Til højre ses Hans Laurids, fotograferet hos fotograf L. Volle i Marseille
Hans Laurids Hansen
Hans Laurids Hansen
Født: 4 dec 1868 i Odden, Fanø
Døbt: 13 dec 1868 i Nordby Kirke, Fanø
Død: 1 dec 1897 på stranden ved Rindby
Begravet: 4 dec 1897 i Nordby Kirke, Fanø
Hans var søn af skibsreder og skibsfører Jørgen Nielsen Hansen og Dorthea Clausen, begge Nordby
Hans var ugift, men blev forlovet d. 17.10 1897 med Maren Cäcilie Nissen
Maren Cäcilie var født i Bov, Sønderjylland d. 4. maj 1872
Maren Cäcilie flyttede hjem til Bov efter kærestens tragiske død og blev senere gift der.
1895 - 1897 : Fører af ”Claus”, brig, reg.t 240, NTJP, Nordby - reder, onklen Hans Hansen Clausen
Beretning af F. Holm-Petersen
Styrmand Hans Laurids Hansen, født i Nordby d. 4.12 1868 som søn af skibsfører Jørgen Nielsen Hansen og Dorthea, født Clausen, udførte i 1893 en kæk dåd, der blev mange menneskers frelse.
Han var 2. styrmand om bord i barken "Clara", ført af kaptajn Havemann og var på rejse til vestkysten af Amerika, da skibet i L'Mere strædet løb på en skjult klippe. Da situationen var ret farlig, beordrede kaptajnen mandskabet i bådene, mens han selv, hans hustru og tjenestepige forblev om bord afventende den hjælp bådene skulle forsøge skaffet efter landingen.
Det var imidlertid umuligt for bådene at kunne lande ved egen hjælp, hvorfor styrmand H.L. Hansen sprang i søen med en line om livet og svømmede i land, hvorefter der blev forbindelse med bådene, der da blev halet i land.
Nu skete det mærkelige, at "Clara" af en bølge blev kastet ned af klippegrunden og sejlede bort, medens mandskabet på land, der var et øde sted, arbejdede med at rejse telte mm. De søgte alle mand til bådene og fik endelig efter en hård rotørn fat i skibet og kom om bord og kunne så fortsætte til nærmeste havn.
Styrmand Hansen blev senere fører af briggen "Claus", der forliste på Fanø strand.
H. L. Hansen var ugift, men dengang nyforlovet.
Briggen "Claus" forliser på Fanø Strand 1. december 1897, og hele mandskabet omkom. Læs her: Stranding
Mindesmærke for briggen "Claus"
Skibsførerbevis
Nedenunder 4 breve til onklen, skibsreder Hans Hansen Clausen
Ovenstående brev er skrevet på Fanø, H.L. Hansen har været hjemme og er blevet forlovet under skibets ophold i København fra d. 10.okt til d. 29. okt. 1897
Nedenunder brev, skrevet i Kragerø d. 9. november 1897
Brev skrevet i Kragerø d. 17.11 1897
Nedenunder ses sidste brev skrevet af H.L. Hansen d. 22. november 1897
Kilde: Morten Clausen, F. Holm-Petersen og Søren Clausen