Skibsdata

 

Navn	Ane	Drægtighed KL
Hjemsted	Sønderho	Brutto tons	208
Type	Brig	Netto tons	192
Kendingsbogstaver		Længde	110,0
Byggeår	1867	Bredde	24,9
Bygmester		Dybde	10,5
Byggested	Varnanäs	Forhudning	Gult metalforhudet
		Bygget på	Eg og fyr

 

 

Skibsfører(e)	Ført	Reder(e)	Reder for
Peder Brinch	1867 - 1871	Peder Brinch	1867 - 1871

 

 

 

  Briggen "Ane", et af de smukke skibe, der byggedes i Varnanäs, målte 208 tons br. og blev leveret 1867 til et rederiaktieselskab i Sønderho rned kaptajn Peder Brinch som korresponderende reder. Skibets aktionærer var:

Toldassistent Th. N. Thækker, Sønderho. kaptajn Peder Brinch, Sønderho. kaptajn Peder Pedersen Brinch, Sønderho. kaptajn Jens N. Jensen, Sønderho. sejl­mager Hans Nissen, Sønderho. Tøndelægger Jens Fischer, Sønderho. Agent Niels Sonnichsen, Sønderho. kaptajn Hans Berg, Sønderho. kaptajn Søren Mikkelsen, Sønderho. J. W. Stockman, Hessellund. gårdejer Niels Jensen, Tømmerby. gårdejer N. S. Jensen, Tømmerby. gårdejer Niels P. Nissen, Tømmerby. Svend Jepsen, Dårum. Peder Th. Pedersen, Tjæreborg. Jens Sillasen, Tjæreborg. Konsul Poul Hansen, Fredericia. Hans Fischer, Køben­havn. Toldassistent Johs. With, Manø. Niels Hansen, Krogsgård Mark. gårdejer N. Nielsen, Krogsgård Mark. gårdejer Hans Berendt, Krogsgård Mark. gårdejer Therkel Nielsen, Andrup. Købmand Th. Andersen, Nordby. gårdejer Fr. Jensen, Krogsgård Mark. gårdejer Hans Nielsen, Andrup. Hans Chr. Hansen, Spangsberg Mølle. Iver Petersen, Ranensø. Thomas Niel­sen, Lilledarum. gårdejer S. Nielsen, Lilledarum. gårdejer K. S. Nielsen, Lilledarum. gårdejer Morten Petersen, Tømmerby. Jens N. Hansen, Allerup. Jes S. Knudsen, Fanø. Grosserer J. L. Schoubye, København.

Under en rejse til Mexico forliste "Ane" den 13. februar 1871 i den Mexikanske havbugt i nærheden af Laguna de Terminos.

 Fra Fanø Ugeblad d. 8.10 1932 - "Ane's" forlis

Sønderho briggen "Ane"
En læser i Emdrup ved København sender os følgende.

Uddrag af dagbogen, briggen "Ane"
Dansk brig, "Ane", kaptajn Peder Brinch, Sønderho

På rejse fra Hamburg til Vera Cruz, Mexico i året 1870 – 1871. Ankom til Vera Cruz d. 16. 1 1871.
Fredag d. 20. januar 1871, klokken 6 om morgenen kom officeren ombord og en lægter kom på siden – begyndte at losse.
Da styrmanden efter frokost ville tørne til arbejde, drøjede det mere end den nødvendige tid, og da kaptajnen så opfordrede dem dertil, blev der gjort indsigelser derimod, idet letmatros Jes Brinch og letmatros Hans Meinertz mente, at de skulle have tid til at spise, thi sagde de: Hvor der er tid til arbejde, skal der også være tid til at spise.
Endskønt kaptajnen underrettede dem om, at kutymen på pladsen er at man kun kan losse til kl. 1 eftermiddag og at de så siden skulle få frihed.

At ovenstående er rigtigt tilstår herved i styrmandens nærværelse:

Hans Meinertz og Jes Brinch
Vidne: Styrmand Niels Mathiasen
----
Onsdag d. 4. februar 1871 afsejlede skibet til Lugano de Terminos

Mandag d. 13. februar
Der styredes langs landet, tiltagende kuling. Kl. 0830 gik vinden så i NV til N, det blæste hårdt. Barometret var meget lavt og udsigt til torden. Loggen var stadigt gående og afvekslende 6 – 7 favne. Ved den tiltagende vind og den høje sø, var det ikke muligt for lodsen at komme ud.
Kl. 1130 fik fyrtårnet i sigte på styrbords side af indsejlingen til Lugano, lodsflag i top og pejlede 5 favne vand. Da vind og sø bestandig tiltog og barometret endnu faldt, var vi bange for at vi ikke kunne klare natten i søen. Efter overlæggelse med min styrmand besluttede vi at søge havn og styrede derefter efter fyrtårnet, vi havde special kort ombord. Kl. 12 fandt vi at være på barren, loggede 14 fod under kølen og havde samtidig en båke om bagbord og fik en anden båke i sigte forude, efter lodskud og kortet måtte det være båken om styrbord. Styrmanden var bestandig ved loddet, der viste 12 fod ved næste kast. Tog straks roret bagbord, men skibet tog i næste øjeblik grunden og ville ikke mere styre. Vi manøvrerede med sejlene, men uden noget resultat.
Formedelst den høje sø var det os ikke muligt at bringe et anker ud med båden. Satte straks signal for om muligt at få lods og hjælp fra land. Eftermiddag kl. 3 kom en lodsbåd tæt på skibet, men lodsen kunne formedelst den svære sø ikke komme ombord. Skibet stødte meget hårdt, men vedblev at være tæt. Vi gik straks i gang med at smide ballast overbord og tømte vandfade, manøvrerede med sejlene for om muligt at støde over barren, som efter søen at se til, kun var ca. 80 favne over.
Skibet stødte altid forud mod søen indtil kl. 4, da det stod ganske fast, loddede 31 fod langs skibet, vi var denne tid ca. 30 favne fra farvandet, skibet endnu tæt som før. Om natten flovede vinden lidt af og søen lagde sig betydeligt. Hele natten var alle mand på dækket.

