Den 23. september 1922: Onsdag morgen indtraf en stranding på vestkysten af Fanø. Det var kutteren "Klitten " F41 på 4 tons, af Nordby. Ombord befandt sig kun 2 mand, nemlig skipperen E. M. Larsen og hans broder P. Larsen, som begge har været bosiddende på Fanø. Om tirsdagen var de afsejlet fra Esbjerg, for gennem Kielerkanalen, at nå om i Østersøen, hvor de agtede at drive fiskeri.  

Efter at have passeret gennem farvandet indenom Fanø, kom de om eftermiddagen ud vest for Mandø, og her tog storm og sø for alvor fat, og lagde dem så mange hindringer i vejen, at skuden i løbet af aftenen og natten drev over mod Fanøs kyst. Maskinrummet fyldtes med vand, og motoren gik i stå. Da man smed ankeret ud, sprang trossen, og skønt de to sømænd som en sidste redning fik sejl sat til, lykkedes det dem dog ikke at stå klar af kysten, og omtrent ved 7-tiden drev båden op i stranden ved "Krydset", lidt syd for Kirkevejen. I en pram lykkedes det dem at komme velbeholdne i land.

 Bladet ”Vestkysten”, der behandlede strandingen i en længere artikel, kritiserer, at der ikke var nogen strandvagt ude. Fanø Ugeblad talte i denne forbindelse med redningsvæsenets formand, hr. Svendsen, der udtalte at der var vagt ikke alene ved Rindby strand, men også Sønderho strandvagt var ude hele natten. Ingen af vagterne havde dog bemærket nogen stranding, og kutteren havde da heller ikke opsendt et nødsignal. 

Skuden står helt oppe på stranden og har ikke lidt nævneværdig skade. Dog må det påtegnes som lidt af et vovestykke, at de to mand gik i land i prammen. Det gik godt denne gang, men i 9 af 10 tilfælde går det galt, når de skibbrudne forlader fartøjet for at nå land gennem brændingen i en lille båd.