Rindby Redningsstation


RIN


Stationen blev oprettet som bådstation i henhold til lov af 23. januar 1862, og der opførtes i 1862 et bådhus. Bådhuset der var tækket med strå opførtes af tømrer P. C. Mortensen for 480 Rdl. Bådhuset ombyggedes i 1888 af J. M. Dalgaard, Lemvig, for 1776 Kr., hvor huset fik skifertag og betongulv.

Stationens første redningsbåd, RRB.27, ankom i 1862 og byggedes af skibsbygmester Bonnesen. Den var bygget af jernplader, men viste sådanne mangler, at den i 1865 førtes til København for at forandres. Båden blev imidlertid kasseret og solgt. Stationen sattes da midlertidig ud af virksomhed, og mandskabet afskedigedes.
I 1868 ankom en redningsbåd RRB 24 fra stationen Tversted , som oprindelig havde været ved Klitmøller.  



Kæntringsulykke

 

Under en øvelse den 3. juli 1863 kæntrede redningsbåden, hvorved 2 af mandskabet omkom. Båden havde en besætning på 11 mand, da en styrtsø fyldte båden med vand, så mandskabet sad i vand til halsen – i samme nu kæntrede båden og en mand, Mads Søren Jensen, 39 år, kom ikke fri af båden, men blev liggende under denne og druknede. Alle havde redningsbælter på, og det lykkedes 10 mand at komme op på kølen af båden, hvorfra dog 1 mand, Jens Morten Lauridsen 53 år, skylledes ned og omkom. De andre holdt sig på kølen til båden drev i land og blev derved reddet. 


Fra en genfunden kilde, nemlig et manuskript af vicekonsul Anthon Andersen, Claudis højre hånd i 9 år, og senere redningsvæsenets leder i 40 år, skal her refereres hans opfattelse af ulykken. Titlen på hans værk ligger i jumbo-klassen: ”Fremstilling af det danske Redningsvæsens udvikling og virksomhed fra dets organisation efter lov af 26. marts 1852 i de påfølgende 50 år fremkommet ved landbrugsministeriets foranstaltning og for Jyllands vedkommende udarbejdet af bestyreren for det nørrejydske redningsvæsen: Vice Consul A. Andersen.” Gengivelsen af ulykken stammer fra en artikel af Anders Bloksgaard i Maritim Kontakt 26. 

”Den 3die Juli 1863 indtraf den ulykke at stationen Rindbys redningsbaad kæntrede under en øvelse, hvorved 2 af baadmandskabet tilsatte livet. Vejret og havet var uroligt af VNV. For indgaaende og omtrent en ½ mil fra kysten ramtes redningsbaaden pludselig og uformodet af en braadsø, der bevirkede kæntring.

Det skyldtes nærmest baadmand Chr. Graffs optræden, at tabet af menneskeliv indskrænkedes til de forulykkede 2 mand. Efter at han og de øvrige overlevende vare komne udenfor baaden og søgte at holde sig paa dens bund, hvilket ikke vilde have lykkedes i længden for alle, fordi det nødvendige støttepunkt fattedes, dykkede Graff ned under essingen af den kæntrede baad og fik fat paa et af dens drægtoug. Tampen førtes derpaa gjennem nogle af udenbordslinernes bugter hen over klædningen og kjolen og fastgjordes. Derved gaves de paagjældende et fast og for deres sikkerhed nødvendigt holdepunkt, indtil baaden ved en heldig strømsætning drev til land. Det reddede mandskab erklærede, at ulykken ikke kunne tilskrives nogen dem bekjendt fejl ved redningsbaaden men en ren hændelig begivenhed.

Fornævnte kæntring den 3die Juli 1863 af redningsbaaden ved stationen Rindby under øvelse medførte, at baaden, som til forsøg var bygget af jern, sendtes til Kjøbenhavn for ikke mere at tages i bryg. Indtil en anden baad kunde tilvejebringes, blev bemeldte redningsstation midlertidig nedlagt.” 

I 1887 blev stationen udvidet til også at være raketstation.


 

Redningsbåde ved Rindby Redningsstation 


I oktober 1888 ankom en ny redningsbåd, RRB.66, bygget på Orlogsværftet. Den ældre båd blev afgivet til stationen Svenske Knolde. 

