Den nye havnefront


JV 07.10.1997

Kajanlæg skal repareres 

I JV af den 7. oktober 1997 finder vi følgende illustration omkring havnekajens sammenbrud, som når dette skal repareres kan blive meget dyrt. .

Kajen er undermineret over en strækning på 200 meter, bortset fra omkring 33 meter midt på, som blev udbedert i 1988. Dykkere undersøgte skadernes omfang, ligesom stedet er besigtiget ved lavvande. Begge dele har afsløret en meget tyndslidt spuns. Et enkelt sted har asfalten længe været sunket ned.


naar-kajen-forsvinder


 

   23.10.1997

 

 

 

Nye planer for Nordby havn


planer-nordny-havn-1997


En række foreninger, Fanø Sejlklub, Marineforeningen, Fanø Erhvervs- og Turistforening, Foreningen everten »Re­bekka« af Fanø, Fanø Roklub og Fannikerdagen, der har stor interesse omkring Nordbys havn og havnefrontens fremtidige udseende, udarbejdede i 1997 et fælles forslag/udkast til, hvordan kajkanten og havne­miljøet i Nordby kunne udformes fremover.  

Spunsen i kajen var i en meget kritisk tilstand, og nu skulle der gøres noget ved det, og uanset om der vælges et glacier eller en kaj, skal der laves ny spuns, og måske kan kajkanten trækkes lidt ud, så der bliver mere plads til både biler til færgen, parkering og fodgængere, som helst også skal være her.  

I et vedlagt brev til Fanø Kommune skriver man: Det er vort håb, at det vedlagte forslag vil nyde stor fremme blandt nuværende og fremtidige beslutningstagere i Fanø Kommune.  

Følgende beskrivelse drejer sig om kajkanten i Nordby, strækkende sig fra lossekajen (syd for hvor »Sønderho« lægger til) i nord og til lystbådehavnen i syd!  

Laste/lossekaj som kommunen har behov for: Bolværk lig det eksisterende dog forlænget og forstærket, forsynet med lodrette træpæle, der muliggør fortøjning og affendring af kommercielle skibe og gæstende lystbåde.  

Glacis med stenkastning ved foden og bølgeskærm på toppen (se de gamle fotos) + promenade langs kajkanten fra laste/lossekaj i nord til »Svenskeren« i syd. På en del af strækningen, fra Storeslippe og ca. 70 meter nordpå med forsænket træbro med adgang fra promenaden i hver ende.  

Promenade: Der bør etableres en promenade langs hav­nefronten, der skal kunne benyttes af gående samt lystfi­skere. Der er i tegningerne beskrevet to forskellige løs­ningsmuligheder. Den ene med en uændret linieføring af kajkanten ved det nuværende glacis mod syd ved »Svenskeren«. Det andet forslag med en mulighed for udvidelse af parkeringsforholdene på Nordby havn. Enten som parallel eller skråparkering langs med diget og cykel/gangstien. Parkering langs promenaden er ikke ønskværdig.  

Træbro eller en moderne genskabelse af den gamle »Sønderbro« skal give mulighed for fortøjning af foreningsejede træskibe og større både på Fanø samt gæstesejlere med far­tøjer, som har maritimhistorisk værdi. Broen skal være for­synet med »usynlige« ferskvands- og eltilslutninger i fornø­dent omfang.  

Svenskeren bør renoveres i nødvendigt omfang. Oprens­ning af sten i mudderbunden omkring og i øvrigt bevares i nuværende udseende. Hvis en ændring af vejføringen af Langelinie nødvendiggør en udflytning/forlængelse af »Svenskeren«, bør den retableres med et åbent pæleværk nederst på siderne, således at muligheden for yderligere sand/rnudderaflejringer minimeres.

 Lystbådehavn: En udvidelse af landfaciliteterne på lyst­bådehavnen skal tilpasses den i forvejen eksisterende bebyggelse.



Havnefront-forsinket-1999


 

På grund af en blød havbund er spunsjernene på billedet ikke lange nok på en omkring 20 meter lang strækning ud for, hvor spunsjernene ligger. Denne del havneprojektet er derfor blevet udskudt til foråret 2000

 

Den sidste del af strækningen hen mod færgelejerne vil derfor først kunne etableres i 2000, mens hovedparten ifølge planen skal stå færdig, inden vinteren sætter ind. 

På en strækning over omkring 20 meter hen mod det gamle færgeleje har havbun­den blødt klæg et stykke dybere ned end beregnet.  

- Det betyder, at der over den strækning er brug for spunsjern, som er mindst fire meter længere end dem, der er anvendt på den øvrige strækning, oplyser Erik Nørreby (V), der er formand for Fanø Kommunes teknik- og miljøudvalg.

 

Billedserie af anlægsarbejdet ved den nye havnefront 1999 - 2000. Fotos: Kim Engsted, Fanoe-online

 

Klik på billederne for stor størrelse

 

 

Havnen i Nordby

Arbejdet med havnekajen i Nordby er nu ved at tage form i november 1999. Der er lavet nyt glacis fra svenskerbroen til ud for Lille Slippe. Herfra er der rammet en ny spunsvæg ned til ud for Hotel Nordby. Herfra skal spunsvæggen fortsætte hen til færgelejet. Havbunden her, hvor det helt gamle færgeleje lå, er et stort mudderhul. Dette mudder er nu ved at blive gravet op og fjernet af Esbjerg havns gravemaskine, som sejler det væk. Mudderet var for ustabilt til, at man kunne ramme de nye jern­spunse ned. Derfor fyldes hullet op med sand, inden arbejdet kan fortsætte. Det ville blive alt for dyrt at købe andre lange spunsjern. Det gamle færgeleje vil også forsvinde engang. I første omgang fjernes den yderste ledemole over mod Søjorden. Scandlines er i gang med at fjerne den ene ledemole i Esbjerg, og når arbejdet her er afsluttet kommer turen til lejet i Nordby. 

