Histover, der hvor Vesterhavets bølger

Melodi: En sommermorgen så jeg solen stige.

 

Hist ovre - der hvor Vesterhavets bølger

med vældig larm mod kysten bryder frem.

hvor husene sig trygt bag klitter dølger,

der er mit hjem, mit kære gamle hjem.

 

Der leved jeg min barndoms glade dage

og vokste op ved havets fri musik,

der stedse drog mit hjerte mig tilbage,

hvorhen, hvorhen i verden end jeg gik.

 

Jeg elsker Fanøs smukke, brune banker,

jeg elsker højt hver plet på land og sø,

og stedse skattes højt i mine tanker

det folk, der bor på denne gamle ø.

 

Fra barndom af de alle elsked havet,

dets brusen lød for dem som vuggesang.

Det hav har dog så mangt et håb begravet,

når over bølgen stormbasunen klang.

 

Derovre går så mangen vakker pige

og venter på en kær og elsket ven.

som bort fra hende drog til fremmed rige,

hun ønsker kun: gid han var her igen.

 

Derovre slår så mangt et trofast hjerte,

kun troskab bor i Fanø-pigens bryst,

der gods og guld ej volder elskovs smerte,

der lyder man kun kærlighedens røst.

 

Ja, der hvor Vesterhavets bølger true

med undergang den kække, lille ø,

hvor værn mod havets magt er klittens bue:

»Der er det skønt at leve, tungt at dø«.

 

Mads Kromann 

Relaterede artikler

Gå til top