Mitfanoe
Ane Jensine, bark, NHGM, Sønderho

 

 

ship-18-500x332 Skibsdata

 

 

 

Navn

 Ane Jensine

Drægtighed KL

 

Hjemsted

 Sønderho

Brutto tons

 512

Type

 Bark

Netto tons

 458

Kendingsbogstaver

 NHGM

Længde

 157,7

Byggeår

 1866

Bredde

 27,5

Bygmester

 

Dybde

 16,8

Byggested

 Glasgow

Forhudning

 

 

 

Bygget på

 Jern

 

 

Skibsfører(e)

Ført

Reder(e)

Reder for

 Poul Jørgensen Øhle

H.N. Petersen

Jens Thomsen

1894 - 1901

 

 

 

 

1899 - 1902

 

 Anders Mathiesen Knudsen, Sønderho

1894 - 1902 

Ane-Jensine,bark,1099---NHGM 

 

 

Barkskibet "Ane Jensine", hed tidligere "Minerva". Det byggedes i Glasgow af jern i 1866 og indkøbtes under et ophold i London i juli 1894 for 28.000 kr. af Anders Mathiesen Knudsen i Sønderho.

 

Barken havde i oktober 1902 indtaget en ladning stykgods – i alt 650 t, bl. a. petroleum i kasser, i New York og afsejlede derfra den 23. oktober bestemt til Bahia Blanca. Den 2. november blev skibet overfaldet at en heftig orkan. Det blev lagt til vinden for den bare rigning, men krængede alligevel i de heftigste byger saa voldsomt over, at midten af lugerne var under vand. Det besluttedes da at kappe overrigningen, men da skibet ikke desto mindre blev liggende paa siden, måtte alle tre undermaster kappes. Hele rigningen gik udenbords, hvorved skibet rejste sig lidt. Men da storm og sø endnu rasede, var der fare for, at rigningen skulle slå hul i skibet.

 

Ved store anstrengelser lykkedes det dog at få tovværk, rundholter osv. frigjort fra skibet, som nu lå hjælpeløst og væltede sig i søen. Det tog en mængde vand ind over dækket, så mandskabet havde besvær med at holde mastehuller og andre lækager tilstoppet med madrasser, værk og sejldug. Det samme gjaldt koøjerne udenbords, der var slået ind af rigningen. Alle både var skyllet over bord. Således drev "Ane Jensine" om i 5 dage, da lykkeligvis en damper nærmede sig.

 

Da nødflaget observeredes, holdt dampskibet "Neustria" af Marseille ned mod vraget og sendte en båd over. Kaptajn Thomsen, der gerne ville redde sit skib, foreslog, at man forsøgte at slæbe det til Bermuda, hvortil der kun var ca. 200 kvartmil. Det gik den franske damper også ind på. To svære stålwirer blev ført over til den lille Sønderhobark, og slæbningen påbegyndtes, men da wirerne brækkede to gange i løbet at kort tid, og besætningen paa "Ane Jensine", som var meget udmattede, forlangte at komme om bord i damperen, blev bjergningsforsøget opgivet.

 

For ikke at vraget skulle ligge farligt for sejladsen, blev lugen til kættingsrummet åbnet, ligesom der tændtes ild i noget værk med petroleum i kahytten, for at få vraget til at synke hurtigere. De danske søfolk landsattes den 15. november 1902 på St. Michael, Azorerne, medens damperen fortsatte sin rejse til Genoa.

"Ane Jensine's"  værdi: 50.000 kr.  Assurance: 45.000 kr.

 

"Ane Jensine" havde tidligere været ført af Kaptajn Poul Jørgensen Øhle og af nogle af skibets rejser i hans tid skal her nævnes:

 

Ankom 28. sept. 1894 til Paranagua fra Santos.

Ankom 7. februar 1895 Buenos Aires fra Paranagua. Afsejlet 1. april 1895 Santa Fe til Rochester.

Ankom 23. juni 1895 til Rochester.

Afsejlet 31. August 1895 London til Rio de Janeiro, hvortil barken ankom den 27. oktober 1895.

 

Kilde: Kromann + Schneider + F. Holm-Petersen

 

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box