Bygningen

Bygningen

Nordby kirke er en stor rektangulær, klassicistisk bygning med helvalmet tag, dvs. at taget er ført ned til samme niveau på alle 4 sider.

Kirken vender øst-vest, men alteret, som oprindeligt var et ”prædikestolsalter” er imod sædvane placeret midt for den søndre langside, og hele stoleværket i den store salskirke er orienteret mod alterstedet som bygningens og indretningens samlingspunkt.

pradikestolsalter



Stiftsøvrigheden havde stillet som betingelse for at kirken kunne blive bygget, at prædikestolen skulle være midt for østvæggen, så præsten kunne ses og høres overalt.
Løsningen var at samle alter og prædikestol til et prædikestolsalter. På tegningen ses, hvorledes prædikestol og dele af altertavlen fra kirken i Rindby blev sat sammen til et prædikestolsalter.


To små tilbygnin­ger midt i langmurene tjener som henholdsvis våbenhus (nord) og sakristi (syd).

Til østgavlen er 1906 føjet en mindre bygning, nu dåbsværelse, tegnet af Vilhelm Holck. Han opsatte samme år den nuværende kobbertækkede tag­rytter, der afløste et mindre spir.

I dåbsværelset findes i øvrigt et interiørmaleri af M. Holbach, 1934. Maleriet var menighedens gave til provst B. Nielsen i anledning af hans 25 års jubilæum, og det har nu en særlig historisk værdi, idet det skildrer kirkens udseende før den store restaurering i 1971/72.

Kirken er bygget til at kunne rumme over 700 mennesker, et antal der med pulpiturets opsætning 1844 blev øget til et tusinde.

Det kan måske undre, at en by af Nordbys størrelse kunne have behov for en så stor kirke, med så mange siddepladser – især i betragtning af, at størstedelen af den mandlige befolkning var ude at sejle det meste af tiden. Forklaringen ligger i salget af stolestader. Alle voksne mænd over 16 år skulle betale en stolestadeafgift for deres bænkplads i kirken. Og så måtte den plads jo være reserveret til dem uanset om de kunne komme i kirken eller ej.


1890

Nordby kirke som den tog sig ud omkring 1890. Fotograferet fra syd. 

forside nordby 


Kirken, som den tager sig ud i dag, fotograferet fra sydøst.



Den velproportionerede bygning er op­ført af røde, mørkbrændte mursten i blank mur. Der er brugt krydsskifte, og stenene måler gen­nemgående 23,5 x 11,5 x 5,5 cm. Murtykkelsen er ca. 60 cm, svarende til to en halv sten. Mu­rene hviler på en høj, sortsværtet sokkel og af­sluttes i en rigt profileret, hvidtet gesims. I hver gavlende er en svagt fremspringende midtrisalit (en del af facaden, der er trukket frem i forhold til resten af muren, i fuld murhøjde) endende i en gavl, der viderefører gesim­sen. I gavlen i vestre risalit er en lem, mens den østre (nu dækket af den nyere udbygning), der før rummede kirkens klokke, havde et glamhul.

Det lille sakristi bag alteret og våbenhuset ved nordsiden er opført i ét med kirken som små, lave tilbygninger, smykket med tilsvarende gesimser.

Taget er tækket med blåglaserede vinge­tegl, 1862 kaldet for ”hollandske tagsten”, med blyafdækning på grater og mønning.

Bygningen er udstyret med i alt 18 store vinduer, seks i hver langside og tre i hver gavlende. Alle er i brug med undtagelse af det midterste i østsiden, som blev lukket i for­bindelse med tilbygningen 1906. De smårudede vinduer blev ændret ved Vilhelm Holck 1896, men fik ved en hovedrestaurering i 1971-72 igen deres oprindelige, karakteristiske udseende med bryn af kantstillede sten, svarende til sål­bænkene. Fire små diagonaltstillede vinduer, to over henholdsvis sakristi og våbenhus, er tilmuret 1887 og fremtræder i dag som blændinger.

Der er adgang til kirken via to rundbuede døre i våbenhusets sidemure, hvoraf den østre er ud­videt 1916. En dør fører fra våbenhuset til kir­kens indre: Et stort, lyst rum med hvidtede vægge, helt optaget af stoleværket, der som nævnt vender imod alteret i skibets sydside.

 Som i det ydre beherskes alt af en gennemført symmetri, spejlet omkring kirkens hovedakse mellem alter og indgangsdør. Træloftet over det knap fem meter høje rum består af 21 bjælkefag, som hviler på en kraftig, langsgående bjælke, båret af seks stolper midt i rummet.

Stilmæssigt afspejler bygningen overgangen fra rokoko til klassicisme.



