Grundstødt damper i 1910

Grundstødt damper i 1910


Torsdag aften den 13. oktober 1910 ved 23-tiden iagttoges en damper med tre master udfor Søren Jessens Sand. Den lå med to røde lanterne hejst. Det vides ikke om den samtidig førte agterlanterne, i så fald betød signalet ”Jeg er på grund”. Havde den derimod kun røde lanterner, betød det: ”Jeg er ikke under kommando”.

Dagen efter stod den stadig på grund, men man kunne ikke se navnet, og næste dag kom den ved egen hjælp af grunden og gik ind til Esbjerg.

Det kunne nu oplyses, at damperen var tysk, bestemt til Esbjerg med foderstoffer, og at der havde været lods ombord, men på grund af en stor læk, turde lodsen ikke lade den sejle videre, og satte den derfor på grund.

Besætningen havde losset så meget af lasten, at skaden var oven vande, og ved højvande fik man skibet flot, så det kunne sejle ind til Esbjerg.

Relaterede artikler

Gå til top