901, d. den 29. november 1961 og blev således kun 60 år gammel. Han fik sin uddannelse ved landbruget og overtog for år tilbage sin fødegård i Rindby, og denne gård drev han med stor dygtighed lige til sin død, og han var virksom indtil for få uger siden, selv om det, han kunne magte, var blevet mindre, efter at sygdommen for så få måneder siden begyndte sin nedbrydende virksomhed. Peder Sørensen var en afholdt og respekteret mand, som i fuldt mål nød sine bysbørns tillid. Han var en periode medlem af Nordby sogneråd, og han var gennem flere år medlem af bestyrelsen og formand for Nordby andelsmejeri, ligesom han gennem årene havde haft en række andre tillidshverv, selv om han helst var fri for at skulle træde offentligt frem. Livet derhjemme var for ham det bedste, arbejdet med jorden og dyrene var ham kærest, og han fandt her sine lykkeligste stunder.

Fhv. gårdejer Jens Hansen Lauridsen, Rindby, død januar 1966, 80 år gammel, var født i Rindby, og her kom han til at tilbringe al sin tid, indtil han nu på det sidste fik ophold på Sædding hvilehjem. Sammen med sin afdøde hustru drev han gennem et langt liv et landbrug i Rindby, som en søn nu har overtaget. I hjemmet voksede en stor børneflok op, som nu har deres hjem og virke dels her på Fanø og dels rundt omkring i landet.

Fhv. gårdejer Jens Madsen Sørensen, Kastanievej, Nordby, afgik ved døden 81 år gammel. (Fanø Ugeblad den 18. juni 1966).

Sørensen var født i Rindby, og han gik som ung mand til søs og tog siden styrmandseksamen, men gik dog snart i land for at komme til at arbejde med landbruget, som han havde større lyst til. Han blev også en både dygtig og indsigtsfuld landmand, der kom til at nyde stor anseelse blandt sine kolleger og andre i Nordby sogn. Han blev medlem af Nordby sogneråd, bådformand i redningsvæsenet, medlem af tilsynsrådet for Fanø Sparekasse og meget andet. Han var en såre flittig og påpasselig mand, der roligt og besindigt tog sig af de mange gøremål, der blev ham pålagt. Sørensen har været enkemand gennem mange år. Han havde nu overdraget gården i Rindby til en søn og boede i Nordby, hvor en datter, husmoderafløser frk. Sigrid Sørensen, var ham til stor hjælp med en god og omhyggelig pleje i de senere år, hvor sygdommen så ofte bankede på døren.

Gårdejer Hans M. Hansen, Rindby, er torsdag den 15. maj 1975 afgået ved døden.

Hans Hansen, der gennem mange år med flid og dygtighed har drevet  sin landejendom i Rindby, blev 78 år gammel. Han var en stilfærdig og venlig mand, der nød stor anseelse blandt sine fagfæller i Rindby. Han var gennem årene stærkt tilknyttet Indre Mission i Nordby og det arbejde, som udgik fra missionshuset i Nordby. Han overleves af sin hustru fru Ane Kristine Hansen, der var ingen børn i ægteskabet.

Fhv. gårdejer H. Mathias Nielsen, Rindby, er i mandags, den 25. marts 1979, afgået ved døden, 80 år gammel.

Mathias Nielsen var født i Rindby og bosat der hele sit liv. Ved sin fars død overtog han i en ung alder ejendommen i Rindby, som han med stor flid og dygtighed drev gennem mange år, indtil han for en del år siden afstod den til gartner Chr. Nielsen.

Det er mange år siden, at Math. Nielsen mistede sin hustru, og derefter sad alene i det gamle hjem, hvor en stor børneflok voksede op under gode forhold. Han bevarede sin bolig på gården også efter at have afstået denne, indtil han på grund af tiltagende svagelighed for knap et år siden tog ophold på Brinchhjem i Sønderho, hvor han nu stille er sovet hen.

Søndag den 11. november 1979 er en af Rindbys tidligere så kendte og afholdte gårdejer, Mathias Gregersen Iversen afgået ved døden, 79 år gammel.

