Mitfanoe
Tysk øvelsesmarinefartøj strandet i 1966

Tysk øvelsesmarinefartøj strandet 

Et gammelt ubemandet tysk marinefartøj strandede den 14. november 1966 på Fanø strand, lidt syd for Pælebjerg. Det gamle krigsskib har været benyttet til skydemål for tyske marinefartøjer i Nordsøen, hvor det åbenbart har revet sig løs fra sine fortøjninger og gået i drift, indtil det strandede på Fanø så langt inde, at man ved lavvande kunne gå ud til det. Selve skibet er ikke meget værd, men der er en del ret værdifulde instrumenter ombord i det, men disse vil blive bjærget, og der blev sat vagt ombord. 

Man fulgte skibet fra stranden i adskillelige timer, før strandingen skete, og redningsbåden var klar til at gå til assistance; men da de tyske myndigheder oplyste, at skibet ikke var bemandet, undlod man at lade redningsbåden gå ud.


 

Tysk-krigsskib 1966 2

Billede: Fiskeri- og Søfartsmuseet 


Noget senere strandede et andet tysk målskib på Fanø strand og i april satte man en storstilet bjergningsaktion i gang for at søge de gamle, grimme tyske marinefartøjer fjernet fra Fanøs strand. Man gik i gang med det skib, der lå på Søren Jessens strand. Det var motoriserede enheder fra den tyske hærs ingeniør tropper der er sat ind på opgaven med kæmpekran, gravemaskiner og endda en stor kampvogn. Det er hensigten at grave en sø om skibet og derfra en kanal, gennem hvilket skibet skulle trækkes ud i sit rette element igen.

readmore

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles