I barndommens dage

I barndommens dage

 

I barndommens dage, når glade vi går

med roser på smilende kind,

da ser vi og englen, som skærmende står,

og titter i hjertet ind.

Nu vide vi først, hvad vi ejed en gang,

nu ved vi først, hvad det var værd,

det var en så dejlig bedårende sang,

som aldrig vi høre mer.

 

l barndommens dage var alt som et hav

af perler og flydende guld,

da vidste vi ikke, der fandtes en grav,

et gemme blandt stene og muld.

Hver sorg, som vi havde, var dræbende stor,

endskønt den var lille mod dem,

som senere knuged os ned imod jord,

langt bort fra vort barndoms hjem.

 

l barndommens dage, da ønskede vi:

Gid blot du var voksen og stor,

gid skole og tvang og al skænd var forbi,

og selv vi var Fa'r eller Mo'er! ;

Men når vi så voksne blandt sorgerne går,

da ser vi så sorgfulde hen,

og ønske, mens tåren i øjnene står:

Ak, gid jeg var barn igen. 

   L. Møller

Relaterede artikler

Gå til top