RRB 66:  Bygget 1888 på Orlogsværftet. Af konstruktion var båden som de i de senere år til Redningsvæsenet leverede, længde 30 fod. Der anskaffedes en ny transportvogn og andet tilbehør til båden. Båden afløste RRB.24 I september 1926 blev båden efterset, renset og malet. En del klinker blev fornyet i båden, endvidere blev der foretaget en del mindre reparationer.
I oktober 1931 blev båden underkastet en nærmere undersøgelse af A. Tversted. En hel del klinker i tømmer og slingrekøl blev fornyet. Efter A Tversted og opsynsmandens udtalelse er båden ikke i god stand, men bør kasseres.
I Juli 1932 blev båden med tilbehør solgt til fisker Niels Josefsen for 235.Kr.


B1547 redningsb R solgt 2


Redningsbåden RRB66 solgt til fisker Niels Josefsen

Den 11 juli 1932 modtager stationen RRB.78 efter at denne har deltaget på "Fiskeri og Erhvervsudstillingen" i  Esbjerg

I januar 1963 blev roredningsbåd, RRB.78 solgt til Grønlandske Handel for 2000.kr., og samme år blev stationen omdannet til raketstation. 


Ejler-Soerensen


Stationens sidste opsynsmand, som også fik den lidet ære at stryge flaget den sidste gang, 1. juledag 1975, var Ejler Sørensen. Foto: Poul Just.

 

Af de mænd der har gjort tjeneste ved Rindby Redningsstation, kan nævnes følgende:


 hhnielsen 395

Stationens første opsynsmand var skibsfører Hans Hansen Nielsen, der beklædte stillingen fra 1 december 1862 til 28 november 1865, da stationen midlertidig nedlagdes. Død 27. dec. 1872. på hans gravsten stod:

Jeg dør med glade Tanker

Thi jeg er Jesu Lam

Jeg letter glad mit Anker

og sejler trøstig hjem.

 chrhnielsen 395

Christian Hansen Nielsen, DBMD, blev ansat som opsynsmand den 18. december 1875 og beklædte denne stilling til den 1.oktober 1894, da han tog sin afsked på grund af svagelighed. Han døde 1913. Han deltog 3 gange med redningsbåden i redningen af 16 skibbrudne og han var dekoreret med Dannebrogsmændenes hæderstegn.

C. H. Nielsen har fra barnsben pløjet søen og været en driftig og energisk sømand. I treårskrigen 1848 – 50 gjorde han tjeneste ombord på linieskibet ”Christian den Ottende”, men bjærgede heldigvis livet, inden orlogsskibet sprængte i luften. Som fører begyndte han i 1855 med en lille skonnert, ”Karen Louise”, arvegods efter faderen. Derefter fik han i 1861 skonnerten ”Fanny” og endelig 1865 briggen ”Christian”. Til sidst slog han sig på dampskibsfarten som fører af S/S ”Streatkam” (1871) og ”St. Gilda” (1872) af W. Hartlepool, hvor hans ældre broder var købmand og skibsreder. Det sidste skib, N. førte, var S/S ”Esbjerg” (fra 1873) der ejedes af et Fanø rederi, senere ejet af DFDS.

I 1874 sagde N, søen farvel, men var derefter i en længere årrække reder for ilat 16 sejlskibe. I 19 år, mens han endnu boede i ”Byen”, var Nielsen betstyrer af Nordby redningsvæsen, hvorfor han i 1890 blev hædret med sølvkorset.

