Fanø Ugeblad 29. november 1962.

Fra „Illustreret Tidende" den 28de August 1881

Jeg hørte engang den pessimistiske Anskuelse ud­talt, at jo mere Meteorologerne studerede Vejrliget, desto slettere blev vore klimatiske Forhold; jeg blev saa imponeret af denne dristige Paastand, at jeg gan­ske glemte at bede om Beviset for dens Rigtighed; men jeg er flere Gange i Sommer kommen til at tæn­ke paa ovenstaaende Sætning, naar Storm og Regn og Kulde altfor hensynsløst har tilintetgjort alt, hvad der hedder Sommerglæder.

Og ikke mindst paa Fanø har man havt Grund til at jamre over det daarlige Sommervejr, vi have havt iaar; thi ved dette Bade­sted er der saa mange, der saa at sige skulle leve af Vejret, at sige: af det gode Vejr, og for dem er det selvfølgelig en Skuffelse, at Badesaissonen faktisk ender med August, uagtet Septemberbadene efter Kyndiges Udsagn netop skulle være de kraftigste, særlig for nervesvage Naturer. Men hvor kan man undre sig over, at Badegjæsterne ligesom andre Trækfugle fortrække, naar Vejrliget gjør dem det altfor broget ! Hvilken Overvindelse maa der i Som­mer ikke have hørt til at staa op af sin varme Seng orn Morgenen Kl. 8 for at sætte sig paa en Vogn, i hvilken man under en stadig Kamp med Sommerens tre ovennævnte Fjender: Blæst, Regn og Kulde, me­re og mere nærmer sig det kritiske Øjeblik, da man skal krybe i det kolde Vand og endnu mere forkom­men af Kulde skal lade sig føre tilbage til Hotellet!

Hvor kunde man undgaa at komme til at tænke paa Lam, der føres til Slagterbænken, naar man saae de i Shawler, Kaaber og „andet varmt" tæt indpakkede Damer, blege og rystende af Kulde kjøre rask Trav ud mod Stranden, i den tidlige Morgenstund! Dog, vi ville ikke fordybe os i disse bitre Erindringer eller hengive os til den Tro. at de kommende Somre skul­le blive denne lig, selv om Meteorologerne skulde tage endnu ivrigere fat end hidtil paa Studiet af Vejr­liget.

Det er først i de senere Aar, at Fanø (Nordby) med Rette har kunnet tilegne sig Navn af Badested, og naar man overvejer, hvor mange Betingelser, der her ere tilstede for at gjøre denne Ø til et bekvemt og behageligt Opholdssted for dem, der ville forfriske Sjæl og Legeme ved et kraftigt Vesterhavsbad, maa man undre sig over, at de Badsøgendes Opmærksom­hed ikke tidligere er bleven rettet mod „Perlen i Ve­sterhavet". 

Det er Esbjergbanen og Færgedamperen mellem Esbjerg og Nordby, der have gjort Nordby til Badested, fordi det var dem, der bragte Fanø i For­bindelse med Civilisationen; nu bruger man ikke læn­gere Tid eller flere Penge for at rejse fra Fanø til Kjøbenhavn end man før brugte for at komme fra Fanø til Kolding. Dertil kommer, at der er gjort ik­ke saa lidt for at gjøre Nordby til et Badested. Før laa der kun et Par Badevogne nede ved Havnen, hvor Vandet just ikke altid udmærkede sig ved sin Ren­hed; nu findes der 10 Badevogne ude ved selve Ves­terhavet, 5 for Herrer og 5 for Damer, alle praktisk og godt indrettede og trukne ud i Vandet, saaledes som det sidste af vore Billeder fremstiller. - Her fin­des den reneste Sandbund, det klareste Vand og det herligste Bølgeslag, man træffer nogensteds, og selv i den stærkeste Storm er det ikke forbunden med no­gen Fare at bade sig her, saaledes som længere mod Nord paa Jyllands Vestkyst. Har man saa Badet overstaaet og føler Trang til en lille Forfriskning, da kan denne erholdes i Badepavillonen. Og at sidde uden­for denne under Solsejlet eller oppe paa det flade Tag en varm Sommerdag, hører ikke til det mindst forfriskende eller ejendommelige. Man indaander den bløde, lette, rene Søluft, hører Bølgernes vemodige Knurren, idet de brydes mod Stranden og Revlerne, seer en ægte Klitnatur, oplivet ved Smaasøer af den dybeste azurblaa Farve og blomstersmykkede Dale.

I den yderste Klitrække, hvor Vestenstormene ikke hæmmes af noget i deres vilde Dands, antage Klit­terne mere barokke Former, og deres stejle Skrænter minde om en sønderrevet Klippenatur, medens de af Vinden elegant aflejrede Sanddynger ikke ere mind­re skjønne end Vinterens Snedriver.

Badehotellet i Nordby, har i aar modtaget en bety­delig Udvidelse og har Plads til ikke faa Gjæster; i Sommer har der ikke saa sjælden været over 100 Gjæster til Middag der; Forplejningen maa kaldes ret billig, naar man tager Hensyn til dens Godhed. Nu hører jeg en Mængde Indvendinger fra en Masse Gjæster, der have ligget her i længere Tid. „Det er ikke til at holde ud at være paa Fanø; der er ikke saa meget som Begyndelse til en Skov, der er ikke gjort det mindste for at adsprede Gjæsterne og forkorte Tiden for dem, intet Orkester, ingen Læseværelser, ingen Keglebaner o.s.v.; nogle Gange er der gjort For­søg med et Bal, men det er altid faldet daarligt ud: man veed ikke, hvor man skal gjøre af sig selv, naar man er kommet fra Badet."