Motorbåden Sønderho vil få anløbsplads i det nye fær­geleje i Nordby og i forbindelse med en flydeponton i Esbjerg. En lang landgangsbro vil sikre af- og påstigning i siden på skibet selv ved ekstrem lav og høj vandstand. Adgangsvejen bliver højvandssikret op til ca. 3,30 m over DNN. 

Beslutningen medfører, at de gamle færgelejer fjernes, og der bliver langt bedre plads på Nordby havn til afvikling af trafikken til og fra færgen. Ligeledes bliver forholdene for gangbesværede langt bedre. 

Anlægssummen forventes at andrage ca. 7 mio. kr., og det er aftalt, at beløbet forrentes og afdrages med 1,25 mio. kr. om året fra 2001.



faergeplads 2001 2



 

  Klik på billedet for stor størrelse

 

Sådan forestillede landskabsarkitekt Hans Kirchner, Esbjerg, færgepladsen i Nordby indrettet i 2001. Skitser var udstillet på Fanø Bibliotek, og borgerne kunne komme med bemærkninger til forslaget. 

 

I projektet, hvor der er stræbt efter at opnå en kønnere færgeplads, adskilles busser og taxi fra private biler.  

Der var planlagt 17 korttids parkeringspladser og afsat plads til omkring 400 cykler. 

Der var opnået en bedre og mere sikker cykelforbindelse til færgerne og en ny bro til motorbåden ”Sønderho” med landgang i kote 3,15. 

Den nye bro skal også kunne bruges til landgangsbro for de to bilfærger ”Fenja” og ”Menja” i situationer med høj vandstand. Ligeledes anlagdes en overdækket venteplads til fodgængere. 

Målet var at skabe en plads af æstetisk og funktionel høj kvalitet som en central del af Nordbys nye havnefront og bybilleder, fortæller Hans Kirchner. 

   Æstetisk, fordi færgepladsen er det første indtryk rejsende får, når de ankommer til øen. Funktionel, fordi den til tider meget tætte trafik af biler, busser, cykler og fodgængere skal kunne afvikles sikkert og med så få potentielle konflikter som muligt. Der er lagt vægt på at de ”bløde” trafikanters behov prioriteres meget højt, oplyser Hans Kirchner. Frakørslen fra færgen skal beskrive en lang bue og ramme Langelinie umiddelbart før havnepladsen. På østsiden placeres opmarchbåse for 90 – 100 biler.  

Pladsen nærmest færgen får et stort fliseareal for ventende fodgængere og cyklister med en overdækket venteplads, udover den allerede tilstedeværende venterum med toiletter som findes overfor havnepladsen. I midten findes en trekant hvor skulpturen ”De to hunde” er opstillet

.

 

 

 

Dronningens nye ø 

 

Efter 25 år under overfladen har øen Næs Søjord imellem Esbjerg og Fanø igen stukket næsen oven vande. Dronning Margrethe har fået nyt land at regere over.  

Det er Næs Søjord, der har fået status af ø. Sandbanken tæt ved indsejlingen til Fanø har i en årrække kun været synlig ved lavvande, men i de senere år har den lille ø langsomt vokset sig større og højere, så den nu også stikker oven vande ved højvande - et af kriterierne for at blive stemplet som officiel ø. 

Et andet kriterium er, at en pram, der stikker 50 centimeter dybt, skal kunne passere mellem fastlandet og øen ved højvande. Begge dele opfylder Næs Søjord nu til fulde.  

Nye øer, der dukker op i Danmark, hører automatisk under staten. Det står der i Jydske Lov fra 1241, der stadig gælder på det punkt. Næs Søjord er dog langt fra ny. Som den første avis herhjemme kunne Ribe Amtstidende 18. oktober 1880 fortælle danskerne om det nytilkomne land. Og allerede året før nævnes øen i Kromanns andet bind "Fanøs Historie". Her betegnes den som værende ideel til kunstig østersavl. 

I 1913 blev den første gang tegnet ind på søkort. Ifølge skrøner har lokale fannikker solgt Næs Søjord adskillige gange til turister for øl på Fanø Krogaard, selv om den altså tilhører staten. Handlen stoppede, da vandet begyndte at æde mere og mere af den, så den ikke længere var synlig ved højvande. Men nu har sandbanken altså fået comeback og vokser sig stadigt større dag for dag



jaderne2


 

Den nye ø. 

 

Foto Kim Engsted, Fanoe-Online

 

Fanøs Søjord eller Søjordene ejes af staten og betragtes som øer og er en del af søterritoriet. Det har matr. Nr. 509 og ejes af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 

Søren Jessens Sand på Fanøs nordvestspids ejes i øvrigt også af staten, selv om den tidligere ø nu hænger samme med resten af Fanø.
Netop Søren Jessens Sand - en 93.000 kvadratmeter stor sandbanke - er det største ø-område, der i nyere tid har været genstand for strid.
Stridighederne endte i 1993 i en større videnskabelig udredning om sandbankens tilblivelse, hvorefter Vestre Landsret tilkendte staten ejerskab til øen - som altså ikke længere er en ø!






Relaterede artikler

Gå til top