Fra 1622, med malerier af Hans Poulsen.
Ifølge stiftsøvrigheden 1784var altertavlen placeret ”i det ene hjørne”, dvs. i den østre ende af det smalle langhus og ikke til at se for den del af menigheden, som havde sæder i nordkapellernes bageste stader.
Altertavlens malerier, som er tilskrevet Ribemaleren Hans Poulsen (1691-1742), stammer formentlig fra 1723, da tavlen, ifølge en forsvunden malet indskrift, blev renoveret. De er udført i olie på træ efter forlæg, som er brugt til flere af Hans Poulsens altertavlemalerier: Storfeltets nadver,( 64 x 58 cm), svarer til billeder på en tavle fra Ribe hospitals kirkesal, i Varde S. Jacobi, Lunde, Ovtrup og Hostrup. Jesus, i billedets akse, er fremhævet med dels et draperi på bagvæggen, dels en olielampe. Umiddelbart under hans hænder står fadet med offerlammet. Storstykkets sidefelter (64 x 38 cm) rummer til venstre Jesu Dåb, til højre Korsfæstelsen. Dåben domineres af en stor Johannes Døberen. Jesu klæder holdes af to huldsalige engle.
Baggrunden i storfeltets malerier er rødbrun, i topfeltets grønlig. Til dragterne er brugt hvidt, gult, rødt og blåt, i nadverbilledet desuden grønt, til Johannes' dragt og vægtæppe.
Ifølge indberetninger o. 1776, kunne der på altertavlens gavl læses årstallet 1622, på fodstykket indskriften: ”Nobilis Inspector templidum Kragius hujus / Ripensis Præsul dumq Hemeteus erat; / Claudius et Petri partes Pastoris agebat; / Hæc tabula erecta est usibus apta piis / Hæc depicta oculos pascit, quem cernis imago / Cor magis oblectet Christus imago Patris. / C.P.R.
”Da Kragius hin ædle var værge for denne kirke,
Og da Hermeteus var den Ribe stads biskop,
Og da Claudius I Petri var præsten hersteds opsattes denne tavle,
Vel skikket den hellige andagt.
Billedet, som du ser, skal fryde dit øje så såre,
Krist, som er faderes billede, dog mere dit hjerte vil glæde.
C(laus) P(edersen) R(iber).
Altertavlen som den ser ud i dag. Kun stor- og topstykket menes at være oprindelige.
Hermeteus er en latinisering af Hemmet. Der hentydes altså til biskop Iver Iversen fra Hemmet. Han var først rektor ved Puggaard-skolen i Ribe, siden lektor og omsider biskop fra 1614 til 1629. Han døde d. 6. januar 1629.
CIaudius I Petri var præsten Claus Pedersen. Altertavlen er altså ikke overflyttet fra St. Anna kirke.
På listen over fodstykket stod: ”Piet. renov. Anno 1723. Past. M. I. Brasen” Dvs. ”Billedet renoveret år 1723. Sognepræst, magister Jens Brasen”. Fra 1723 var sikkert også to bibelcitater, 1 Kor. 11,26 og Joh. 11,25 som med hentydning til malerierne var anbragt på henholdsvis stor- og topstykkets frise.
Altertavlen hænger nu i Nordby kirke.
Denne bestod ifølge planen af gitter med dør samt knæfald, anbragt tværs over langhusets østende.
Døbefontskumme af malm fra 1400'rnes sidste halvdel, med indskrift anbragt på hovedet og spejlvendt samt afbrudt af fire støbte krucifikser.
Stolen er sandsynligvis samtidig med himlen, hvorpå årstallet 1620 er skåret. Stolen er formentlig er udført af samme mester som altertavlen, nemlig Ribemaleren Hans Poulsen og havde fire oprindelige fag.
I 1737 blev den flyttet fra koret til midt på sydvæggen, hvor den blev anbragt på en muret fod. Ligesom altertavlen, findes også prædikestolen i dag i den nuværende Nordby Kirke i en stærkt restaureret og ændret form.
Prædikestol, ifølge skåret årstal på himlen fra 1620. Opgang og en del skæringer er fra 1889. De nuværende malerier er udført af Jørgen Hansen, Esbjerg i 1913.
Kalk
Sandsynligvis udført år 1707-17, af Hendrich Botticher, Ribe. Den er 19 cm høj og af en form, der minder om de arbejder, der blev udført på Fyn i tiden år 1698, da Botticher blev svend i Odense.
På en af fodens tunger er graveret kors med skriftbånd: ”Inri”, hvorpå der er pånittet en støbt, 3 cm høj Kristusfigur.
Inri er en forkortelse af Iesus Nazareus Rex Iudaerum (Jesus af Nazaret, jødernes konge).
Langs de øvrige tungers kant er graveret skriveskrift afsluttet med rankeværk: ”Vasa hæc sacra a sacrilego male habita reparata sunt ao. 1718 Past. Mag. J. B. Brasen”. (Dette hellige kar er efter at være skændet ved dårlig brug blevet repareret i året 1718. Pastor, magister J. B. Brasen).
