Mitfanoe
Mandø Hølade

 

En stor strækning af engene der var beliggende ved Ribe å's udløb i Vesterhavet kaldes Mandø Hølade, i egnens dialekt "Manne Hjøle".

Efter sagnet skal Thyra Dannebod, efter hun under et skibbrud var kommet lykkeligt i land på Mandø, have skænket engene til øens beboere.  

Fanøboerne og særlig sønderhoningerne erhvervede sig enge på Mandø Hølade, idet man efter at befolkningstallet steg og heraf en øget kreaturbestand og ikke selv kunne avle tilstrækkeligt foder, var man nødt til at købe hø hos marskbønderne. Dette blev for dyrt i længden, så man erhvervede sig adskillelige "Mandsdele" eng på fastlandet.

Nordby købte først enge i Darum og ved Ho bugt, men i 1850 er der folk fra både Nordby og Sønderho der ejer enge i Mandø Hølade. 

Efter mejerierne blev anlagt på Fanø, i Nordby 1889 og i Sønderho 1893 holdt de beboere der kun holdt enkelte køer, op med at have køer, - nu kunne de jo købe mælken på mejerierne. 

De egentlige landbrugere startede op med roeavl og efterhånden blev engene på Manø Hølade afhændet.  

Når høet skulle høstes engagerede man en bestemt mand (sletter) fra en af byerne i nærheden af Mandø Hølade. Sletteren slog hvert år engen, naturligvis med le. 

Ejeren på Fanø sendte så hjælp derover, mest unge piger, til at "rive af" efter sletteren og så herefter "hverre" og stakke høet.

Det var et eftertragtet job at komme med til Mandø Hølade i høhøstens tid. Arbejdet gik med liv og lyst, spøg og latter. Om aftenen var der ofte dans. Der dansedes som oftest med bare fødder, og selv om den lange arbejdsdag startede kl. 3 om morgenen, sådan at leen skar bedre, når der stadig var dug, kunne der godt ofres et par timer til dans. Man hvilede sig dog 3 - 4 timer midt på dagen, hvor man sov i høet.

Om natten sov man i båden, der skulle bringe høet hjem. Der blev lagt et godt lag hø i lastrummet, som man så borede sig ned i, fuldt påklædt.

Når høet var kommet godt til Fanø, blev der travlhed med at køre det hjem. Til dette arbejde mødte naboerne - det såkaldte Grandelav - som uden betaling hjalp til med at få høet i hus.

Bagefter var der så et lille kaffegilde, for dem der havde hjulpet til.

 

Heinrich-Dohm---Laegtere,-Soe

 

julius exner hoebjergning paa

 


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles