Fanø skibsværft havde i næsten 15 år levet en skrantende tilværelse, men i september 1916 sælges beddingen til Brinch Hansen og direktør Lassen, der forpligtiger sig til at drive værftet, og man sigter på reparation og nybygning af kuttere. Der dannedes et aktieselskab med en kapital på 80.000 kr., og anlægssummen af det værft beløb sig til 45.000 kr. værftet blev ombygget til et topmoderne værft, med en del nye maskiner.

I 1916 forhandles der om køb af beddingen, som nu havde ligget stille hen i næsten 16 år.. S. Brinch Hansen er villig til at købe den for dens restgæld på 4.600 kr. Han har forhandlinger i gang med en skibsbygmester, og ønsker at starte arbejdet på beddingen så hurtigt som muligt. Efter udvalgsmøder i sognerådet blev beddingen solgt til S. Brinch Hansen og direktør Olaf Lassen for 6.000 kr. i oktober måned 1916. Stiftamtmanden mente at indkomsten på de 6.000 kr. kunne anvendes til epidemihuset. Forudsætningen for salget var amtets godkendelse. Brinch Hansen havde allerede sikret sig en skibsbygmester og 12 skibsbyggere for at være klar til at gå i gang med reparation af kuttere og også sætte gang i nybygninger.

Efter købet blev der oprettet et aktieselskab med en aktiekapital på 80.000 kr. Bestyrelse bestod af Brinch Hansen, Olaf Lassen og den tekniske leder Jens Nielsen. Selskabet var økonomisk understøttet af et københavnsk konsortium. 

Da værftet stod klart i marts måned 1917, var der anvendt ca. 45.000 kr. og de resterende 35.000 kr. skulle anvendes som driftskapital. Her i marts måned 1917 stod der tre nybyggede kuttere på beddingen og de var alle solgt, og der var 12 større eller mindre kuttere under reparation. 

Fanø Skibsværft afholdt i april måned 1918 sin første ordinære generalforsamling, og Brinch Hansen kunne berette, at der havde været en del begyndervanskeligheder, såsom manglende arbejdskraft, og for sen levering af maskiner. Men alt i alt var værftet i fremdrift, og udsigterne for det kommende år var optimistiske, bla. Med en kontrakt om bygning af en 4m skonnert.  

Regnskabet viste et nettooverskud på 18.230 kr.

I 1917 beskæftigedes der 22 mand på værftet, og der kunne bruges flere, men det viste sig vanskeligt at skaffe arbejdskraften. 

I maj 1918 indgik værftet en akkord med konsul Lauritzen, om bygning af 100 kuttere, alle på omkring 20 – 24 tons. Der skal bygges 8 kuttere om året. Samtidig var værftet i gang med at bygge en 3-m skonnert, ”Helga” af Marstal.

Søsætning af skonnerten ”Helga” af Marstal

19.06.1920  

I juni 1920, kunne man endelig færdiggøre skonnerten ”Helga” der har stået et par år på værftet, idet man ikke havde materialer til at bygge skibet færdigt. Skibet skulle nu endelig søsættes, og det havde derfor været nødvendigt at bestille en opmudringsmaskine til at mudre op øst for værftet.

"Helga" af Marstal, den store 4-mastede motorskonnert, som er bygget på Nordby Skibsværft, løb af stabelen i juli 1920. Det var rygtedes over hele byen, så hele beddingpladsen var sort af mennesker, der tålmodigt ventede på stabelafløbningen, som desværre indeholdt et par uheld. 

Skruebåden "Nordby" var tilkaldt for at holde igen, og forebygge at "Helga" skulle tage grunden på Søjorden, hvilket den så alligevel gjorde. "Nordby" fik en trosse ombord som sprang, og inden en ny trosse blev sendt over til "Nordby" havde "Helga" taget grunden. Det var ikke muligt for "Nordby", selvom den var assisteret af tre fiskekuttere, at trække den løs, nærmest fordi vandet var faldet ret stærkt, og "Helga" derved kom til at sidde endnu mere fast. 

Det andet og mindre uheld var, at kaptajnen, Madsen, hjemmehørende i Marstal, måtte gå over bord, da han kom for tæt på en trosse. 

"Helga" var på 360 tons, dens motor på 160 hk, foruden en mindre dæksmotor, der kan drive fire spil. Skibet stod i 1 mill. kr.

Ca. 1919 

I forbindelse med den seneste sandoppumpning på arealet mellem Pakhusbanken og Færgebroen, som så dejligt har dækket alt det skrald der var henkastet der, opfordres der i Fanø Ugeblad, til at finde en anden affaldsplads. Det virkede aldeles uheldigt, at det første indtryk turisterne får af Nordby er en kæmpe affaldsdynge.  