Mathias Iversen var født i Rindby, og her tilbragte han så at sige hele sit liv og var gennem et langt liv beskæftiget ved landbruget. Det kan anføres, at han med interesse deltog i hedeopdyrkningen og fik i 1932 Landboforeningens flidspræmie. Han havde gennem årene flere tillidshverv, bl.a. vurderingsmand for Nordby kommune, assurandør for Skads Herreds Brandforsikring, bestyrelsesmedlem i Rindby brugsforening, hvor han tillige var regnskabsfører gennem nogle år, ligesom han passede brugsens varelevering til kunderne i Nordby, og herved kom han i forbindelse med mange mennesker.

Iversen var en dygtig og flittig landmand, som søgte at få det bedst mulige resultat ud af arbejdet med jorden på sin ejendom, som en søn for en del år siden overtog, da han sammen med sin hustru flyttede til deres nye hjem i Nordby.

Math. Iversen overleves af sin hustru, fru Bertha Iversen og 7 børn, hvoraf de 4 har deres hjem på Fanø.

Onsdag den 30. januar 1980 er fhv. gårdejer Niels J. Lauridsen, Kapelvej 6, Rindby, pludselig afgået ved døden.

Niels Lauridsen, der blev 82 år gammel, havde gennem hele sit liv sit hjem i Rindby, og det meste af tiden på den ejendom, som han sammen med sin hustru drev i en lang årrække, indtil sønnen overtog den. Han var kendt som en flittig og dygtig landmand, der også var i besiddelse af et godt humør, og han var så at sige rask lige til det sidste, og mange vil bevare et godt minde om Niels Lauridsen.

Tirsdag den 15. oktober 1981 er fhv. gårdejer Anton Mortensen, Kikkebjergvej, Nordby, afgået ved døden.

Anton Mortensen, der blev 83 år gammel, var født i den gamle møllegård i Nordby, som så at sige blev rammen om hele hans liv og virke. Han var livet igennem en stilfærdig, flittig og venlig mand, der sammen med sin hustru passede deres arbejde både ude og inde ved fælles hjælp, sådan som det måtte være i landbrugsejendommene her på Fanø. Anton Mortensen var en anset mand, som fik pålagt mange tillidshverv af sine kolleger og bysbørn, navnlig i de sammenslutninger, som angik landbruget. En overgang var han medlem af ikke mindre end 14 bestyrelser. Han var formand for mejeriet og Grønningen, med i bestyrelsen for Hartkornskassen, sygekassen og Brugsen m.fl. og var tillige medlem af tilsynsrådet for Fanø Sparekasse.

Han overleves af sin hustru og fire voksne børn, tre døtre og en søn. Sønnen er postbud i Nordby, og den ældste datter er direktør for Fanø Sparekasse. De to øvrige døtre er begge gift og har deres hjem udenfor Fanø.

Natten til onsdag den 25. januar 1984 er fhv. gårdejer Jens Hansen Iversen, Rindby, afgået ved døden.

Jens Iversen, der blev 83 år gammel, var født og opvokset i Rindby, hvor han også fik hele sin livsgerning, og hvor han på mange måder kom til at udføre et rigt og omfattende arbejde til gavn for hele sin egn. Han blev medlem af sognerådet, formand for Hartkornskassen, i bestyrelsen i sygekassen, mejeriet og meget andet. Han var gennem hele sin tilværelse en såre beskeden mand, venlig og afholdt af alle, og det var måske netop derfor, at han på så mange områder blev talsmand for sine kolleger. En af hans kæreste opgaver var sikkert at være med i det store landvindingsarbejde, der blev iværksat på Fanøs østside, og som gav så gode resultater. Nævnes bør også hans store indsats ved den meget omfattende jordfordelingsplan, der blev gennemført i Nordby sogn.

Selv om han på mange områder var med i så meget, fik han dog også tid til at drive sin gård på en særdeles god måde, så han trygt kunne videregive den til sin søn, som han selv i sin tid fik den overdraget fra sin far.

Som det fremgår, har Fanø mistet en af sine gode initiativrige borgere, hvis indsats mange vil mindes med glæde og stor tak.

Jens H. Iversen overleves af sin hustru, fru Agnes Iversen.