I årenes løb har N. været betroet mange tillidsposter; han har således været medlem af Nordby havneudvalg, af styrelsen for Enkekassen, Fanø Skibsrederforening og medlem af styrelsen for Fanø Spare- og Laanekasse og ”Fanø Bombebøsse”, som han var med til at oprette.
 Soeren-Mathiesen Søren Mathiesen blev ansat som bådmand den 1. december 1862 og tog sin afsked den 1. oktober 1897 på grund af alder. Han døde 1917. han har deltaget 4 gange med redningsbåden i redningen af 22 skibbrudne, og han var dekoreret med redningsvæsenets jubilæumsmedalje.
 mathjmortensen 396 Math. J. Mortensen, opsynsmand, død 27. okt. 1927.
 jmadsenjensen 396 Jens Madsen Jensen, DMND, blev ansat som bådmand den 1. april 1868 og tog sin afsked den 1. oktober 1906 på grund af alder. Han har deltaget 5 gange med redningsbåden i redningen af 25 skibbrudne og var dekoreret med Dannebrogsmændenes hæderstegn og redningsvæenets jubilæumsmedalje. Han var fisker og landarbejder.
 pclausensoerensen 396 Peder Clausen Sørensen, DBMD, blev ansat som bådmand den 1. juli 1871 og tog sin afsked den 1. oktober 1906 på grund af alder. Han har deltaget 5 gange med redningsbåden i redningen af 25 skibbrudne, og han er dekoreret med Dannebrogsmændenes hæderstegn og jubilæumsmedaljen. Han var fisker i 16 år, samtidig med, at han hjalp til med landbruget på forældrenes ejendom.
 Soeren-Jensen-Lauridsen Søren Jensen Lauridsen blev ansat som bådmand den 1. august 1873, hvilken stilling han beklædte til 1. oktober 1913, da han tog sin afsked på grund af svagelighed. Han døde 1921. Han har deltaget 4 gange med redningsbåden i redningen af 19 skibbrudne, og han var dekoreret med jubilæumsmedaljen.
  Bådformand P. P. Mathiasen efterfulgte H. H. Nielsen som opsynsmand, der beklædte stillingen fra 28 november 1865 til den 18. december 1875, da han afskedigedes på grund af en ham overgået straf.
   
 hnsoerensen 395 Han efterfulgtes den 1. oktober 1894 af bådformand Hans Nielsen Sørensen, der var opsynsmand til sin død den 11. maj 1897. Reddet 16 skibbrudne
  Fhv. skibsfører Mathias Nielsen Mortensen blev derpå opsynsmand fra 1 juni 1897, og han beklædte stillingen til 1. oktober 1920, da han tog sin afsked på grund af alder. Reddet 3 skibbrudne.
   
 jmarsoerensen 396 Fra samme dag konstitueredes fhv. styrmand Jens Marius Svendsen. Fra 1 oktober 1922 ansattes Svendsen som opsynsmand. Grunden til at J. M. Svendsen ikke straks blev ansat var den, at hans nerver havde lidt en del ved, at Svendsen under krigen gentagne gange som styrmand havde sejlet med skibe der var blevet torpederet af tyskerne. Han beklædte dog stillingen helt frem til 10 april 1953 (i hele 31 år) da han afgik ved døden.
  Dernæst ansattes den 1 maj 1953 Svenning Boye i stillingen og han aftrådte på grund af alder 30 november 1965. Boye døde i september 1972, 76 år gammel. Han var født i Esbjerg, og herfra drev han i sine unge år fiskeri, indtil han i 1922 flyttede til Fanø, hvor han oprettede en fiskehandel på havnen og overtog en landbrugsejendom. Han blev ansat som bådmand i 1926. Ved redningsvæsenet var han med i flere farlige redningsaktioner, hvor menneskeliv blev reddet, og han blev herfor belønnet med ridderkorset og kong Christian Xs fortjenstmedalje.
  1december 1965 blev Jens Marius Sørensen opsynsmand, men nåede ikke rigtig at fungere i denne stilling i det han blev syg og fratrådte 1/7-1966.

 

I 1969 kunne arbejdsmand Mads Mathiasen fejre sin 70 års fødselsdag, og han havde udover sit arbejde ved Fanø Bad, hvor han blev ansat som ganske ung, også se tilbage på 25 år i Rindby redningsvæsen.

 

Omkring midten af 1930’erne så bådbesætningen sådan ud:


Navn

Født

Ansat

Antal reddede

Svenning Ingv. Boye

1895

1926

5

J. Andr. Christiansen

1891

1918

 

Niels Andr. Iversen

1898

1927

8

Jens Jensen

1874

1897

 

Carl Math. Lauridsen

1896

1920

5

Hans S. Lauridsen

1879

1909

5

Jens H. Lauridsen

1885

1913

5

Mads H. Mathiesen

1899

1929

 

Morten A. Mathiesen

1908

1934

 

Hans Cl. Sørensen

1884

1906

5

Jens M. Sørensen

1884

1915

5

P. Cl. Sørensen

1901

1927

 

Opsynsmand

J. Mar. Svendsen

1890

1930

5

 

Formand Mortensen indgiver sin afsked til 1. oktober 1920. styrmand M Svendsen, Nordby bliver konstitueret som opsynsmand i stedet for Mortensen

1. oktober 1931 kunne gårdejer H. Cl. Sørensen fejre 25 års jubilæum som bådmand.


