„A/S Fanø Skibsrederi"


 

 

En gruppe af forudseende mænd forsøgte at få samtlige Fanø skibe sammensluttet til ét aktieselskab.

Et selskab til dette øjemeds opnåelse dannedes i foråret 1897, og barkskibene „Poul", „Emilie", „Hans", „Mathilde" og „Thora" samt briggen „Sophie" gik ind under det nye selskab, der fik navnet „A/S Fanø Skibsrederi" med en aktiekapital af 500,000 Kr. Selskabet virkede dog ikke mange år, og dets hen* sigt opnåedes heller ikke. Det syntes umuligt på grund af mange indtrædende forlis og den stærke konkurrence fra dampskibenes side at bevare sejlskibsflåden for Fanø.

 

 

Fanoe-sejlskibsrederi-1907 1

 

 

Forsøg på at skabe en dampskibsflåde

 

Nogle forsøg på at skabe Fanø en dampskibsflåde er dog af og til gjort. Efter anlægget af Esbjerg Havn, der havde så mange fødselsveer, var der enkelte mænd på Fanø - om end de helst havde set, at Havnen var komme til at ligge på østsiden af øen og gjort et ihærdigt arbejde herfor og navnlig for at gøre havnen til en frihavn - der godt kunne se, at Esbjerg Havn ville få betydning både som import- og eksporthavn. Disse mænd var skibsreder S. Brinch Hansen, købmand og konsul J. K. Bork og skibsfører N. H. Kallesen, alle af Nordbv. De lod bygge et dampskib 1872 i Skotland til en regelmæssig fart på ruten Esbjerg - England. Det løb af stabelen 7. november 1872 og havde en størrelse af 296 R. T. og med 75 hestekræfter. Det kostede 150,000 Rdl. og fik navnet „Esbjerg" med hjemsted i Nordby. Til fører antoges førnævnte N. H. Kallesen.

 

Det gjorde først nogle rejser til Middelhavet; men den 6. oktober 1873 løb det - som første dampskib til Esbjerg - ind i Esbjerg Havn og blev modtaget ved kajen af en stor menneskemængde, der gentagne gange råbte hurra som en hyldest til begivenheden.

 

Senere (1874) antoges den unge styrmand, Johannes Warrer, fra Sønderho til fører. Han blev således Sønderhos første dampskibsfører, ligesom Kallesen var den første dampskibsfører fra Nordby. I 1876 overgik „Esbjerg" til Det forenede Dampskibsselskab, og Warrer fulgte med. Han førte det til 1878, da han overtog damperen „Esbern Snare", siden de større Skibe „Riberhus", „Botnia", „Nidaros", „Koldinghus", „N. J. Fjord", og hver gang et nyt og større Skib indgik i ruten, fik Warrer det som fører, sidst „A, P. Bernstorff", som han forlod 1919, efter at han havde gjort ca. 5000 rejser over Vesterhavet uden noget uheld af betydning.

 

 

A/S Dampskibsselskabet „Fanø"

 

1899 oprettedes et selskab i Nordby under Navn A/S Dampskibsselskabet „Fanø" med en aktiekapital af 85,000 Kr., det skulde drive fragtfart med et i den anledning i Tønning bygget dampskib, „Clara", på en drægtighed af ca. 400 Tons død vægt. Selskabets bestyrelse bestod af Konsul H. Pagh, Esbjerg, skibsrederne D. H. Duysen og P. N. Winther, Nordby.

Til fører antoges L. J Holst af Nordby. Denne damper sejlede i nogle få år og til tider med godt udbytte.

 

I 1913 købtes med Kaptajn J. Christiansen som reder et dampskib til Nordby på 650 R. T. Det fik navnet „Nordby" og førtes af Kaptajn Søren Clausen (født 6. jan. 1881). I den senere tid er der atter gjort forsøg på at skaffe Fanø en dampskibsflåde, idet den driftige skibsbefragter N. Winther, som i mange år havde arbejdet indenfor befragtnings- og rederibranchen, satte sig i bevægelse for og også fik købt en damper, der fik navnet „Juliane"; den fik hjemsted på Fanø. Desværre nåede denne driftige mand, som var af den kendte skibsrederslægt Winther i Nordby, ikke at se foretagendet komme mere end i gang, idet han døde 24. nov. 1933. Damperen sejler dog fremdeles. Rederen er forhenværende kaptajn, amtsrådsmedlem Knud Nielsen, Nordby, og den føres af kaptajn Schmidt. -

 

 

Småfartøjer i 1870’erne

I 1870'erne gik mange af småskibene på Fanø bort, dels ved salg og dels ved forlis. Det var sådanne skibe, hvis fart mestendels lå i Vesterhavet og Østersøen, og var bleven så gamle og utætte, at de kun var brugelige til farten med trælast („flød på lasten"), som det hed om disse skibe. Disse småskibsejere var langt fra kapitalister, selv om de ejede den største part i Skibet. De fire á fem rejser, de højst kunne drive det til om året for de flestes vedkommende, gav ikke mere end af hånden og i munden. Tidligt måtte de lægge op om efteråret, da skibene ikke var modstandsdygtige over for efterårets storme og endnu mindre, når vinteren med is og sne holdt sit indtog.

 


Flugten til dampskibene

Skibene svandt ind i antal - omend øens tonnage voksede ved bygning af større skibe. Dette havde til følge, at der blev færre hyrer at opnå for såvel de yngre som ældre sømænd, og udsigten til at få skib at føre betydelig formindsket. Derfor var der mange af de unge sømænd, der en tid undlod at tage styrmandseksamen og gik over som matroser, kokke og hovmestre samt maskinmestre på dampskibene, særligt på rutebådene Esbjerg - England og i Fyrvæsenets tjeneste på fyrskibene. Her var dog også brug for dygtige sømænd, og da efterhånden dampskibenes såvel som fyrskibenes antal øgedes, blev der også brug for flere sømænd og førere, og som sådanne finder vi efterhånden en hel stab af Fanø søfolk, anbragte som styrmænd, radiotelegrafister og førere i fyrskibene og de store dampskibsselskaber og på færgerne.

Lodsvæsenet

Ligeledes er mange gået over i lodsvæsenets tjeneste, hvortil kræves navigatører. Fanø navigatører har således været ansatte ved Lodseriet i København, Helsingør, Korsør, Odense, Fredericia, Horsens, Århus, Hals, Esbjerg og flere andre Steder.

 

Dampskibsselskabet ”Lauritzen”

 

 

Som et af de dampskibsselskaber, der har den allerstørste betydning for Fanø, skal nævnes det med Konsul D. Lauritzen som reder ledede selskab. Dette selskab, der for snart 50 år siden begyndte med et par små dampskibe og nu tæller over 40 store dampere, er og har altid for største delen været bemandet med Fanøboere. Mange af dem har begyndt som skibsdreng og har arbejdet sig op gennem alle grader til skibets fører eller styrmand i dette selskab, og mange har fundet ansættelse som matroser, hovmestre og maskinmestre dér.

 

Nævnes skal det også, at Konsul Lauritzen har betænkt Fanø med store gaver til forskellige Formål. Når dertil kommer, at han gerne opholder sig på Fanø en tid om sommeren og har vist øen den opmærksomhed at kalde sit skoleskib „Fanø", tør man sikkert regne med, at dette er udtryk for konsulens tilfredshed med de af Fanøs sønner, han har haft i sit brød.

 

 

Dampskibsselskabet „Dania"

 

 

I dampskibsselskabet „Dania", hvis reder er Konsul Chr. Andresen, har ligeledes mange Fanøboere fundet ansættelse både som matroser og officerer m. v.

 

Inden jeg (N. M. Kromann) slutter afsnittet om søfarten, kan jeg ikke andet end nævne 3 af Fanøs gode sønner i det fremmede - alle andre ufortalt -. De har hver på sin vis været Fanøboerne til støtte, vejledning og hjælp, når det behøvedes.

 

1. Mægler, Konsul, Lordmayor og fredsdommer ]. Chr. Nielsen i Hartlepool, R. af D., født i Nordby 1827, død 24. december 1896.

Ved et betydeligt kendskab til engelske forhold, navnlig skibsfarten, og sin store indflydelse på mange områder, skaffede han en mængde unge mennesker ind i gode stillinger. Selv var han medejer af flere skibe, ført af Fanø Kaptajner, som da havde taget engelsk eksamen i navigation. Hans interesse for forbedring af færgenet og oprettelse af en navigationsskole i Nordby er omtalt under de pågældende artikler her på hjemmesiden..

 

 

 

2.  Clark M. N. Madsen, født i Nordby, død sammesteds 8. september 1916, 78 år, i ca. 40 år Clark i Antwerpen. Efter at have sejlet i nogle år, fik han ansættelse på et stort mæglerkontor i Antwerpen. Fanø Ugeblad skrev i anledning af hans død:

„De fleste af vore ældre sømænd har, hver gang de med skibene kom til Antwerpen, næsten altid truffet på skibsclark Madsen, og derved blev han en i søfartskredse såre velset og velkendt mand. Han lod aldrig noget dansk skib komme i havn uden at gå dér om bord og tilbyde sin hjælp med ordningen af alt, hvad et mæglerkontor har med at gøre. Fanø sømændene husker og mindes ham nok bedst; thi dem havde han, af gode grunde, mest tilovers for; det er vistnok grumme få af dem, som ikke har haft Lejlighed til at aflægge et besøg i hans hjem, altid mærkede og vidste de, at de var velkommen, og at der blev taget imod dem med glæde. At man så i samtalens løb kom til at tale om Fanø, kan man ikke undre sig over; thi tankerne droges der ude i det fremmede ganske af sig selv til de hjemlige strande. Alle vore søfolk lærte at sætte pris på den hjælpsomme og pligtopfyldende Fanøbo.

 

At han var et menneske, som der blev lagt mærke til, kan man forstå deraf, at den belgiske konge ikke mindre end to gange viste sig påskønnelse af hans virksomhed ved at tildele ham ordener, og da vor nuværende konge, Christian den Tiende, kort før krigens udbrud besøgte enkelte byer i Belgien, fik gamle Madsen Dannebrogsmændenes hæderstegn overrakt af kongens egen hånd. Men da krigen brød ud, måtte han forlade sin mangeårige virksomhed. Efter at have været interneret i nogen tid, kom den gamle mand til Skotland og nød der en god og velfortjent pleje. Senere lykkedes det så for ham at komme hjem til sin gamle barndoms ø, hvor han hen levede sine sidste måneder, indtil en lungebetændelse afsluttede hans livsløb."

 

3. Søekviperingshandler Peder Jensen Clausen, født i Nordby 1852, død i Hamborg 8. juni 1925.

Kom til Hamborg i en yngre alder og blev rigger af skibe, siden søekviperingshandler. Det var særligt de unge mennesker, han tog sig af, når de kom til den store by enten for at søge hyre eller når de blev afmønstret. I hans hjem blev de altid venligt og gæstfrit modtaget.

 

 


Gå til top