Fanø er en lille ø

Melodi: Rosen blusser alt i Danas have.

 

Fanø er en lille ø i Vesten -

vidt berømt i Danmark for sin pragt,

der naturen dannet har en fæstning,

som om sommeren tit beses af gæster,

der beundrer Fanøs hvide strand.

 

Fanø er en lille ø i vesten -

mangt et skib jo bærer øens navn,

og jeg tror, dets mænd fremviser fanen.

Højt i toppen nede på la Plata'n

vajer stolt vort gamle danske flag.

 

Fanø er en lille ø i Vesten -

fattig - dog vi elsker den så højt!

Lig en høne, samler sine unger,

flokkes vi, når vinterens kulde kommer,

om den danske sandet lille ø.

 

Lad os derfor ej forglemme øen,

hvor vi end i verden færdes om; -

ej sin mage har den her i Norden,

kvinden, som forkaster nutids moden,

bærer stolt sin gamle Fanø dragt.

 

Skrevet af Jes Sonnich Jessen en aftenstund på la Platafloden Sydamerika i året 1889. 

Relaterede artikler

Gå til top