Under bunden graverede, nyere versaler: ”Nordby kirke”, og på standpladens overside Bottichers stempel.
Kalken må være udført mellem 1707, da Botticher fik borgerskab i Ribe, og før 1717, da altersølvet en tid var stjålet.
Alterkalk
Alterdisk
Sandsynligvis samtidig med og udført af den samme mester som kalken; 15 cm i diameter.
På fanen to modstillede, graverede og ciselerede cirkler, den ene med Jesus-monogram, den anden med græsk kors.
Alterdisken blev stjålet samtidig med kalken, men blev lige som denne bragt til veje igen.
Alterdisk
Alterstager
Et ældre sæt alterstager, som nu er på Nationalmuseet, var to gotiske fra 1500´ernes første halvdel, af en sønderjysk type, 44,4 og 45,4 cm. høje, inklusive jernpig. De blev uden tvivl indkøbt til brug i kirken i Rindby, da denne stod færdig i 1530’erne.
De står på tre tretåede dyrepoter.
Stagerne, hvorom der kun vides, at de stammer fra ”Fanø Kirke”, blev i 1872 købt af en antikvitetshandler til Nationalmuseet, hvor de opbevares under inv.nr. D 770.
Kirken i Rindby hed netop ”Fanø kirke”.
Sygesæt
Bestående af kalk, hvorpå graveret årstal 1760, og samhørende disk. Kalken er 10 cm høj. Langs mundingen er graveret skriveskrift: ”Das Blut Jesu Christi Machet uns Rein Von Aller Svinde. 1. Joh.: 1 7 V. 1760”. Disken er glat og 7,5 cm i diameter.
Alterklæder
Af alterklæder var en sort fløjlsmessehagel med sølvkniplinger omkring, og en rød fløjlsmessehagel med brede guldbånd. På bagsiden stod Kristus på korset af støbt sølv, og oven over korset bogstaverne I N R I.
Messehagelen blev købt af kirken i 1717, som erstatning for en tidligere, der var blevet ødelagt da dens sølvhægter og guldfrynser var blevet stjålet. På bagsiden af messehagelen var der et sølvkrucifiks, som blev foræret af præsten. J. O. Brasen.
Beskadigelsen af messehagelen fandt sted ved samme tyveri, hvor alterdisk og – kalk blev stjålet.
Derudover fandtes der et rødt alterklæde af fløjl, givet til kirken af præsten N. H. Friis.
Friis gav også et rødt klæde, hvorpå årstallet 1750 var broderet.
Der findes ingen oplysninger om hvilke alterklæder kirken havde før de ovennævnte.
P. Daugård angiver i en tekst om Sønderho kirke, at der muligvis har ligget en glat ligsten over alterbordet i kirken i Skt. Anna kirke. Den samme ligsten som nu ligger i koret i Sønderho kirke.
Ligstenen skulle angiveligt have dækket knoglerester af Skt. Anna.
Stort set alle kirker, der blev indviet til en helgen før reformationen havde en knoglesplint, en knogle eller endda et helt skelet af ”deres” helgen. Langt de fleste var dog falske.
Ligstenen, der nu ligger i Sønderho kirke.
De ældste dele er udført år 1574. Dette årstal kunne 1776 læses på en kvindestol i langhusets nordside, udfor midtkvisten. År 1700 var stolene for en stor del forfaldne. 1762 fandtes ialt 137 stole, hvori menigheden var fordelt, så mændene sad i langhusets sydside indtil våbenhusets vestmur og vest herfor, til og med tårnet, i såvel nord- som sydsiden.
Reserveret mændene var tillige stolene vest for midtergangen i den østre og vestre kvist og øst for midtergangen i den mellemste, hvortil kom den bageste stol i kvindesiden i den østre og mellemste kvist. I den vestre kvist stod der en mandstol inderst i midtergangen.Mandsstolene rummede 1-9 sæder, kvindestolene 5-10.
Præst, degn og birkedommer havde embedsstole, præsten og hans familie den forreste kvindestol i langhuset og en del af den forreste mandsstol i østkvisten, degnen den forreste mandsstol i langhuset og en del af den forreste mandsstol i midterkvisten, og birkedommeren den femte mandsstol fra øst i langhuset, samt en del af en kvindestol umiddelbart over for. Efter planen at dømme har præstestolen i langhuset, stolen bag denne og formentlig også birkedommerens mandsstol og tre andre mandsstole været lukkede stole.
Fra 1752.
Indrettet med tresidet knæfald i et dette år tilføjet, lille kammer ved langhusets østende.
Degnestol
En lukket stol i langhusets sydøstre hjørne, indenfor alterskranken.
Klokken har ingen tekst indgraveret, så man ved ikke hvornår den er støbt, men den er tidligst nævnt i 1700, hvor der skrives om en klokke ”ved magt”.
Den er 69 cm i diameter og har en enkelt liste på slagringen og to om halsen.
Formentlig overført til den nuværende Nordby kirke.
Af gravminder var der i kirken i Rindby kun en gravsten, som år 1776 lå neden for prædikestolen, men allerede da var den udslidt og ulæselig.