![]() |
Skibsdata |
|
Navn |
Anna |
Drægtighed KL |
|
Hjemsted |
NLTW |
Brutto tons |
90,73 |
Type |
Skonnert |
Netto tons |
ca. 85 |
Kendingsbogstaver |
NLTW |
Længde |
70,8 |
Byggeår |
1857 |
Bredde |
19,0 |
Bygmester |
J. Nielsen |
Dybde |
8,4 |
Byggested |
Sønderho |
Forhudning |
|
|
|
Bygget på |
Kravrl på eg |
Skibsfører(e) |
Ført |
Reder(e) |
Reder for |
Jes Nielsen Jessen, Niels Callesen Jessen og Niels Peder Jessen |
1857 - 1876
|
Jes Nielsen Jessen |
1857 - 1876 |
I Sønderho byggedes iflg. bilbrev af 1.6 1857 skonnerten "Anna" af skibsbygmester J. Nielsen til skibsfører Jes Nielsen Jessen som bestyrende reder med 31/96 anparter.
I 1874 var skonnerten i vanskeligheder ved Sønderho - læs her beretning af skibsfører Bertel Clausen Jensen
Det var blevet efterår 1874 med uroligt vejr; så skete det en stormende dag, at en skonnert kom Dybet ind og ankrede ved Kjeldsandet, lige da aftenen faldt på. Skonnerten var bestemt for Esbjerg med jernbaneskinner, men var gået Knudedyb ind grundet stormende kuling og at man ikke kunne få fat på Grådyb.
I nattens løb blæste det hårdt, og skonnerten, der var drevet i nattens løb for ankeret og var kommet grunden for nær og huggede hårdt.
Næste dag blev der hejst flag, at den manglede hjælp. Skonnerten skulle losse noget af lasten for at komme fri af grunden. Stillingen var ret farlig for skonnerten. I havnen lå mange små skibe, og der gik bud og forespørgsel fra skib til skib, om de ville sejle op og lægtre skonnerten ville. Det blæste hårdt og ingen ville risikere at blive slået i stykker langs siden af skonnerten.
Da ingen andre ville gå, kom man til Gunde, om han turde og ville. Jo, det ville Gunde nok. Vi fik travlt og fik stukket et par reb i sejlene og ankom ved siden af skonnerten, netop som mørket faldt på og vi begyndte straks arbejdet, der varede hele natten, fik så mange skinner om bord, som "Dorthe" kunne bære og da dagen gryede, var skonnerten flot. Der var en mand om bord på skonnerten, som hele tiden førte ordet; om han var skibets reder eller assuranceekspert, ved jeg ikke, heller ikke hvad han hed, men han blev kaldt "æ degns Jes" . (det var skibsreder Jes N. Jessen, og skibet, skonnert "Anna" førtes af hans søn, Niels Callesen Jessen).
Gunde spurgte da: "Vil I have skinnerne om bord igen?". "Nej, blev der svaret, gå til Esbjerg med dem, det er for assurandørerne regning". "Godt", sagde Gunde og vi sejlede, der var ingen prisaftale.
Vi fik så skinnerne losset i Esbjerg og Gunde sendte mig til Hjerting med skibspapirerne, der var ikke noget toldvæsen i Esbjerg dengang.
Hvad skulle Gunde så have i fragt og for assistance? Gunde forlangte 500 rigsdaler, det mente skipper Jessen dog var et ublu forlangende. Men Gunde sagde: "Jeg kom til hjælp og risikerede mit skib, da ingen andre ville og derfor forlanger jeg 500 rigsdaler – og han fik dem.
Rederiet anmeldte d. 14. og 23.1 1879 at skibet på rejse fra Burntisland, Skotland til Roskilde med 7 keel kul til en værdi af ca. 1500 kr, ca. 15 mil fra Leith var sprunget læk d. 13. november 1878, hvorefter det sank.
Besætningen blev reddet af et engelsk skib, der landsatte dem i Leith.
Skibet var kaskoassureret i København for 17.800 kr.
Kilde: Rosendahl + Kromann