Stationen blev oprettet som bådstation i henhold til lov af 23. januar 1862, og der opførtes i 1862 et bådhus. Bådhuset der var tækket med strå opførtes af tømrer P. C. Mortensen for 480 Rdl. Bådhuset ombyggedes i 1888 af J. M. Dalgaard, Lemvig, for 1776 Kr., hvor huset fik skifertag og betongulv.

Stationens første redningsbåd, RRB.27, ankom i 1862 og byggedes af skibsbygmester Bonnesen. Den var bygget af jernplader, men viste sådanne mangler, at den i 1865 førtes til København for at forandres. Båden blev imidlertid kasseret og solgt. Stationen sattes da midlertidig ud af virksomhed, og mandskabet afskedigedes.
I 1868 ankom en redningsbåd RRB 24 fra stationen Tversted , som oprindelig havde været ved Klitmøller.  

Under en øvelse den 3. juli 1863 kæntrede redningsbåden, hvorved 2 af mandskabet omkom. Båden havde en besætning på 11 mand, da en styrtsø fyldte båden med vand, så mandskabet sad i vand til halsen – i samme nu kæntrede båden og en mand, Mads Søren Jensen, 39 år, kom ikke fri af båden, men blev liggende under denne og druknede. Alle havde redningsbælter på, og det lykkedes 10 mand at komme op på kølen af båden, hvorfra dog 1 mand, Jens Morten Lauridsen 53 år, skylledes ned og omkom. De andre holdt sig på kølen til båden drev i land og blev derved reddet. 

Fra en genfunden kilde, nemlig et manuskript af vicekonsul Anthon Andersen, Claudis højre hånd i 9 år, og senere redningsvæsenets leder i 40 år, skal her refereres hans opfattelse af ulykken. Titlen på hans værk ligger i jumbo-klassen: ”Fremstilling af det danske Redningsvæsens udvikling og virksomhed fra dets organisation efter lov af 26. marts 1852 i de påfølgende 50 år fremkommet ved landbrugsministeriets foranstaltning og for Jyllands vedkommende udarbejdet af bestyreren for det nørrejydske redningsvæsen: Vice Consul A. Andersen.” Gengivelsen af ulykken stammer fra en artikel af Anders Bloksgaard i Maritim Kontakt 26. 

”Den 3die Juli 1863 indtraf den ulykke at stationen Rindbys redningsbaad kæntrede under en øvelse, hvorved 2 af baadmandskabet tilsatte livet. Vejret og havet var uroligt af VNV. For indgaaende og omtrent en ½ mil fra kysten ramtes redningsbaaden pludselig og uformodet af en braadsø, der bevirkede kæntring.

Det skyldtes nærmest baadmand Chr. Graffs optræden, at tabet af menneskeliv indskrænkedes til de forulykkede 2 mand. Efter at han og de øvrige overlevende vare komne udenfor baaden og søgte at holde sig paa dens bund, hvilket ikke vilde have lykkedes i længden for alle, fordi det nødvendige støttepunkt fattedes, dykkede Graff ned under essingen af den kæntrede baad og fik fat paa et af dens drægtoug. Tampen førtes derpaa gjennem nogle af udenbordslinernes bugter hen over klædningen og kjolen og fastgjordes. Derved gaves de paagjældende et fast og for deres sikkerhed nødvendigt holdepunkt, indtil baaden ved en heldig strømsætning drev til land. Det reddede mandskab erklærede, at ulykken ikke kunne tilskrives nogen dem bekjendt fejl ved redningsbaaden men en ren hændelig begivenhed.

Fornævnte kæntring den 3die Juli 1863 af redningsbaaden ved stationen Rindby under øvelse medførte, at baaden, som til forsøg var bygget af jern, sendtes til Kjøbenhavn for ikke mere at tages i bryg. Indtil en anden baad kunde tilvejebringes, blev bemeldte redningsstation midlertidig nedlagt.” 

