![]() |
Skibsdata |
|
Navn |
Anna Agnete |
Drægtighed KL |
|
Hjemsted |
Nordby |
Brutto tons |
638 |
Type |
Bark |
Netto tons |
612 |
Kendingsbogstaver |
NDLH |
Længde |
179,0 |
Byggeår |
1877 |
Bredde |
29,2 |
Bygmester |
R. & J. Evans |
Dybde |
18,1 |
Byggested |
Liverpool |
Forhudning |
|
|
|
Bygget på |
Jern |
Skibsfører(e) |
Ført |
Reder(e) |
Reder for |
Verner Lybecker, V. Eriksen, Marcus K. Kallesen
Th. M. Andersen Math. P. Mathiasen J. Sigurdson H.L. Meinertz |
? - 1905
1895 - 1903 1895 - 1903 1899 1905 |
A/S Chr. H. Nielsen A/S C. P. Holm
|
1889 - 1903 1903 - 1906 |
Barken "Anna Agnete" byggedes i Liverpool 1877 af jern hos R. & J. Evans & Co som "Margaret Heald" og målte 638 br. tons. I september 1889 indkøbtes skibet til Fanø for 5000 £ af et rederiselskab ved Ch. H. Nielsen, Nordby, senere Casper Holm, Nordby, som reder for skibet, som førtes af kaptajnerne Th. Andersen, M. P. Mathiasen og J.Sigurdsson med flere, ved salget førtes skibet af Marcus K. Kallesen.
Som de fleste større jernsejlskibe kom også "Anna Agnete" ud i den fjerne fart på Australien og Sydhavsøerne. Således lastede skibet i Jaluit på Marshalløerne sidste gang i juni 1903 til Europa, men havde en meget lang hjemrejse og kom ind til Azorerne den 12. januar 1904 med en meget syg besætning. Også året i forvejen havde "Anna Agnete" anløbet Azorerne med syg besætning, og styrmanden var død på rejsen fra Glorius Island til Antwerpen.
På en hjemrejse fra Buenos Aires bestemt til Kanalen f. ordre i efteråret 1905 sprang skibet efter ca. 3 ugers rejse læk under stormfuldt vejr. Lækagen bevirkede, at barken fik nogen slagside til bagbord. Pumperne blev holdt gående, og skibet blev lagt over på den anden bov. Da vandet i lasten trods pumpning stadig steg, besluttedes det, at søge nærmeste nødhavn. Det var Punta Delgada på Azorerne, hvortil ankomsten fandt sted den 10.oktober 1905. Ladningen blev nu oplosset, så skibet kunne repareres. Rejsen fortsattes den 19. november til Antwerpen, som nåedes 5. december 1905. Efter endt udlosning i Antwerpen blev skibet oplagt og solgtes d. 20.4 1906 til en chilensk køber i Magellan Srædet for 1175 £. Efter salget i Antwerpen modtog skibet en del last og afsejlede til Punta Arenas, hvor det afriggedes som hulk for hvalfangerskibene.
Kilder: Schneider, F. Holm-Petersen + Fanø Skibsfarts- & Dragtsamling
FOS 4741-9, Fiskeri og søfartsmuseet
Besætningen på barken Anna Agnete fotograferet under skibets ophold i Calcutta juli 1897.
Anna Agnete i New York 1897