Om Fanø synger jeg en sang

Melodi: En sømand går sin ene gang.

 

Om Fanø synger jeg en sang

til Vesterhavets takt,

fra her jeg kom for første gang

i land af færgen bragt,

kan jeg ej glemme Fanø strand,

de hvide klitter her

nær Esbjerg by og jyders land,

et eventyr du er.

 

Du sagnomspundne skjønne ø

i Vesterhavet lagt,

dit ry vil ingen sinde dø,

men evigt stå ved magt.

På havet dine sønner fo'r

til fjerne lande ud,

herhjemme gik en lille mor

og bad for dem til Gud.

 

Du Fanøpige i din dragt

så lys og skjøn og frisk

mon Saba's dronning i sin dragt

har været halv så skjøn?

Mod Nordby og til Sønderho

fra fjerne kyster går

en søguts længsel mod dit bo,

mens strøm og bølger slår.

 

Med gyldent rav fra Fanø strand

af stormen skyllet frem,

hver pige stolt sig smykke kan,

en krans har jeg i gem,

og når så den jeg tager på,

min rosenkrans jeg bær,

så mange glæder vil jeg få,

som perler i den er.

 

Vi nyder sommerdagens glans

ved Vesterhavets bred

og tænder bålet ved St. Hans,

når dagens sol går ned.

Vi danser glad i morgenskjær

og sværmer i din klit,

for intet sted er skjønt som her,

så tidløst, trygt og frit. 

Relaterede artikler

Gå til top