I 1887 blev stationen udvidet til også at være raketstation.

I oktober 1888 ankom en ny redningsbåd, RRB.66, bygget på Orlogsværftet. Den ældre båd blev afgivet til stationen Svenske Knolde. 

RRB 66:  Bygget 1888 på Orlogsværftet. Af konstruktion var båden som de i de senere år til Redningsvæsenet leverede, længde 30 fod. Der anskaffedes en ny transportvogn og andet tilbehør til båden. Båden afløste RRB.24 I september 1926 blev båden efterset, renset og malet. En del klinker blev fornyet i båden, endvidere blev der foretaget en del mindre reparationer.
I oktober 1931 blev båden underkastet en nærmere undersøgelse af A. Tversted. En hel del klinker i tømmer og slingrekøl blev fornyet. Efter A Tversted og opsynsmandens udtalelse er båden ikke i god stand, men bør kasseres.
I Juli 1932 blev båden med tilbehør solgt til fisker Niels Josefsen for 235.Kr.

Redningsbåden RRB66 solgt til fisker Niels Josefsen

Den 11 juli 1932 modtager stationen RRB.78 efter at denne har deltaget på "Fiskeri og Erhvervsudstillingen" i  Esbjerg

I januar 1963 blev roredningsbåd, RRB.78 solgt til Grønlandske Handel for 2000.kr., og samme år blev stationen omdannet til raketstation. 

Formand Mortensen indgiver sin afsked til 1. oktober 1920. styrmand M Svendsen, Nordby bliver konstitueret som opsynsmand i stedet for Mortensen

1. oktober 1931 kunne gårdejer H. Cl. Sørensen fejre 25 års jubilæum som bådmand.

Skibstømrer Jørgen Nielsen, Nordby død juli 1928, f. 16. februar 1842. Arbejdede som skibstømrer, var første mand på pladsen, ringede med klokken for at indikere arbejdsdagens begyndelse. Han gjorde tjeneste i Nordby Redningsvæsen, og han var med til at redde besætningen fra galeasen "Boneitxen", der under en rejse fra Hamborg med træ i storm og uvejr drev ind på Nordby strand. Endvidere var han i tyve år markmand.

1. oktober 1945 kunne formanden for Rindby redningsvæsen, Jens M. Svendsen, og bådmand, Carl M. Lauridsen fejre 25 års jubilæum for deres ansættelser. De to redningsmænd har gennem de svundne 25 år tagen mangen en hård tørn med redningsbåden, men ingen af dem roser sig af deres bedrifter, endskønt de i alt har været med til at redde 36 menneskeliv fra døden i bølgerne. Svendsen er uddannet som navigatør og Lauridsen som landmand.

Bådfører ved Rindby redningsstation, gårdejer M. Sørensen blev i februar 1947 udnævnt til Dannebrogsmand. Han blev ansat den 1. februar 1915 og i 1926 blev han bådfører. Sørensen har i de forløbne år været med til at redde 51 sømænd.

Onsdag den 1. oktober 1947 fratrådte gårdejer Jens Madsen Sørensen stillingen som bådformand p. gr. a. alder.

I stillingen som bådformand efterfølges Sørensen hos husmand Svenning Boye, Nordby, hvis tidligere plads i båden som bådmand besættes med Mathias Peter Sørensen, Rindby.

Fra 1. oktober 1948 er fhv. sømand, arbejdsmand Hans Marius Hansen ansat i redningsvæsenet i stedet for snedker Carl Emil Lambertsen, der grundet sygdom måtte fratræde.

1, marts 1950 kunne fhv. strandfoged Jens Johannes Jensen fejre 30 års jubilæum som bådmand. Han har gennem de mange år, ikke forsømt en eneste gang, hvad enten der blev kaldt til hjælp i en nødsituation, til vagt på stranden, eller til øvelse.