Link til beretninger fra min barndom, inkluderer tre artikler

Tirsdag den 15. november tidligt om morgenen døde Søren Lassen Brinch. Af os alle blot kaldt Søren Lassen.

Han var født den 6. august 1921 på slægtsgården som 6. generation og overtog selv gården i 1946.

Foruden at være landmand har han været graver, kirkebetjent og kordegn m.m., men ikke mindst vil han blive husket som spillemand. Netop som det fik han i 1974 af Dronning Margrethe tildelt den Kongelige belønningsmedalje med krone. I 1984 blev han æresmedlem af Fonden Gamle Sønderho for sin udførelse, indleven og kærlighed til Sønderho musikken, samt hans medvirken ved Fondens fester i næsten 50 år.

Om Søren Lassen var en af vor tids store spillemænd, er jeg ud fra min viden om musik ikke i stand til at afgøre. Men at hans glæde og kærlighed til specielt Sønderho musikken var ægte, kan der ikke herske tvivl om. Hvem husker ikke den livsglæde og inderlighed, der spredte sig i lokalet, når Søren Lassen satte sig til klaveret, om det var til bal eller privat fest. Hans næsten legen med tangenterne og hans ”kwæjen” til musikken, når han rigtig var varmet op, der var virkelig den ægte vare gået i arv i mange generationer.

Han var 5. generation af Brinch spillemændene, der spillede de gamle Sønderho melodier, mange af dem flere hundrede år gamle. Om disse melodier fra tidernes morgen, er blevet spillet på samme måde, som vi i dag kender dem, er nok tvivlsomt, alene instrumentsammensætningen er i dag anderledes. Såvel som sproget ændrer sig igennem tiderne, har musikken vel også gjort det, ganske langsomt og næsten umærkeligt. Søren Lassens sprog havde stadig meget af den gamle Sønderhodialekt over sig, sådan som han har hørt det talt som barn, det samme gælder formentlig derfor også musikken, en trofasthed og loyalitet over for nedarvede traditioner. Dermed ikke sagt, at der ikke også har været plads til udvikling og nye indtryk.

Søren Lassen var et menneske, for hvem de materielle værdier ikke var det væsentlige her i livet. Han lagde mere vægt på det, der for ham var livskvalitet og glæde. Et musisk menneske, som det altid var en glæde at være i selskab med. Hans humor og ironi er i disse materialistiske tider, kvaliteter som desværre ikke altid agtes på lige fod med statussymboler og materielle goder.

Hans hilsen til en, hvad enten han kom på knallert eller traktor, var altid en stor armbevægelse og et varmt smil.

Søren Lassen ønskede at dø i sit hjem, som han havde et helt særligt forhold til, og sådan blev det. Det har sikkert været en svær tid for de nærmeste. Han var meget glad for sin familie, men der var et særligt far/søn forhold, og det har utvivlsomt været en stor glæde for ham at se Erling drive gården videre, såvel som at videreføre musiktraditionerne.

Æret være hans minde.

På Fonden Gamle Sønderhos vegne.

Fmd. Niels Brink Jensen

Onsdag den 10. februar 1988 er fhv. landmand Jens Anton Iversen, Sønderho, afgået ved døden i sit hjem, knapt 72 år gammel.

Jens Anton Iversen var født i Sønderho, som søn af gårdejer Anders N. Iversen, og han overtog senere sit barndomshjem, som han sammen med sin hustru, Laura Iversen, drev videre samtidig med en campingplads, som de oprettede.

Jens Anton Iversen fik gennem årene betroet mange tillidsposter bl.a. i Brugsen og Andelshuset. Han var gennem 36 år ansat i redningsvæsenet, hvor han de sidste år passede motoren. Det var et arbejde, han passede med den største omhu, som alt andet han blev betroet – man kunne stole på ham.

Jens Anton holdt af at færdes i naturen, i marken og på stranden og i sin bihave.

Allerede i 1961 mistede han sin hustru, som havde været ham en stor støtte i hans arbejde. Han overleves af en datter og tre sønner og fem børnebørn.

Kilde: Nordby og Sønderho sognearkiv