Kvinderne og livet derhjemme

Kvinderne og livet derhjemme.


Livet om bord i vore skibe kunne til tider være meget hårdt – især i ældre tider, da de små skibe var fremherskende. Hyren var kun lille og sædvanligt bliver skibene oplagt om vinteren, så mandens fortjeneste næppe slog til i alle tilfælde – kun fra hånden og til munden.


Det blev derfor kvindernes arbejde, der skulle bøde lidt derpå. Sammenlignet med nutiden er det næsten utroligt, hvad vore kvinder har kunnet udrette.
I den tid, da man her i Nordby særligt benyttede line til fiskeriet, var det kvinderne, der måtte sørge for maddingen til disse liner. De stod omme i " e grøft" og gravede 5 – 600 orme – en tur på 3 – 4 á 5 timer – så hjem for at "ese" bakkerne, samtidig med at huset, maden og børnene skulle passes.


Når så fisken var bragt hjem skulle den renses og skylles i mange hold vand – så skulle den saltes og efterhånden som saltningen var nok, skulle fisken tørres, idet den blev hængt ud over halmsnore – udspændt mellem 2 stolper "e rikke" som den kaldtes, eller også udbredtes den på en brandstige til tørring. Var vejret tørt. gik det endda, men så snart der var lidt fugtighed i luften, skulle fisken bjærges, da den saltede fisk ikke tålte fugtigheden. Var vejret godt, skulle den ofte vendes og indsamles om aftenen.bakskuld


Alt dette tog tid – og næste dag begyndte de det samme arbejde forfra og dette foregik hele fisketiden igennem.
Omtrent hvert hus havde en ko – også den skulle passes, og hørte der jord til huset, gravede kvinderne selv jorden med spader, idet de hjalp hverandre med at udføre det hårde arbejde – den ene dag et sted – den anden et andet sted.


Høet skulle passes, det skulle vendes og sættes i stak for senere at blive enten kørt eller båret hjem. Sæden (kornet) blev ofte høstet med segl. Det var tidligt op og sent i seng hele sommeren igennem. Ofte havde man også får i tøjr inde på heden og de skulle flyttes hver dag! Det var en tur på en 3 – 4 timer og så måske en tur i marken for at flytte køer eller får derude.


Om efteråret skulle fårene vaskes og klippes og ulden tilberedes. Kornet skulle tærskes med plejl og siden renses med sold. Brødbagningen skulle besørges, børnenes tøj skulle efterses, der skulle vaskes tøj, brygningen af øl skulle passes og de tusind andre ting, som forefalder i et hus.
År efter år gik det i den samme skure – så længe blot kræfterne slog til.


Kvinderne vidste besked om alt – derfor var det også dem, der havde kommandoen i hjemmet, som manden også villigt overlod til hende.
Hvad vore kvinder i ældre tider har kunnet udrette og overkomme, grænser næsten til det utrolige – og når engang Fanø's historie bliver skrevet, vil hun komme til at indtage en stor plads.


Æret være disse kvinder – vi skylder dem megen tak – ikke alene for deres legemlige arbejde, men også fordi de har holdt den gamle tradition ved lige, den nemlig hver søndag: at gå til kirken og tage ungdommen med derhen – en skik om man vil – men det er én af de gode skikke, som jeg håber aldrig vil blive aflagt her på vores skønne ø.


Andreas Olsen – maj 1927


Kilde: Nordby sognearkiv

 


Gå til top