I januar 1920 står der at læse i Fanø Ugeblad, at en lille sandsuger undersøgte bundforholdene i Loen, med henblik på hvilken oprensning der skulle til for at holde sejlløbet frit. Sandpumperen er under Esbjerg Havnevæsen, og skulle det vise sig, at bunden er leret, skal der en opmudringsmaskine (gravemaskine) til, og dette vi koste ca. 2 kr. for hver kubikmeter der skal fjernes; er bunden derimod sand, kan en sandpumper udføre arbejdet, og dette vil koste 40 øre for samme rumfang, 

Sandsugerens undersøgelser, der sine steder har været flere meter i grunden, viste at en sandsuger skulle kunne gøre arbejdet, så forhåbningerne til at dette arbejde snarest ville gå i gang var store.  

Pengene var søgt idet man på finanslovforslaget for 1919 – 1920 kunne finde en post med ansøgning om en tillægsbevilling på 100.000 kr. vandbygningsdirektøren anså at en dybde på 4 m under daglig højvande ville være optimal, og sikre færgesejladsen væsentlig bedre. Breddden af sejlløbet skulle være 20 m og med et skråningsplan på 5.  

I september 1920 gik sandsugeren ”Frem” i gang med sit oppumpningsarbejde, der skal sørge for at indsejlingsløbet vil være 3 m under daglig højvande.  

Januar 1919  

Kgl. vejer og måler i Nordby  

Det påtænkes at anbringe en vægt på Søndre Bro, der ville være til gavn for både kommunen og de handlende.

   11.09.1920 

Sandpumperen ”Frem” var i fuld færd med at skaffe en dybde på 3 meter under daglig højvande i Fanø Lo. Tilbage i januar var der søgt om 100.000 kr på Finansloven til dette foretagende. Vedligeholdelse på ca. 25.000 kr. årligt tages af Postvæsenets driftsbudget.  

13. august 1921  

I en strækning af 56 meter nord udfra Færgebroen blev der i august 1921 påbegyndt opførelsen af et træværn for at holde på den sandmængde, som sandsugeren pumper op af sejlløbet. Arbejdet, der udføres af J. Christoffersen fra Skibsværftet, kostede ca. 2000 kr.  

Med 2 ½ fods mellemrum står de nedrammede egepæle, som igen støttes ved afstivere.

Den 1. april 1921 overtog J. Christoffersen skibsværftet for 22.500 kr. og førte traditionen med at bygge fiskekuttere videre. 

Den 30. januar 1925 løb fisker Andersens ny kutter af stabelen på Fanø Skibsværft. Den smukke båd – der har fået navnet ”Josestha” er på 19 tons og havde en maskine på 36 HK. Stabelafløbningen forløb uden mindste uheld og kutteren styrede straks med Andersen ved roret og en hel del glade børn på fordækket til havnens Søndre bro. Fagmænd udtalte sig rosende om skibet, og Christoffersen har i enhver henseende ære af sit værk. Kutteren blev færdig to dage før tiden. 

Om kort tid lægger Christoffersen for egen regning kølen til en ny båd, der skulle være på 33 tons.  

I januar 1927 kom jernskibet, motorlægteren ”Maria”, entreprenør Styrups rederi op på Fanø Skibsværft for at få et eftersyn. Skibet, der var på 32 r.t., var indkøbt fra Tyskland. Efter endt reparation skulle ”Maria” indsættes i fast fragtfart mellem Højer og Rømø.  

I april 1927 fik Christoffersen solgt den 36 tons kutter som var under bygning, til fiskeskipper S. Haandbæk, Esbjerg. Kutteren skulle være færdig med udgangen af maj måned. Haandbæk havde bestilt endnu en kutter på 40 tons med dam. Denne kutter skulle være færdig til 1. februar 1928.

I juni fik værftet endnu en nybygning på stabelen, idet tømmerhandler Danielsen fra Ribe lod en lystyacht bygge her.

31. juli 1926 

Nordby Fiskeriforening har i de senere år, siden fisker H. F. Nielsen og maler Andresen fratrådte bestyrelsen hhv. som formand og sekretær, ført en højst ubemærket tilværelse. Uden særlig ledelse, har den nu fået sig en ny bestyrelse, som har konstitueret sig med fisker Thomasen, villa ”Arnen”, som formand og kasserer og fisker H. F. Nielsen som sekretær.  

Nordby Fiskeriforening var for nogle år siden, da fiskeriet var på sit toppunkt, en temmelig stor forening med over 100 medlemmer. Vel er der siden den tid flyttet mange fiskere herfra; men der er jo endda nok tilbage til at danne en stærk forening, som på forskellig måde kan gøre sig gældende både indadtil og udadtil.