Det er ganske rigtigt, at der er grumme meget tilbage at gjøre for Gjæsternes Adspredelse, og da navnlig hvis kjøbenhavnske For­dringer skulde tilfredsstilles; men man kunde næsten fristes til at komme med den vistnok ugudelige Me­ning, at naar man gaaer til Baller, i Theatre, i Sel­skaber, paa Koncerter om Vinteren og gaar i Tivoli og gjør Skovture om Sommeren, kunde det til en Forandring være en Forfriskning at tilbringe en Maanedstid i Ro, tage styrkende Luftbade ude mellem Fanøs Klitter og styrke de slappede Nerver ved at gaa sig en Tour langs med Stranden, hvor Bølgernes Bru­sen og vilde og uregerlige Leg lige meget fængsler Øre og Øje. Er det ikke et Tegn paa aandelig Tomhed, at man føler Tilværelsen trist, naar den ikke gjenlyder af alskens Lirum Larum?

Og er der ingen Un­derholdning i at se lidt nærmere paa de Rester, Fa­nø endnu har bevaret af sine Særegenheder, men som om nogle Aar vel ville høre til „det Fanø, der for­svinder". At møde et helt Regiment Køer paa Ga­den hører just ikke til de morsomste Ting, naar man har meget travlt eller er „in full dress", men kan. el­lers være et ret pikant Syn. Og hvad siger De om Udraaberen „Klokkemanden", se, hvor alvorlig han opfatter sin Stilling, hvilken Omhu han viser, for at Publikum skal forstaa Sagen rigtig, naar han raaber med „gue frisk, fesk (fersk) Flæsk i Swarrers Pakhus", og lader Klokken klinge saa længe, til et til­strækkeligt stort Antal Tilhørere ere komne ud i Dø­rene - kort sagt: et fuldendt Mønster paa Samvittighedsfuldhed og Interesse for sin Livsgjerning, som Nutidens Mennesker af begge Kjøn ikke kunde have Skade af at se lidt nøjere paa.

Hvad er det for en mærkelig Ladning, der kommer sejlende ind i Havnen ? Baaden ligger dybt i Van­det under Vægten af et helt lille Bjerg, der naaer et godt Stykke op paa Masten. Det er en Høladning, der skal losses med Heste og Vogn, ikke som det forhen skete og undertiden sker endnu ved at binde Høet ind i Sengelagener, som saa Mænd og Kvinder toge paa Nakken og bar hjem. Det seer helt snurrig ud. naar saadanne vandrende Hømasser passerer Ga­den, og det er ikke alle Hoveder, der ere forsynede med tilstrækkelig stærke Nakkemuskler til at bære en saadan Byrde. Høet indkjøbes i Fardrup og Ribe En­ge; thi uagtet Fanø selv har betydelige Strækninger af gode Marskenge, saa forslaaer det herpaa avlede Hø ikke til Øens Kvægbesætning; mellem Østkysten af Fanø og det ligeoverfor liggende Fastland har der i flere Aar været arbejdet paa en større Engindvin­ding, og skulde denne lykkes, vilde „Høbaadene" snart gaa af Brug.

Fanø-kvinden og hendes Dragt er et Thema; der er varieret paa saa mange Maader, at jeg ikke her skal fordybe mig videre deri. - Et billede, hvor hun sidder ved Spinderokken, men spinder ikke, har noget sym­bolsk over sig, Spinderokken hentyder til hendes Ar­bejdsomhed og Sparsommelighed, Dyder, der blive dobbelt værdifulde for Sømanden, der maa overlade hele Huset til sin Hustru, medens han maa færdes langt borte fra Hjemmet og døje meget Ondt for at tjene det Nødvendige til Familiens Underhold. At hun vender sig et Øjeblik fra Rokken betyder, at der lige er kommen et Budskab til hende fra hendes Kjære paa Søen, hos hvem hendes Tanker dvæle saa mangen en Gang midt under Arbejdet, men navnlig naar Stormen tuder og Havet bruser, eller det varer saa ængstelig længe, inden der kommer Efterretning fra Manden eller Sønnen. Da gaaer hun stille og sørg­modig og passer sin Dont, men betages af en sær Spænding hver Gang hun hører, at Yderdøren luk­kes op, og er det da den længe savnede Efterretning der kommer ind til hende, hvilken Befrielse fra denne knugende Uro; det er som Solen falder med sin ful­de Glands ind i det før saa triste Hjem. Et saadant Budskab er det, der faaer hende til at glemme Rok­ken.

Det vil være en Del af Læserne bekjendt, at der i Sommer har været gjort Forsøg paa at give Bade­etablissementet i Nordby en storartet Udvidelse ved at lade det omdanne til et Aktieselskab. Dette er fore­løbig stillet i Bero, fordi Tanken ikke mødte nogen rigtig Tilslutning. Der kan dog næppe være nogen Tvivl om, at Foretagendet vilde kunne betale sig, naar Selskabet blev fornuftig administreret og dyg­tige Kræfter kom til at forestaa det paatænkte store Hotel ude i Klitterne og alt hvad dertil hører. Som forhen sagt, ere alle Forholdene gunstige for et Bade­etablissement i stor Stil paa Fanø, og det var derfor at ønske, at vort Fædreland kunde faae sit Badested ved Vesterhavet ligesom vore Naboer, Tydskerne og Englænderne. Hos dem betale de sig godt, og der fremstaar derfor i Tydskland og England det ene prægtige Badested ved Vesterhavet efter det andet.