Onsdag d. 15. februar 1871
Vinden sydlig, smukt vejr. Bragte straks et tungt anker og kabeltov ud i farvandet efter at lodsen var kommet om bord og efter dennes anvisning. Havnekaptajnen var i nærheden af skibet og anviste hvor skibet skulle bringes over. Vi fik en lægter fra land ud for at tage alle de svære genstande fra skibet, men samme kunne formedelst vindstille og modstrøm ikke komme ud. Kl. 4 eftermiddag hev vi med al kraft og tilsatte sejlene for om muligt at gøre skibet flot, men gik kun lidt frem, der var kun 3 fod vand ved skibet. Efter kl. 4 faldt vandet. Natten over lav vandstand, gik søvagt, læns ved pumpen.

Torsdag d. 16. februar
Vind sydlig og godt vejr og rolig sø. Bragte et tungt anker med 30 favne kæde over banker ud i farvandet, lægteren på siden af skibet og lossede al tungt grej som kunne undvære ombord for at lette skibet. Om eftermiddagen ved højvande hev atter for fuld kraft, da vi kun havde 31 fod vand ved skibet ved højvande. Natten over lav vandstand, gik søvagt og læns ved pumpen.

Fredag d. 17. februar
Vinden sydlig, smukt vejr. Tog agterræerne og fortøjede disse på strømmen. Eftermiddag med højvande, havde kun 3 fod ved skibet, som vi ikke kunne bringe fremad ved hivning. Natten over lav vandstand, gik søvagt og læns ved pumpen. Tæt skib.

Lørdag d. 18. februar
Om morgenen kl. 7 kom en båd fra land med folk for at assistere ved hivning, da der var al udsigt til dårligt vejr. Barometret meget lavt. Kl. 9 begyndte det at blæse hårdt fra N. Kl. 10 begyndte skibet at arbejde hårdt. Begyndte at hive i kæden og kabeltov. Skibet stødte forud syd efter uden at tage nogen synlig skade indtil kl. 2½ eftermiddag, da vi på én gang pejlede 24 tommer vand i skibet, gik straks i gang med begge pumper.
Kl. 6 eftermiddag atter læns, havde imidlertid hevet det svære anker ombord og tovene var sprunget. Formedelst den høje sø på banken var det umuligt atter at bringe noget anker ud, Skibet stødte meget hårdt. Kl. 6½ tiltog lækken og i løbet af en halv time havde vi 2½ fod vand i skibet, skønt begge pumperne var i gang. Kl. 8 pejlede vi 4 fod vand, lod pumperne stå og gjorde bådene klar til at forlade skibet, hvis som vi befrygtede – det skulle kæntre. For at forebygge at synke ned på dybt vand eller kæntre, besluttede vi at lade ankret falde og stak adskillige favne kæde ud for dog at kunne bjærge resten af inventaret. Natten over blæste det hårdt fra N og svær søgang.

Søndag d. 19.2 1871
Om morgenen flovede vinden og søen lagde sig. Kaptajn Peder Brinch og lodsen gik i land (lodsen havde da været om bord fra d. 15.2) for at rekvirere en lægter for at bjærge alt, hvad som kunne bjærges, havde tillige besigtigelse om bord. Mandskabet arbejdede hele dagen med at nedtage rigningen.

Mandag d. 20.2
Om morgenen var vinden i S, godt vejr. Kl. 8 kom en lægter langs siden, begyndte at overtage alt, hvad kunne bjærges. Kl. 5 eftermiddag var skibet rigget ned til skroget og vi forlod skibet kl. 5½, da skibet var sunket ned, så dækket stod i vand.

Tirsdag d. 21.2
Lossede lægteren ud og bragte hele inventaret i pakhus.

Underskrevet:
Hans Meinertz – Peder Brinch
Niels Mathiasen – V. G. Holm
Peter Larsen – Johan Dalin – Jes Brinch

Kilder: Schneider, Rosendahl,Troense-samlingen (i kopi Fiskeri- og Søfartsmuseet) og F. Holm-Petersen: Fanø Sejlskibe, 1956.

              Briggen "Ane", FOS-4741-2, Fiskeri- og Søfartsmuseet.