Stormfloden den 11. og 12. oktober 1634, kaldes i flere kilder "den anden store menneskedrukning".

Om stormfloden findes der ikke mange beskrivelser om skader sket på Fanø. Præsten i Sønderho bemærker i kirkebogen, at nogle fiskere er omkommet i stormen. Af lensregnskabet ses, at antallet af fiskerbåde året efter er betydeligt lavere. Man må antage at en del er drevet bort, eller lidt stor skade, mens de lå i havnen. 

I 1637 får beboerne et stort nedslag i deres landgildeydelse "formedelst deres store Armod, som de ved Stormfloded er geraaden i".