En beretning om sadelmager Johannes Møller

Sadelmager Johannes Møller, Nordby


De gamle huse på Fanø har hver deres historie at fortælle. I registranten "Huse i Nordby på Fanø" finder man oplysninger om husenes bygningsmæssige historie. Vil man vide noget om de personer, der har moellerboet i husene, må man imidlertid søge andre kilder.


I det følgende fortælles via citater fra bl. a. Fanø Ugeblad om sadelmager Johannes Møllers liv og gerning og dermed også historien om det hus han byggede på Hovedgaden (nr. 48/matr. 440) – det nuværende i 2019 – Galleri Dagmar.
---
Fra Dansk Handel og Industri – bind 4:
En overalt på Fanø kendt og anset mand var sadelmager Johannes Møller, som startede sin forretning i året 1894.
Forretningen, der var byens eneste indenfor branchen, havde en ret beskeden begyndelse, og det er udelukkende Johs. Møllers gode fagmæssige uddannelse, der er skyld i forretningens stadige fremgang.

Forretningen, der ved starten kun udførte sadelmagerarbejde, udfører nu alt indenfor boligmontering, møbelfabrikation osv. – således skal det nævnes at flere ejendomme ved Fanø Bad er blevet monteret af Møller.moeller2


Virksomheden, der har til huse i egen ejendom, består af en stor moderne butik og sadelmager- og møbelværksted.

Sadelmager Johs. Møller er født d. 10. juni 1870 i Tyskland, hvor han har fået en alsidig uddannelse og bl.a. i Hamburg taget kursus på kunstakademiets.


Johannes Møller har været medlem af bestyrelsen for Fanø Håndværker & Industriforening. Foruden at lede sin forretning er Møller bestyrer og stifter af Fanø Museum, som han vier en stor del af sin tid og interesse.
---
Møller stod i lære i Glückstadt. Efter endt læretid rejste han til Danmark, hvor han arbejdede forskellige steder- bl.a. i København, Vejle og Esbjerg, indtil han i 1895 startede sin egen forretning ved Hovedgaden i Nordby – i 1900 opførte han den ejendom, hvor forretningen, der efter Møllers død førtes videre af sønnen, John Møller.

 

I et halvt århundrede drev Møller sin forretningen her i byen, og han blev hurtigt kendt som en mand, der var inde i alle sit fags detaljer. I hine dage, da Møller begyndte, stilledes der betydelige krav til fagets udøvere, hvad angik elegant og kunstnerisk ophængning af gardiner og portierer, som jo var den tids store mode.

 

Der fortælles således, at Møller kom ud på stranden for at lave noget arbejde på Kurhotellet, hvis direktør dengang hed Karker.
Karker havde måske sine tvivl, hvorvidt den unge håndværker kunne honorere de krav, et så mondænt hotels gæster kunne stille. Han sagde: "De kan prøve at hænge gardiner op på et værelse og så melde Dem til mig, når de er færdig".

En time senere var Møller klar. Karker inspicerede og sagde så blot: "De kan fortsætte med resten af værelserne".

 

En dygtig fagmand var Møller, men faget alene kunne dog ikke skaffe ham afløb for sin virketrang. De kunstneriske anlæg, der fandtes i han slægt, havde han i rigt mål arvet – allerede som 10 årig malede han et billede af sit fødehjem. Han dygtiggjorde sig ved et studieophold i Hamburg.

 

moeller3Gennem sin kunst fandt Møller udtryk for den dybe kærlighed til og forståelse af Fanøs særpræg, enten det nu var en detalje fra byen, som han malede, eller han som motiv havde valgt øens natur eller havnen med dens både. Ofte lykkedes det ham at nå frem til et resultat, der fik beskuere til begejstret at udbryde: "Hvor det er godt – jeg kan kende set med det samme!" – Og så var Møller tilfreds

.
I mange hjem herovre indtager da også et af hans arbejder hæderspladsen på stuens bedste væg. De billeder vil, når alt det faglige arbejde, som hans flittige hænder fremstillede, for længst er afløst af noget mere moderne, sikre ham et varigt minde herovre.

 

Et andet udslag af Møllers usædvanlige interesse for Fanø finder man i hans arbejde for Fanø Museum, hvis tilblivelse han da også har en stor del af æren for. Så snart han kom herover, begyndte han at samle sammen af de ting, som havde tilknytning til de svundne slægters liv og virke.

 

Fanø Museum vil bestandig være et bevis for den store indsats, som Møller her i samarbejde med enkelte andre øvede.

 

Foreningslivet havde også hans interesse, han skænkede således efter Industriforeningens restaurering et par af sine malerier til udsmykning af lokalerne og viste også på den anden måde sin interesse. Af såvel Industriforeningen som skibsrederforeningen var Møller æresmedlem.

        

                                                                                                ----

 

Fra Fanø Ugeblad nr. 2532 i 1946:


Sadelmager Møller er død d. 13. juli 1946. Han var født d. 10.juni 1876 på øen Krautsand i Elben. Han var søn af skibsfører H.N. Møller, der var af Sønderhoslægt. Allerede mens Møller var barn, omkom faderen på søen under en rejse til England.

  ----

moeller11

 

Maleriet hænger i dag på Kellers Badehotel, Nordby

----

 

moeller4

 

 ----

 

Kilde: Linda Vesterbæk, Nordby sognearkiv

Læs flere nyere artikler under: Tema - Artikler om Fanø

 


Gå til top