Vestkysten hærgedes lørdag den 24. november af en stormflod, der kunne stå mål med den store flod i 1909.

Fredag aften ved vejrberetningens udsendelse kl. 19 blev der i radioen stærkt understreget, at der var et voldsomt uvejr i vente. Lør­dag morgen ved 8-tiden var vandet al­lerede på højde med floden i 1923, og da stormfloden ved 10 - 11 tiden nåede sit højdepunkt, gav den som sagt ikke 1909 floden noget efter.  

Fanø Ugeblad gav den 1. december følgende beretning om stormfloden:

Fra Sønderho kommer også meldinger om stormflodens meriter. Det store sødige, der beskærmer byens østside, holdt godt, og her kunne vandet ikke komme ind. Derimod trængte det ind til nord i byen. Fra flere ejendomme måtte folk flytte ud og tage husdyrene  med sig. Mange brønde er fyldt med saltvand, hvorved vandet ikke i de første måneder er anvendelig til at drikke. Helt ind i byens midte trængte vandet, da det var på sit højeste, det gik således ind i Brugsforeningens  bygning  (forhen det gamle Missionshus), der er beliggende ved siden af Kromanns Fabriker. Fra havnen bortdrev enkelte småbåde og en større motorbåd, tilhørende matros J. A. Thom­sen.    „Børsen" var naturligvis helt under vand, og omme på ”Hønen"  åd  havet sig godt ind i de store klitter.   Et af de huse, der blev  værst  medtaget,   er nok bilejer N. H. Hansens ejendom, her stod nemlig vandet inde i stuerne i højde med vindueskarmens underkant. Et svin, der i sin forflippelse var kommet ud i de salte vover inde i byen, og hverken vid­ste ud eller ind, blev bragt på det tørre af en behjertet redningsmand.  Fuglekøjerne blev dammene fyldt, og vandet gik ind i huset i den sydligste køje, hvor det stod mindst 1 ½ alens højde.

Sejløbet ind til Sønderho - den såkaldte ”Trindel” -  blev i juni 1943 efter en vedtagelse i sognerådet uddybet. 8 mand var i den anledning kommet i arbejde, men da uddybningen kun kan finde sted paa lavvande, har arbejdet jo sine vanskeligheder.

Det drejer sig om en strækning paa 600 m af løbet. I en bredde af 3 m skal der uddybes således, at man paa højvande mindst kan regne med en meter vand i sejlrenden.

Årsagen til denne forbedring af sejl forholdene til Sønderho er, at man i år agter at føre vinterens forbrug at tørv ad søvejen til Sønderho, som man gjorde det i gammel tid. Vagertilsynsferende, Hans Pedersen, har endnu sin lægter liggende i Sønderho Havn, og denne båd er det, der atter skal i farten.

15.01.1966 

Nu er såvel motorredningsbåden som alle de mange mindre fartøjer, der hører hjemme i Sønderho, for længst trukket på land, og end ikke strandjægernes og ormegravernes småjoller er i funktion for tiden. Men allerede inden jul kom skipper Knud Hansen, Mandø, sejlende i havn med sit skib og indtog den plads, hvor Peter Buhls ”Knudedyb” tidligere lå til ankers, og her vil fartøjet formentlig blive liggende i længere tid. Som bekendt er Knud Hans en ansat ved vagervæsenet og har i denne stilling afløst fhv, skipper Hans Pedersen, Sønderho. I sin tid havde Hans Pedersen 22 bøjer (tønder) og desuden et større antal koste ("prikkere") at føre tilsyn med. Nu er der tale om et mindre område med kun 6 bøjer at tilse, og kostene, som under vintervejret længe før jul blev ført bort med isen, vil først til foråret blive erstattet med nye.