Skibstømrer Jørgen Nielsen, Nordby død juli 1928, f. 16. februar 1842. Arbejdede som skibstømrer, var første mand på pladsen, ringede med klokken for at indikere arbejdsdagens begyndelse. Han gjorde tjeneste i Nordby Redningsvæsen, og han var med til at redde besætningen fra galeasen "Boneitxen", der under en rejse fra Hamborg med træ i storm og uvejr drev ind på Nordby strand. Endvidere var han i tyve år markmand.


1. oktober 1945 kunne formanden for Rindby redningsvæsen, Jens M. Svendsen, og bådmand, Carl M. Lauridsen fejre 25 års jubilæum for deres ansættelser. De to redningsmænd har gennem de svundne 25 år tagen mangen en hård tørn med redningsbåden, men ingen af dem roser sig af deres bedrifter, endskønt de i alt har været med til at redde 36 menneskeliv fra døden i bølgerne. Svendsen er uddannet som navigatør og Lauridsen som landmand.

Bådfører ved Rindby redningsstation, gårdejer M. Sørensen blev i februar 1947 udnævnt til Dannebrogsmand. Han blev ansat den 1. februar 1915 og i 1926 blev han bådfører. Sørensen har i de forløbne år været med til at redde 51 sømænd.

Onsdag den 1. oktober 1947 fratrådte gårdejer Jens Madsen Sørensen stillingen som bådformand p. gr. a. alder.

I stillingen som bådformand efterfølges Sørensen hos husmand Svenning Boye, Nordby, hvis tidligere plads i båden som bådmand besættes med Mathias Peter Sørensen, Rindby.


Fra 1. oktober 1948 er fhv. sømand, arbejdsmand Hans Marius Hansen ansat i redningsvæsenet i stedet for snedker Carl Emil Lambertsen, der grundet sygdom måtte fratræde.

1, marts 1950 kunne fhv. strandfoged Jens Johannes Jensen fejre 30 års jubilæum som bådmand. Han har gennem de mange år, ikke forsømt en eneste gang, hvad enten der blev kaldt til hjælp i en nødsituation, til vagt på stranden, eller til øvelse.

I april 1952 blev alle med 25 års tjeneste i redningsvæsenet tildelt sølvmedalje:

I Nordby var det bådformand Svenning Boye, opsynsmand Jens Marius Svendsen, bådmændene Jens Christiansen, Karl Lauridsen og Peder Cl. Sørensen


Følgende afskedigede redningsmænd med 25 års tjenestetid bag sig modtog også medajlen:

Bådformand Jens Madsen Sørensen og bådmændene Mathias P. IversenMorten MathiasenJens JensenHans Søren Lauridsen og Jens Hansen Lauridsen.

I november 1965 tog opsynsmand Svenning Boye sin afsked efter 39 års tjeneste, han var på det tidspunkt dekoreret som Ridder af dannebrog. Ny opsynsmand blev reservepostbud Marinus Sørensen.

I april blev depotindehaver, Ejler Sørensen udnævnt til ny opsynsmand ved Rindby redningsvæsen i stedet for reservepostbud Marinus Sørensen der afgik på grund af svigtende helbred.


Dekorerede redningsmænd:


Christian Hansen Nielsen dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Deltog i redningen af 16 skibbrudne

Søren Mathiesen dekoreret med Redningsvæsenets Jubilæumsmedalje.
Deltog i redningen af 22 skibbrudne

Jens Madsen Jensen dekoreret med Redningsvæsenets Jubilæumsmedalje samt Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Deltog i redningen af 25 skibbrudne

Peder Clausen Sørensen dekoreret med Redningsvæsenets Jubilæumsmedalje samt Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Deltog i redningen af 25 skibbrudne

Jens Madsen Sørensen dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Deltog i redningen af 51 skibbrudne

Jens Marius Svendsen dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Svenning I O Boye dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Jens Andreas Christiansen dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn


Se her for medaljerne.