I april 1952 blev alle med 25 års tjeneste i redningsvæsenet tildelt sølvmedalje:

I Nordby var det bådformand Svenning Boye, opsynsmand Jens Marius Svendsen, bådmændene Jens Christiansen, Karl Lauridsen og Peder Cl. Sørensen

Følgende afskedigede redningsmænd med 25 års tjenestetid bag sig modtog også medajlen:

Bådformand Jens Madsen Sørensen og bådmændene Mathias P. Iversen, Morten Mathiasen, Jens Jensen, Hans Søren Lauridsen og Jens Hansen Lauridsen.

I november 1965 tog opsynsmand Svenning Boye sin afsked efter 39 års tjeneste, han var på det tidspunkt dekoreret som Ridder af dannebrog. Ny opsynsmand blev reservepostbud Marinus Sørensen.

I april blev depotindehaver, Ejler Sørensen udnævnt til ny opsynsmand ved Rindby redningsvæsen i stedet for reservepostbud Marinus Sørensen der afgik på grund af svigtende helbred.

I oktober 1980 var Redningshuset i Rindby nær på en nedrivning, idet farvandsdirektoratet havde forsøgt at sælge huset for 50.000 kr., men ejeren af grunden, hvorpå huset står, Magnus Lauridsen synes nok at summen var lidt stor, og ville derfor ikke købe.

Fannikerdagen havde brugt huset til opmagasinering, og satte nu i gang for bevaring af huset. Og de fik prisen sat ned til 5.000 kr. som Kulturudvalget bevilgede.

Beretning om en ganske almindelig øvelsestur i 1897 som skrevet i protokollen: 

”År 1897 1. november fandtes vind og vejr passende til at tage den forordnede øvelse med redningsbåden. Mandskabet mødte efter tilsigelse kl. 13. øvelse med kunstig åndedræt samt med raketapparaternes trosser og liner afholdtes i huset, hvorefter båden kørtes til stranden med 4 par heste, aflæssedes og bragtes i vandet og flot på sliskerne. Mast og sejl var ikke med. Vinden vest, jævn kuling. Havet oprørt med sø på revlerne. Alle iførtes de anordnede redningsbælter. Stagede og roede ud over revlerne og gik til ankers. Halede ankeret op igen og foretog flere øvelser i roning samt med kastedræg. Gik derefter mod land under benyttelse af bådslæbet, som gjorde god nytte. Landsatte på afgangsstedet. Ingen strøm. Slisker anbragtes under bådens forstavn, og idet den blev holdt på ret køl, trak to par heste den på land, hvorefter den pålæssedes og kørtes tilbage til huset og bragtes på plads. 

Alt i orden og i brugbar stand. Opsynsmanden var med i båden og tilfreds med øvelsen. 

Kl. 18.30 samme aften afholdtes øvelse med opsending af signalraket (nr. 418) samt afbrænding af strandingslys (nr. 233), der afgav lys i meget stor omkreds, brændetid 30 minutter. 

Redningsstationen i Rindby den 18. november 1897.

12 mand a 9 kr.                     108,00 kr.

opsynsmanden                      9,00 kr.

4 par heste a 6 kr.                 24,00 kr.

                                            _______

                      i alt                 141,00 kr.

i ovenomtalte øvelse deltog følgende: M. N. Mortensen, opsynsmand, fhv. skibsfører M. P. Cl. Sørensen, formand, gårdbruger S. M. Sørensen, arbejdsmand, P. Cl. Sørensen, gårdbruger, Søren Lauridsen, husmand, Jens Jensen, arbejdsmand, Iver H. Nielsen, gårdbruger, Hans J. Iversen, husmand, Niels Jensen, husmand, Hendrik Olsen, husmand, Carl Jensen (ingen stilling anført), Laurids N. Iversen, arbejdsmand, Morten Mathiasen, arbejdsmand.

Ejerne af de anvendte arbejdsheste var: Ditlev Thyssen, møller, Jens Berg, vognmand, Jens H. Iversen, gårdbruger, og Jens P. Christensen, gårdbruger.