Bygningen anno 1862

Kirken har ændret udseende gennem årene. Farver er ændret, inventar er skiftet ud, orgler er kommet til, er skiftet ud og har skiftet plads. Der er kommet ny gulvbelægning, andre lamper, andre stolestader osv.

Der findes et øjebliksbillede af kirken som den så ud i 1862. Her gengivet som i Kromanns ”Fanøs Historie”:

”Kirken er enetaget uden Taarn, dens Længde udvendig er 45 Al. 18 Tom. og Bredden 27 Al. Højde mellem Gulv og Loft 7 Al. og 18 Tom. Grundmur af 3 Stens Længde, som udgør 1 Alen i Tykkelsen. Midt paa Enderne er Muren i en Længde af 8 Al. og 21 Tom.½ Sten tykkere end den øvrige Mur. Denne Mur gaar op over Taget i en Frontspids og benyttes i den østre Ende til Klokken og den vestre Ende til en Loftsluge. I Muren er indsat 18 Fag Vinduer, 3 Al. høje, 1 Al. og 20 Tom. brede med Langs- og Tværgastler til 4 Rammer, 12 Stk. Vinduesruder, som er indfattet i Bly. Kirken er inddelt i 24 Fag, og i Midten under Bjælkerne ligger en Bjælke paa langs, som hviler paa 6 opstaaende Søjler. Overtømmerets Højde er 11 Al. og 19 Tom. Bjælkernes Tykkelse er 8 Tom. i Kvadrat. Loftet er fladt. Sparretræernes Tykkelse er 9/7 Tom. i Kvadrat. 3 Højder Hanebjælker er 7/6 Tom. i Kvadrat. Midt paa Kirken er et Spir 9 Al. høj over Taget. Gavlene er skraa, og disse tilligemed det øvrige Tag er belagt med blaa glaserede hollandske Tagsten. Paa den søndre Side af Taget er tvende Fronttag og Vinduer; Hjørnerne og Mønningen er belagt med Bly. Fra Vaabenhuset til Kirken er 2 Indgangsdøre, mellem disse er i Vaabenhuset en Kirkeblok med tvende Laase. Dørene er 3 Al. og 4 Tom. høje og 2 Al. og 2 Tom. brede, af Fyrretræ, glatte med Revler og indmurede Stabler til Hængsler. Lukkelsen er Haandtag og Klinke med Laas for den ene og Haspe indvendig paa den anden. Gulvet i Kir* ken er dels Mursten og dels Fliser. Vaabenhuset er mod Nord. Dens Længde er 7 Al. og 5 Tom., Bredden 10 Al. og 6 Tom., Højde 5 Al. grundmuret af 2½ Stens Tykkelse. Gavlene er muret helt op og Taget belagt med almindelige hollandske Tagsten, har 2 Fag Vinduer, hvis Højde er 1½ Al. lang og Bredde 13/4 Al. Ruderne er indfattet i Træ. Der er 2 Indgangsdøre, nemlig 1 fra hver Side, 3 Al. og 9 Tom. høje, 1 Al. og 20 Tom. brede, af Fyrretræ, glatte med Revler i, indmurede Kramper til Hængsler og Haandtag samt Klinke til Lukkelse. Langs med den nordre Væg i Kirken er Pulpitur med 2 Rækker Stolesæder paa langs, og midt for Indgangen er Orglet. Opgang til Pulpitur og Orgel er fra Vaabenhuset med 2 Rapporttrapper. Døren dertil er 3 Al. høj og 1 Al. og 10 Tom. bred, glat, i Karm og med Laas. I selve Kirkemuren findes ingen Sten med Indskription eller Billeder.

I Kirken er 118 Stole med Døre, og i disse 1000 Sæder; deraf 410 Mands- og 556 Fruentimmersæder samt 34 Mands- og Fruentimmersæder. Paa Pulpituret er 16 Stole, deraf 8 med Døre, med 64 Mands- og 20 Mands- og Fruentimmersæder. Prædikestolens øverste Kant er beklædt med rødt Fløjl og nedhængende Fryndser. I 1862 er Knæfaldet fornyet, mere passende og smukkere end den forrige . Alteret er beklædt med rødt Klæde og Dugen af hvid  (?) kantet med Kniplinger.

Messeskjorten er af fint hvidt Lærred og Messehagelen af rødt Fløjl med Sølvkors og Sølvhægter. Kalken og Disken er af Sølv, indvendig forgyldt. 2 Alterkander af Porcelain og 1 Brødæske af Tin. Tvende Lysestager af Metal, for Tiden forsynet med Stearinlys. 4 Tavler til Salmenumrene med paamalede Numre at indskyde deri. 7 større og mindre Skibe. 2 Lysekroner, en Armstage til 2 Lys paa hver af de 6 Søjler, alle af Metal.    Klokken er af Metal."

Relaterede artikler

Gå til top