Et udsnit af nogle af de redningsforetagender der har fundet sted

26-08-1871

Skonnert »Columbus« af Twielenfleth

6 mand reddet

Redningsbåd

06-11-1877

Galease »Johann Carl« af Finkenwärder

3 mand reddet

Redningsbåd

19-12-1881

»Angela« af Papenburg

6 mand reddet

Redningsbåd

07-10-1885

Brig »Der Schwan« af Lübeck

7 mand reddet

Redningsbåd

13-10-1905

Galease »Norden« af Baltrum

3 mand reddet

Redningsbåd

16-11-1923

Skonnert »Vadder Victor« af Bremen

5 mand reddet

Redningsbåd

27-10-1936

Fiskekutter »Elna« af Esbjerg

4 mand reddet

Redningsbåd

28-05-1942

Sønderho redningsbåd kuldsejlet

12 mand reddet

Redningsbåd

15-05-1945

Tysk minestryger

15 mand reddet

Redningsbåd

17-12-1945

Trawler ”Senator Predühl”

15 mand reddet

Redningsbåd


 

Der er ved Station Rindby reddet i alt 75 skibbrudne, alle med redningsbåden. (1862 til 1954)
Desuden har stationens apparater i 20 tilfælde været i bevægelse uden at benyttes af de skibbrudne.

 

Redningshusets videre skæbne


I oktober 1980 var Redningshuset i Rindby nær på en nedrivning, idet farvandsdirektoratet havde forsøgt at sælge huset for 50.000 kr., men ejeren af grunden, hvorpå huset står, Magnus Lauridsen synes nok at summen var lidt stor, og ville derfor ikke købe.

Fannikerdagen havde brugt huset til opmagasinering, og satte nu i gang for bevaring af huset. Og de fik prisen sat ned til 5.000 kr. som Kulturudvalget bevilgede.

Beretning om en ganske almindelig øvelsestur i 1897 som skrevet i protokollen: 

”År 1897 1. november fandtes vind og vejr passende til at tage den forordnede øvelse med redningsbåden. Mandskabet mødte efter tilsigelse kl. 13. øvelse med kunstig åndedræt samt med raketapparaternes trosser og liner afholdtes i huset, hvorefter båden kørtes til stranden med 4 par heste, aflæssedes og bragtes i vandet og flot på sliskerne. Mast og sejl var ikke med. Vinden vest, jævn kuling. Havet oprørt med sø på revlerne. Alle iførtes de anordnede redningsbælter. Stagede og roede ud over revlerne og gik til ankers. Halede ankeret op igen og foretog flere øvelser i roning samt med kastedræg. Gik derefter mod land under benyttelse af bådslæbet, som gjorde god nytte. Landsatte på afgangsstedet. Ingen strøm. Slisker anbragtes under bådens forstavn, og idet den blev holdt på ret køl, trak to par heste den på land, hvorefter den pålæssedes og kørtes tilbage til huset og bragtes på plads. 

Alt i orden og i brugbar stand. Opsynsmanden var med i båden og tilfreds med øvelsen. 

Kl. 18.30 samme aften afholdtes øvelse med opsending af signalraket (nr. 418) samt afbrænding af strandingslys (nr. 233), der afgav lys i meget stor omkreds, brændetid 30 minutter. 

Redningsstationen i Rindby den 18. november 1897.

 

12 mand a 9 kr.                     108,00 kr.

opsynsmanden                      9,00 kr.

4 par heste a 6 kr.                 24,00 kr.

                                            _______

                      i alt                 141,00 kr.

 

i ovenomtalte øvelse deltog følgende: M. N. Mortensen, opsynsmand, fhv. skibsfører M. P. Cl. Sørensen, formand, gårdbruger S. M. Sørensen, arbejdsmand, P. Cl. Sørensen, gårdbruger, Søren Lauridsen, husmand, Jens Jensen, arbejdsmand, Iver H. Nielsen, gårdbruger, Hans J. Iversen, husmand, Niels Jensen, husmand, Hendrik Olsen, husmand, Carl Jensen (ingen stilling anført), Laurids N. Iversen, arbejdsmand, Morten Mathiasen, arbejdsmand.

Ejerne af de anvendte arbejdsheste var: Ditlev Thyssen, møller, Jens Berg, vognmand, Jens H. Iversen, gårdbruger, og Jens P. Christensen, gårdbruger.


Relaterede artikler

Gå til top