Mitfanoe
Ane Cathrine, skonnertbrig, NQMS, Nordby

ship-18-500x332 Skibsdata

 

 

 

Navn

 Ane Cathrine

Drægtighed KL

 

Hjemsted

 Nordby

Brutto tons

 191,17

Type

Skonnertbrig

Netto tons

 178

Kendingsbogstaver

 NQMS

Længde

 99,8

Byggeår

 1876 -77

Bredde

 21,6

Bygmester

 Niels Nielsen

Dybde

 11,8

Byggested

 Nordby

Forhudning

 Gult metalforhudet

 

 

Bygget på

 Kravel af eg

Skibsfører(e)

Ført

Reder(e)

Reder for

 Morten Andersen Warrer

 1877 - 1894

 "Skonnertbriggen Ane Cathrines Rhederi"

 1877 - 1894

 
Skonnertbriggen "Ane Cathrine" på 191 tons br. søsattes 1877 i Nordby til rederiaktieselskabet "Skonnertbriggen Ane Cathrines Rhederi" , stiftet d. 8.1 1877 med skibsfører Morten Andersen Warrer som bestyrende reder og sætteskipper Laurids Jepsen Pedersen som bestyrelsesmedlem. Selskabet havde sæde på Fanø. Det byggedes hos skibsbygmester Niels Nielsen iflg. bilbrev af 18.1 1877.

 

I 1886 indtræder skibsreder Thomas Christian Andersen, der er aktionær i selskabet, som bestyrende reder og sætteskipper Laurids Jepsen Pedersen forsætter som bestyrelsesmedlem

 

I 1887 indtræder skibsreder Christian Hansen Nielsen, der er aktionær i selskabet, som bestyrende reder ved skibsreder T.C. Andersens død.

 

Den 5. maj 1894 forlod skibet Rio de Janeiro med en last be­stående af 8000 saltede Huder til Falmouth f. O. 4 dage efter afsejlingen sprang Ane Cathrine læk under hårdt arbejde i søen. Skønt besætningen ustandselig sled ved pumperne, tiltog lækagen foruroligende, idet skibet trak 8 tommer vand i timen.

 

Den 13. maj blev der afholdt skibsråd, og da rejsens fortsættelse over Atlanterhavet (en rejse på ca. 4000 aftenkvartmil) måtte anses for umulig at gennemføre i skibets havarerede tilstand, besluttedes det at søge nødhavn i Pernambuco, hvortil man ankom den 21. maj.

 

Efter at lasten var losset, viste skroget sig at være så beskadiget, at man besluttede at kondemnere skibet. Vraget solgtes den 10. august samme år til Anton Rasmussen fra Nordby.

 

Skonnertbriggen "Ane Cathrine", gav for året 1889 et udbytte svarende til 63 % af skibets værdi.


Skibsfører Morten Andersen Warrer oprettede i 1895 sammen med P. H. Clausen og P. Chr. Olsen en skole - "Fanø praktiske sømandsskole".

 

Kilde: F. Holm-Petersen, Fanø Sejlskibe, 1956 og Rosendahl

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box